Anmeldelser af Vicolo del Canale

Lejlighed B
 
Vicolo del Canale er ikke tilgængelig i øjeblikket
Vicolo del Canale er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Vicolo del Canale

Læs personlige anmeldelser af Vicolo del Canale som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Vicolo del Canale. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Gensyn med Vicolo del Canale

Vores uges ophold – 26. maj – 2. juni 2014 for to personer i den lille kvistlejlighed, lejlighed C, i Vicolo del Canale var et glædeligt gensyn efter femten år med lejligheden og med hele kvarteret Trastevere. Trappen var lige så høj og stejl som sidst, men badeværelset var lækkert forbedret, sengen i soveværelset ligeså; køkken og stue ovenpå var stadig spartansk indrettet, men på den enkle og hyggelige måde. Køkkenet var meget forbedret, dog kunne en stegepande og en urtekniv lette mulighederne for madlavning. Og hvis vandkedlen, som formentlig har en tyk bund af kedelsten, blev skiftet ud eller renset, ville man ikke skulle vente 10 minutter på at et par koppe te- eller kaffevand kom i kog. Måske kunne kedlen erstattes af en el-kedel? Lejlighedens virkelige fortrin, tagterrassen, var så pænt sat i stand og forbedret siden sidst, en rigtig perle med sol og udsigt over hustage og over til parktræer på den anden side af Tiberen hvis vand kan skimtes. Men ak, slangen i dette paradis var en mågefamilie, bestående af forældre samt tre store mågeunger, der havde bygget rede oven på terrassens tag, lige i hovedhøjde med lejlighedens beboere. Når vi åbnede døren og trådte ud i det fri, styrtdykkede mågerne – og det var store måger, ikke små hættemåger – ned mod os for at skræmme os væk og beskytte ungerne der var store som høns. Og klatterne fra oven var, ligesom dun og fjer, heller ikke rare. Så tagterrassen måtte vi stort set overlade til de flyvende overboer.

I gaderne omkring var der – siden sidst – kommet mange spisesteder og restauranter af forskellig art. Og der var hyggeligt, ikke spor skummelt, at færdes om aftenen. I det hele taget var vi glade for vores ophold i Vicolo del Canale. Og den forudbestilte taxakørsel, både ved ankomst og afrejse, var ovenud god, pålidelig, præcis og hurtig.

Med venlig hilsen
Anne Marie Bjerg

Vicolo del Canale
Rent og pænt
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Vicolo del Canale
Attic-lejlighed C med 2 sovepladser (2. & 3. sal, ca. 40 m²)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi

der er da vist ingen sådan adgang?
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Glimrende

Vicolo del Canale
Rent og pænt

ja
Beliggenhed

fin
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2013
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Susanne og rejsefællerne fra Fredericia boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 25. september til d. 2. oktober 2011.

Vi har haft en fantastisk tur til Rom, er bestemt ikke sidste gang at vi er der og benytter jeres lejlighed, som ligger meget centralt i gå afstand til alt....., gode muligheder for indkøb i nærheden, det store supermarked Billa. Fantastiske restauranter i nærheden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Mette og rejsefølget fra København boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 16. til d. 23. april 2011.

Hej In- Italia, dejlig tur, vil vi bare sige. Vi boede i Vicolo del Canale, lejlighed på 1 sal, vi var 6 i lejligheden, og det gik lige! Dejligt at kunne spise morgenmad hjemme i ro og mag, og vi fik også lavet middag et par gange.

Der kom hurtigt en bilkkenslager og lavede køkkenvasken, da den en aften lækkede, vi ringede til den italienske kontakt på kontoret, og så kom han og lavede det dagen efter.

Forslag: Lidt bedre senge, de to i værelset mod kanalen meget vakkelvorne, men de to yngste sov der. Soveværelsets seng havde en fjeder eller to på afveje, og de to sider var meget sunket ned, det bedste sted at ligge var på vulsten i midten af madrassen, og der var lidt for lidt plads til to der på midten. Sove sofa i stuen kunne også godt være lidt bedre, når man nu endelig har ferie og kan sove en time længere om morgenen, og ellers er værkbrudden efter 10 timer på stikkerne i byen.

Desuden var der kun et par middags knive, et par lidt skarpere, måske man skulle se til at der var spiseudstyr til seks personer. Køkkenet lille og spartansk, men det gør ikke os noget. Det fungerede i øvrigt udmærket.

Vi prøvede at tage hensyn, vidste ikke om der boede nogen nedenunder, så vi gik på strømpefødder, men dem ovenpå var glade for deres træsko! Også om natten, der var en del larm fra dem deroppe,synes vi vil sige, det var som om de ikke tænkte der var nogen nedenunder.

Så I skulle måske i manualen der ligger i de to lejligheder tilføje et par ord om, at man skal tage hensyn- hvis man kommer hjem sent om nattten, så gå lidt stille.. der var også en stor kuffert der blev smækket i gulvet eller væltede deroppe en nat, det kan være et uheld, men de var i det hele taget lidt støjende.
Men vi skal helt sikkert til Rom igen, vi var så glade for byen, italienerne var meget hjælpsomme, og vi købte fint ind hos oste mand grønthandler osv på den anden side af Travere gaden, det var lidt svært at finde den lokale bager, men de sidste dage fandt vi dog ud af, at købmanden der ligger rundt om hjørnet efter at vi har passeret Skt. Cecilia kirken, de havde brød.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Birgitta og hendes mand fra Roskilde boede (igen) på Vicolo del Canale i Rom fra d. 11. til d. 21. juli 2010.

Vi har været meget glade for Rom og området Trastevere, som vi boede i.

Da vi jo i forbejen kendte lejligheden levede den til fulde op til vores forventninger. Det var en overraskelse, at der var kommet nye køkkenelementer, nye udestole og at terrassen var fikset lidt op. Det var alt i alt noget, der pyntede og det var rart.
Det var naturligvis ekstra dejligt at opleve, at der var sat en flaske rødvin og en skål karameller samt en kort med Wellcome back.

Der er indført et affaldssystem, som er en anelse italiensk, hvilket betyder, at systemet ikke hele tiden fungerer og at affaldet derfor kommer til at stå længe på gaden. Det er naturligvis ikke vores problem som gæster, mens Roms - men det betød at nobokonen, der er en anelse emsig kom farende og brokkede sig - en oplevelse vi godt kunne være foruden, da vi, der kan læse og forstå en skriftlig besked, udelukkende gjorde som skrevet står på køkkendøren.

Den bestilte taxa kom ikke til den aftalte afhentningstid. Jeg måtte ringe til kontoret og rykke for ham. Bilen kom ½ time for sent!!! Heldigvid havde I afsat god tid til lufthavnen, så det gik.

Alt i alt en super god tur i en super god lejlighed i et skønt område.

Vi kommer bestemt retur - bare vent.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helen og rejsefællen fra København N boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 1. til d. 5. november 2009.

Det var en dejlig tur og vi var meget tilfredse med vores lejlighed, der var både ren og varm og lå perfekt i forhold til hyggelige spisesteder mv.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Daniel og rejsefælle fra København Ø. boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 28. september til d. 5. oktober 2009.

Det fungerede rigtigt godt at rejse med jer - der var ingen problemer, aftaler blev overholdt og lejligheden var pæn og som forventet.

Støjen fra den nærliggende hovedvej burde nævnes på jeres hjemmeside - vi overlevede, men man kunne godt forestille sig gæster, der ikke ville kunne leve med det. Men alt i alt en rigtigt god tur!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Dorte og rejsefælle fra Roskilde boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 4. til d. 10. oktober 2008.

Fantastisk sted, og i gå afstand til mange dejlige områder. Bussystemet var også nemt at finde ud af. Vi var ikke så meget i lejligheden, og det var for såvidt heller ikke påtænkt, da det var vores første ophold i Rom. Lejligheden var hyggelig og særpræet, det kan vi godt lide. Hvis vi skal påtale noget, så burde der være bedre senge.
Så vidt vi kunne se, var de det vi i dagligdagen kalder "Camping senge". Vi havde især brug for at få en ordenlig seng at ligge i, især når vi havde travet så mange kilometer i Rom. Vi overlevede. Hvis vi skulle påtale noget andet, så var bruseren heller ikke i bedste stand. Det var dejligt med den lille terasse. Vejret var perfekt, så vi havde en dejlig tur. Vil helt sikker igen se på jeres rejser.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Birgitte og hendes mand fra Roskilde boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 13. til d. 22. juli 2008.

Vi har været utroligt glade for det område vores lejlighed ligger i. Opholdsstedet var dejligt. Fin lejlighed, hvor det hele fungerede godt. Desuden er lejligheden efter vores mening centralt placeret. Man kan sagtens gå rundt til de ting, man vil se.
Den protestantiske Kirkegård er et besøg værd. Det er en meget rørende oplevelse f.eks at se Shelleys og Keats gravsteder.
I området ligger mange gode spisesteder hvor almindelige, romerske familier kommer. Bordbestilling kan være nødvendigt, hvis man agter at spise middag efter kl. 20.30.
Lejligheden er god. Det er dejligt med terrassen. Her lever man, når man ikke okser rundt i byen. Det vil være dejligt med et par havestole mere, kun to er anvendelige.
Det vil ligeledes være dejligt, hvis espressokanden var et nummer større, så der kan laves to kopper ad gangen. En kande, der kun kan lave en kop kaffe, er for lille.
Det fungerede perfekt med jeres "taxi"- afhentning både ved ankomst og afgang.
Endelig tusinde tak for den søde hilsen og dejlige flaske rødvin, der var til os, da vi kom. Vi vender helt sikkert tilbage til lejligheden, området og Roma.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Peter og familien fra København boede på Vicolo del Canale i Rom fra d. 1. til d. 8. oktober 2007.

Vores familie holdt fra 1/10 til 8/10 ferie i Rom, bestilt gennem jer, af min bror. Og det var en rigtig fin oplevelse!
Vi havde booket to lejligheder i Vicolo Del Canale, 1.sal + attic (2 og 3.sal). Min bror havde dog glemt at oplyse, at vi ønskede opredning på 3.sal. Det blev hurtigt og venligt ordnet, og vi fik bragt sengetøj ud til det brug. Forinden havde den ualmindeligt venlige dame, der hentede os i lufthavnen, også hjulpet os med at tilvejebringe min lille nieces klapvogn. Den var blevet glemt i bagageudleveringsåmrødet. Men det klarede den italienske dame lige i en håndvending. Flot. Da vi skulle returneres til lufthavnen efter endt ophold, var venligheden og hjælpsomheden den samme. Hun var der til den aftalte tid. Sharp. Lejlighederne var enkle, men absolut helt ok. Hvis der er noget jeg personligt er følsom overfor når jeg rejser, er det de sanitære forhold. Og de var helt bestemt fine her. Bedre en mine egne faktisk...:-)
Kvarteret var også super hyggeligt. I på In-Italia, og opholdet i Rom, har været et meget positiv bekendtskab for os.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2007
Antal rejsende 6 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

search map