Rejser til Sperlonga

En drøm af en badedestination

Sperlonga er en charmerende og hyggelig by, som ligger syd for Rom. Byen er optaget på listen over de smukkeste middelalderbyer i Italien, hvilket du vil forstå ved selvsyn. Området er kendt for de gode sandstrande og den gode atmosfære - og begge dele finder du i Sperlonga.

Hvide huse og smalle stræder

Besøg denne smukke middelalderby, der troner på en klippe ved havet mellem Rom (ca. 136 km) og Napoli (ca. 146 km). Byen er meget karakteristisk med dens hvidkalkede huse, dens smalle gyder og trappegader, og er af samme årsag med på listen over de smukkeste landsbyer i Italien: I Borghi più belli d'Italia. I området uden for byen høster man store mængder oliven, som presses til olivenolie af meget høj kvalitet og som bl.a. eksporteres til Skandinavien.

Velbevarede monumenter

Byen fungerede i sin tid som fæstning, der blev konstrueret højt på bjerget for at forhindre fremmede magter i at angribe fra havet. Mange af byens monumenter er særdeles velbevarede: de gamle byporte Porta Portella og Porta Marina, de tre vagttårne Torre Truglia, Torre Capovento og Torre Nibbio samt middelalderborgen.

Deraf navnet

Byen blev delvist ødelagt i 1534, men kun hundrede år senere begyndte genopbygningen og opførelsen af palæer og kirker. Den ældste kirke i byen er Santa Maria della Spelonca (som betyder ”naturlig grotte” og har givet byen sit navn) som går tilbage til 1100-tallet, mens San Rocco-kirken blev bygget i 1400-tallet. Det mest betydningsfulde palæ er Palazzo Sabella, som i 1379 var midlertidig residens for Pave Clemens d. 7.

Inspireret af Odysseus

L’Antro di Tiberio eller Tiberios grotte findes i det, man mener, var Kejser Tiberios strandvilla. Villaen har været dekoreret med marmor, glasmosaikker og statuer inspireret af Odysseus’ heltegerninger. Dele af dette er nu udstillet i det lokale arkæologiske museum.

Transport

Vi anbefaler vores kunder at ankomme med bil til byen, da det giver bedre muligheder for at udforske nabobyerne og egnens kulturelle tilbud. Vælger du at ankomme med offentlig transport, fordi formålet med ferien er en afslappende badeferie på de skønne strande, så går der tog fra Rom (Roma Termini) til Fondi - turen tager ca. 1 time. Fondi er en stationsby beliggende omkring 10 km fra Sperlonga, og du kan enten tage en taxa derfra eller afvente en bus, der dog kører ganske få gange i døgnet.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sperlonga

Hvad siger gæsterne i Sperlonga?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 15 anmeldelser