Anmeldelser af Residence La Francesca

Havudsigten fra en af lejlighederne
 
Residence La Francesca er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence La Francesca er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Bonassola og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence La Francesca

Læs personlige anmeldelser af Residence La Francesca som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence La Francesca. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Tavs og hans familie fra Kolind boede på Residence La Francesca i Bonassola fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Vi ankom rundtossede efter mange hårnåle-sving, gps´en havde valgt den korteste vej og det gav en lille vej med mange sving. Vi blev venligt modtaget af en engelsktalende herre. La Francesca er placeret nærmest lodret ned mod middelhavet, virkelig smukt beliggende. Vi kørte ned til vores feriehus, som lå cirka 500m (vandret mål) fra havet og ifølge gps´en 81m over havet. Vi fik pakket vores bagage ud og skulle så parkere bilen lidt højere oppe.
Så var det tid til at bese det lille minimarked som lå ved restauranten længere nede mod havet, og købe lidt proviant til den første dag. Her fik vi for første gang et indtryk af hvor stejl vejen ned mod havet var. Men efter en lang dags køretur skulle en stejl vej ikke forhindre os i at kaste os ud i det blå hav. Og sikke vidunderligt vand, klart og fuld af fisk, super sted for en snorkeldykker.
Efter en uge på dette sted havde vi rigtig gode benmuskler! Huset var ok, men kunne nok trænge til lidt vedligeholdelse. Der var en rigtig god altan med markise, så den kunne udnyttes det meste af dagen selv om solen bagte hver dag fra en skyfri himmel.
Hele området omkring La Francesca er vidunderligt og man kunne bruge meget tid på traveture på de smukke stier langs havet. Men vi ville så foretrække en årstid hvor det var mindre varmt.
Vi var rigtig godt tilfredse med vores uge i La Francesca

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Henrik og familie fra Ølstykke boede på Residence La Francesca i Bonassola fra d. 28. juli til d. 4. august 2007.

Da vi så at der lå en rejseoplevelse som ikke var speciel positiv vil vi lige give vores indtryk videre.
Vi ankom lørdag aften efter en lang køre tur fra Danmark. Vej beskrivelsen, det sidste stykke, var ikke speciel god. Vi kan anbefale at man bare køre til Levanto og så bare følger skiltene mod Bonasola.
Efter et par km kommer afkørsel mod byen bonasola og ca. 700 m herefter er der et stort skilt som viser indgangen til Bungalow parken. Og hold på hat og briller, hvis man ikke har kørt i bjerge før, med stigninger på 15-20%, ja så ligger der en ny oplevelse foran jer. Bruger du google earth ligger det på positionen 44°10’35.69N – 9°35’25.35E
Vi blev venligt modtaget i receptionen af to engelsk talende personer. Det var vist mand og kone som ejede stedet. Vi fik fint materiale som viser stedet og fik forklaret hvordan man fandt bungalowen, bruger gas komfuret osv. Man får udleveret et specielt kredit kort så man ikke behøver penge i butikken, resturangen og barerne. Det er smart. Butikken har det allermest nødvendige. Man kan bestille morgenbrød til afhentning næste morgen. Der ligger et rigtigt supermarked i Levanto. Ligger på vej mod La Specia (men stadig i Levanto, ligger ca. 300 m efter rundkørsel/tårn.)
Hele området hvor bungalowerne ligger er bragt i en fin stand. Vejen er nyasfalteret, tennis og badmintonbaner er helt ny renoveret. Resturangen er kanon god. Det er mad af højeste klasse som vi fik den første aften. Bøffen var en af de bedste vi har fået i år! Prisen var dog også derefter, men generelt kan det siges at det ikke er billigt at spise ude, og det gælder hele 5 terra området.
En pizza, på Italiensk maner, som mangler al fyldet ;) koster 10-12€ og en frokost pasta koster hurtigt 8-10€. (ingen pizza i den interne rest) Med 4 sultne danskere løber det hurtigt op i 130-140€ per måltid, med rimelig vin til. Vores kvindelige tjener var meget sød og talte også engelsk. Hun bestyrer også butikken ;)
Børnepoolen ved havet så ud som om den lige var sat i stand. Poolområdet er faktisk ok. Ja, man skal have en tynd stof badehætte på men efter få minutter tænker man ikke mere over det og alle andre har dem også på. Koster 3€ per stk. og kan købes i Pool baren. Man skal bruse sig før det første dyk i poolen og det er da en udmærket ide. Ellers mødte vi ikke nogle restrektioner.
Havet er dejligt. Bemærk om der er andre der bader da der kan være skum på og kraftige bølger. Det er en god ide med badesko, da stenene er irriterende at gå på. Der er en god lang gåtur op til hytten så man er klar til et bad mere når man er oppe igen.
Hele 5 terra området er utroligt smuk og ikke som noget vi før har set i Italien. La Franscesca var for os en meget positiv oplevelse, de er flinke og rare.
Fif:
Benyt toget for at komme til de 5 byer. Går fra Levanto (retning La Specia) billet koster ca. 10 kr og gælder i 6 timer efter stempel (husk at stemple i automat) Toget kører ”modsat vej” af i Danmark. Så tjek perron nummeret ;) men man lærer det hurtigt. Nogle tog holder ikke i alle byer.
Båden var rimelig dyr, 60€ for 4 fra Levanto til sidste by, Riomaggio (ca. 1 time). Men det er et must at se det hele fra sø-siden. Sejler kl. 10.10 fra syd havn i Levanto (et stykke bag casino baren)
Det koster ca. 1 € i timen at parkere i Levanto. Men det er noget dyrere, hvis man overhovedet kan finde en plads, i de 5 byer.
Området laver rimelig gode hvidvine. Men de kender også prisen. En vinbonde producere under 10.000 flasker/år og har rimelig store udgifter da meget er manuelt arbejde. Køb færre flasker og giv 15€ så man kan smage kvaliteten.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Torben Bjerregaard og familie fra Risskov boede på Residence La Francesca i Bonassola fra d. 24. juni til d. 1. juli 2006.

Stedet ligger mellem byerne Bonassola og Levanto, og man kommer dertil ad nogle snørklede veje, hvor man bjergtages af den smukke udsigt. Lejlighederne, i vores tilfælde en 3. v. til 6 personer, var enkelt indrettede, men udstyret med det mest nødvendige. Vi var desværre generet af en ubehagelig lugt som bland andet skyldtes en gammel madras, som man dog uden diskussion skiftede til en anden (ældre) af slagsen. Det hjalp dog ikke på andre lugtgener, og dem fik vi ikke udbedret under opholdet. Området bar præg af at være nedslidt og forsømt, blandt andet var det meterhøjt ukrudt på tennisbanen, og de udleverede ketsjere var enten knækkede eller 35 år gamle. Disse forhold opvejedes dog i høj grad af de meget smukke omgivelser og nok en af de bedste udsigter i Ligurien! Parkeringsforholdene og adgang til hytterne er glimrende. Man kommer til vandet ad en stejl vej, og det kan absolut ikke anbefales for gangbesværede at besøge dette sted. Stranden er fin til dykning og for øvede svømmere, men der forekommer i perioder større bølger. For mindre børn findes en pool med saltvand og liggestole med udsigt. Den egentlige pool var belagt med en masse regler, blandt andet krav om at bruge badehætte, så det var ikke noget for en dansk familie med store børn. Stedet har en restaurant med udsigt, hvor man serverer opvarmet og frosset mad, så den brugte vi ikke meget tid på. Derimod ligger der den glimrende restaurant La Giulia 20 min. gang fra området, som serverer 1. klasses mad (også pizza) og vin fra området, og som kan byde på en vidunderlig udsigt til Levanto. Byen Bonnasola kan man komme til ad en meget smuk sti der går langs vandet (ca. ½ times gang), men denne er absolut ikke egnet for gangbesværede. Levanto er en lidt større by, hvor man med fordel kan gøre sine indkøb, og to gange om dagen går der færger til Chinque Terre. Denne tur kan stærkt anbefales, men man kan med fordel stige på færgen i Monte Rosso som har flere daglige afgange. Ligurien var alt i alt en rigtig positiv oplevelse, trods lidt skrammer i lakken fra Residence La Francesca, som godt kunne passe lidt bedre på det dejlige sted!

In-Italia's kommentar

Det er godt at høre at turen i det store hele var dejlig. Vi har givet La Francesca to sole, netop grundet standarden!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2005
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Due Mari Appartamenti

Sestri Levante, Ligurien

Villaggio Ippotur

Castelnuovo Magra, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Anbefalinger til dig

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Villa I Poggioli

Ameglia, Ligurien

Hotel Monte Rosa

Chiavari, Ligurien

Populært i Ligurien

Villa Giada

Imperia

Casa Santi

Pietra Ligure

search map