Etruskiske nekropoliser ved Tarquinia

Ved byerne Cerveteri og Tarquinia, der ligger nordvest for Rom, har man fundet to store og spændende etruskiske gravsteder (nekropoliser).

Vigtige byer

Etruskerne var et folkefærd, der levede i Mellemitalien omkring 800 år f. Kr. og netop byerne Cerveteri og Tarquinia var vigtigte etruskiske byer. De to gravsteder ved disse to byer afslører forskellige metoder for begravelser, der har fundet sted fra det 9. århundrede frem til det til 1. århundrede f. Kr. og vidner om den etruskiske kultur. Nogle af gravene fremstår som imponerende gravhøje med indgraveringer, mens andre er dekoreret med vægmalerier, der er yderst godt bevarede.

Farverige vægmalerier

Gravstedet ved Tarquinia, ca. 80 km nord for Rom, som også kaldes Monterozzi, indeholder 6000 gravsteder, der er hugget ind i klippevægge. Gravstedet er især kendt for sine 200 grave, der er dekorerede med farverige vægmalerier. Malerierne skildrer aspekter fra de gamle etruskeres liv, død, hverdag og forskellige religiøse overbevisninger.

Verdensarv

De to nekropoliser blev i 2004 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.