Her bor du midt i byens nyere centrum med dets mange butikker og restauranter, mens det smukke gamle centrum ligger en kortere spadseretur herfra. Netop pga. lejlighedens strategiske placering midt i centrum og få skridt fra havet, kan man nemt bo i denne lejlighed uden bil.
Terracinas togstation ligger ca. 1,5 km herfra og bringer dig til Rom på en times tid. Men ankommer man i bil, så er parkeringsmulighederne de offentlige (mod betaling) på gaden i kvarteret.
Læs mere om Terrazza Vittoria
Fra den nyrenoverede lejligheds terrasse er det muligt at nyde sit aftensmåltid og takket være en syd-vestvendt beliggenhed er der gode chancer for sol fra middag til aften. Lejlighedens centrale placering medfører dog også, at man ikke kan undgå at følge med i gadelivet og bilernes færden.
Toværelseslejlighed Vittoria med 2/4 sovepladser (3. sal med elevator og terrasse):
- Lejligheden består af opholdsstue med dobbeltsovesofa (til en voksen eller to børn) og køkkenhjørne med 4 gasblus og ovn, aircondition, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Fra såvel stue som soveværelset er der adgang til lejlighedens terrasse, hvor der også findes en vaskemaskine.
Vi var yderst tilfredse med lejligheden - der var alt. Centralt beliggende i Terracina, nemt at finde rundt i byen til fods. Værten Gianluca var meget venlig og vi fik mere hjælp og tips af ham end man kan forvente af en vært.
Terracina er en hyggelig by. Højdepunktet i ferien var en tur til De Pontinske Øer. Det var en heldagstur: 1 times sejlads med katameranfærge til den største ø Ponza. Ophold 1 times tid der, før vi kom på en 6 1/2 times lang guided tur med en udflugtsbåd, der sejlede rundt om Ponza og landsatte os på en af de andre øer. Under sejlturen blev der serveret spaghetti og vin og senere kaffe. Sidst på dagen sejltur hjem til Terracina.
Øen Ponza og sejladsen rundt om øerne var en enestående smuk naturoplevelse.
Som sædvanlig fik vi meget fin service af in-italia i forbindelse med bestilling af opholdet.
Lejligheden var særdeles god. Den var meget veludstyret med fint køkken, herunder 4 gasblus, el-ovn og rigeligt med tallerkener og bestik, etc.
Dertil var den æstetisk indrettet. Balkonen er smal, men absolut velfungerende. Vi spiste alle hjemmemåltider der.
En lille spøjs ting er, at man deler balkon med ejeren, sådan at der kun er en lille havelåge imellem de to dele.
For os gav det absolut ingen problemer.
Parkering er lettere problematisk. I den tid vi lejede, kunne man nogenlunde let få plads mellem 13 og 17. Men det kan være en del generende at skulle planlægge udflugter herefter.
Værtsparret var særdeles venlige og hjælpsomme.
Konklusion: Stor tilfredshed.