Rejser til Bolano

Hyggelig bjergby nær Cinque Terre

Bolano ligger på grænsen mellem Ligurien og Toscana. Der er ca. 15 km til havet og til La Spezia, hvorfra der er hyppige tog til Cinque Terre (10 min).

Bolano ligger i bakkedragene, men man kommer nemt ned til motorvejene, som fører til Parma, Bologna, Genova, Firenze og Milano. Selve landsbyen Bolano er ganske hyggelig med et lille historisk centrum og en købmand, men områdets mest interessante områder er bestemt de mere kystnære.

Bolano som blev etableret i oldtiden, er endepunkt for et gammelt netværk af vandre og ridestier, Alta Via dei Monti Liguri. Dette forbandt områdets byer før nutidens veje kom til. Stisystemet er på mere end 1000 kilometer, men en hovedfærdselsåre på 500 km fra, der går fra Ventimiglia ude ved havet langs bjergryggene indtil den ender ved Bolano. Undervejs passeres gamle landsbyer og fantastiske udsigter. Stierne spiller naturligvis ikke længere samme rolle for lokalbefolkningen, men til gengæld er de en oplagt mulighed for at holde en aktiv ferie med skønne vandreture i området. 

Kort over Bolano

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, ferielejlighed eller villa?

Escapeaway kan tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket blandt andet inkluderer en bred vifte af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Ligurien. 

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Bolano. Har du allerede en klar ide om, hvilken type bolig du søger, kan du med fordel bruge filterfunktionen i søgemaskinen. 
 
Skal du for eksempel på ferie med flere generationer af familien eller en flok venner? Så kan vi varmt anbefale dig at leje en hel villa i Ligurien. Her får I masser af privatliv og skal ikke dele faciliteterne med andre gæster.

Har du spørgsmål om de forskellige boliger, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med gode råd og tips til din ferie.

Transport

Ligurien har flere internationale lufthavne. Skal du holde ferie i Bolano, er den nærmeste Pisa lufthavn, men inden for rækkevidde er også lufthavnene ved blandt andet Genova og Firenze. Der er derfor normalt mange flyselskaber at vælge fra, når du skal finde en flyrejse hertil fra Danmark.

Udvalget af ruter til lufthavnene kan godt variere fra år til år, så derfor bør du altid tjekke aktuel information om ruter og priser i søgemaskinen her på Escapeaway. Her er det nemt at finde de flyafgange, der passer bedst til din ferie.

Der kører busser gennem Bolano, men byen har ingen togstation. Med nogle skift undervejs er det muligt at komme hertil med offentlig transport, men det kan være nødvendigt med taxi det sidste stykke op til byen fra togstationen i La Spezia. Det kan være en fordel at komme hertil i bil, eventuelt en lejebil fra lufthavnen, som også vil gøre det lettere at tage på udflugter i løbet af ferien uden at skulle tjekke køreplaner.  

Restauranter og shopping

I skrivende stund har Bolano ingen restauranter, men du skal dog blot bevæge dig nogle få kilometer ned til nabobyerne for at finde sådanne. Er byens købmand ikke nok, må du ligeledes være indstillet på at skulle ud og køre for at finde shoppingmuligheder - for eksempel i Aulla.

Udflugter

Ligurien er ganske vist en af Italiens mindste regioner, men der er alligevel masser af interessante udflugtsmål. Udover storbyer som Parma, Bologna, Genova, Firenze og Milano, er nærområdet rigt på interessante, mindre byer både i baglandet og nede langs kysten.

En af de mest kendte attraktioner i dette område er Cinque Terre, fem billedskønne byer der kan tage pusten fra de fleste - måske bogstaveligt, hvis du vælger at følge en af de populære vandrestier mellem dem. Pak også badetøj til ferien og tag så en tur ned til en af de gode strande, som ligger inden for rimelig rækkevidde. En af de mest uspoleret er stranden Punta Corvo, som ikke er nemt tilgængelig, men bestemt alle strabadserne værd.

Lokale links

Byens egen hjemmeside

Alta Via dei Monti Liguri

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bolano