Rejser til Ameglia

Middelalderbyen Ameglia ligger en smule tilbagetrukket fra Den Italienske Riviera, men giver dig alligevel rig mulighed for at holde en badeferie, kombineret med vandreture og udflugter til berømte kulturhistoriske seværdigheder. Book din rejse til Ameglia med Escapeaway i dag!

Ameglia ligger ved floden Magra i et landskab af bløde, grønne bjerge, der er så karakteristisk for Ligurien og denne del af Norditalien. Middelalderbyen, der har omkring 5.000 indbyggere, er da også det helt rigtige rejsemål for dig, som vil have både det bjergrige bagland og regionens berømte kyst inden for kort rækkevidde. Selve Ameglia hører måske nok til i kategorien "søvnig landsby", men samtidig er den således et godt udgangspunkt for udflugter. 

Ferie med strandliv og vandreture

Har du din base i Ameglia, er der for eksempel ikke langt til den berømte nationalpark Cinque Terre. Parken er opkaldt efter fem små charmerende fiskerbyer, der er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, og er et populært vandreområde. Der er dog også mange, som tager en tur ind i parken for at opleve stemningen i de fem byer og blot udnytte muligheden for at nyde lækker mad og god lokal vin eventuelt kombineret med en badetur.

Selvom Ameglia med sin lidt tilbagetrukne beliggenhed måske ikke umiddelbart er det mest oplagte mål for en decideret badeferie, tager det ikke lang tid at køre til en af den italienske rivieras strande. Det kan for eksempel varmt anbefales at køre ned til den naturskønne sandstrand  Punta Corvo. Du skal ganske vist parkere ved Montemarcello og gå ned ad hundredevis af trappetrin for at nå helt frem til stranden, der er kåret til en af Italiens smukkeste. Det er anstrengelserne værd, hvis du vil tilbringe nogle fredelige timer ved vandet, men dog ikke en tur for gangbesværede. Krydser du i stedet over floden fra Ameglia og følger vejen ud til flodudmundingen, tager det ikke mere end 10 minutter, før du befinder dig ved en bred sandstrand, der strækker sig mod syd så langt øjet rækker. Rivieraens bløde sand og klare blå vand er næsten uimodståeligt, men er dog ikke den eneste attraktion i denne del af Italien.

Store og små seværdigheder

Rejser du til Ameglia, befinder du dig således lige på grænsen til Toscana. Et oplagt mål for en dagsudflugt er derfor for eksempel Lucca eller Pisa, der begge inden for din rækkevidde. Begge byer har meget at byde på, hvis du er interesseret i kulturhistorie. Der er dog også andre mindre kendte seværdigheder tættere på Ameglia såsom marmorbjergene ved Carrara, som ligger bare en halv times kørsel væk. Det lyder måske ikke umiddelbart sådan, men det er en fascinerende oplevelse for hele familien at besøge marmorbruddene nord for byen og her se, hvordan den fine hvide og blågrå bjergart brydes. Især når man tænker på, at det også var her romerne i sin tid hentede marmor til udsmykningen af Rom.

Efter en oplevelsesrig dag med med udflugter eller badeture, er det dejligt at vende hjem til fredelige Ameglia. Der er en håndfuld spisesteder i byen samt et mindre supermarked, hvor du kan få de fleste daglige fornødenheder. Som det altid gælder, når du rejser til Italien, er en stor del af ferieoplevelsen dog også at udforske restauranter, vingårde og madmarkeder efterhånden, som du i løbet af dagen kommer rundt i området. Måske finder du allerede en favoritrestaurant den første aften, men ellers kan det anbefales at være åben for at prøve noget nyt hver dag.

Bestil din rejse til Ameglia online

Bestil nemt og sikkert din rejse til Ameglia online enten som "hotel only", hvis du selv vil arrangere rejsen til Ligurien, eller som en samlet pakkerejse inkl. flyrejse, hotelophold, lejebil eller transfer (transport) tur/retur fra lufthavnen. Vi tilbyder afrejse dagligt og du bestemmer selv i hvor mange dage du vil rejse.

>> Læs også om rejser til Portofino
>> Læs også om ophold på Agriturismo i Ligurien

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Ameglia