Anmeldelser af Terrazza Pantheon

 
Terrazza Pantheon er ikke tilgængelig i øjeblikket
Terrazza Pantheon er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Terrazza Pantheon

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Pantheon som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Pantheon. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Anne-Grete og rejsefællen fra Frederiksværk boede på Terrazza Pantheon i Rom fra d. 23. til d. 30. august 2010.

Mange tak for din hilsen og for Jeres gode service. Vi har haft en helt og aldeles pragtfuld tur til Rom.

Vores lejlighed Terrazza Pantheon lå jo fuldkommen fantastisk i et meget stille fredeligt område og alligevel lige midt i Rom med gå afstand til det hele.
Selve lejligheden er ualmindelig smuk og speciel - bare det at komme ind i den muntre farverigt malede entre gjorde vores første møde med lejligheden til en stor succes. Alt i lejligheden fungerede fint og selvom vi kun var 2 i lejligheden, så var det jo dejligt med et ekstra toilet - og det store badeværelse var da ren luksus. Rengørringsstandarden var italiensk, men da vi begge har prøvet det før, var det for os forventet og helt okay - håndklæder og sengelinned var jo helt perfekt rent.

Lejlighedens terrasse med eget kirkespir og en fantastisk udsigt ligger dejligt skyggefuldt både morgen og aften - solen på terrassen midt på dagen skal efter min mening ikke dyrkes i august måneds 35 graders varme.

Det var dog rigtig svært for os at finde ud af lejlighedens elektriske maskiner, såsom Tv ( ikke fordi vi havde tid/lyst til at se på det :-) ), vaskemaskine, opvaskemaskine, airkondition og strygejern for den sags skyld - dette skyldes måske vores manglende viden, men også at der overhovedet ikke fandtes nogen form for brugsvejledninger i lejligheden !!!

Derudover vil jeg sige, at dette problem måske kunne være løst med en mere grundig vejledning fra den nøgleansvarlige - som desværre havde meget travl med at komme videre efter aflevering af nøglerne.Vi fik kun en nærmest løbende lynrundvisning i lejligheden samt en ultra kort beskrivelse af airkondition systemet og en undskyldning for at det kun fungerede i stuen - kun på forespørgsel fik vi oplysning om nærmeste dagligvarebutik.
Ydermere var hun ikke til stede ved lejligheden da vi ankom ( og dette på trods af at jeg både havde ringet til hende fra lufthavnen ved ankomst samt på hendes opfordring igen fra taxaen på vej fra lufthavnen) - noget der gjorde vores ualmindeligt søde taxa chauffør fra Roma Shuttle Service temmelig urolig ( en uro der ikke blev mindre af at hun ikke tog telefonen, da jeg ringede hende op for at høre hvor hun blev af ), så han turde ikke forlade os før hun heldigvis kort efter dukkede op!

I den anledning kan jeg varmt anbefale Roma Shuttle Service, hvis taxa service jeg har brugt flere gange fra og til lufthavnen på mine efterhånden mange ture til Rom. Deres service kan bestilles hjemmefra over nettet på www.romashuttle.com og de er altid meget venlige, præcise og yderst effektive.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Lea og rejsefælle fra Jyllinge boede på Terrazza Pantheon i Rom fra d. 23. til d. 30. juli 2010.

Det var en fantastisk vidunderlig ferie. Og det er helt bestemt ikke sidste gang jeg lejer lejlighed hos Jer. Lejligheden lå helt og aldeles vidunderligt i gåafstand til de fleste seværdigheder. Vi fandt hurtigt ud af hvor busser, tog og metro lå, og prøvede da også at blive helt væk i Rom. Det var sjovt, for der mødte man virkelig lokalbefolkningen. Selve lejligheden var fantastisk stor og overskuelig og med masser af sjove dekorationer på væggene. Vi nød badefaciliterne, og sad på den lille terasse om aftenen, og nød Roms stilhed, på trods af lejlighedens beliggenhed midt i storbyen. Fint var det også at vi kunne komme i forbindelse med Jer hjemme i Danmark, da vi nåede frem til lejligheden, og der ikke var nogen til at lukke os ind. Vi ventede under en halv time, SUPER. Hvis Jeg skal give karakter for lejlighed, servicen og beliggenheden, vil jeg give et stort 13 tal.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bent og rejsefæller fra Ebeltoft boede på Terrazza Pantheon i Rom fra d. 30. august til d. 4. september 2009.

Lejligheden Terazza Pantheon med beliggenhed i centrum levede helt op til vores forventninger.
Det varme vejr betød, at vi havde stor fornøjelse af den lille terrasse.
Jeres kontaktperson i Rom var en rigtig god samarbejdspartner SÅ - Vi har på alle måder været tilfreds med jer som "rejsepartner" !!!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Anne-Dorte Bruun og rejsefælle fra Skive boede på Terrazza Pantheon i Rom fra d. 25. oktober til d. 1. november 2008.

Vi lejede lejligheden Terrazza Pantheon i uge 44. Vi var ovenud tilfredse med lejligheden, som var hyggelig og meget speciel med den dejligste terrasse, der godt nok er meget lille, men da vi kun var to, var den rigeligt stor til os. Elevatoren lignede noget fra orientekspressen og porten ind med portvagt i hverdagene var også meget charmerende. Lejligheden var dog også ret "romersk", da det regnede (meget!) ind ad terrassedøren og køkkenterrassedøren under det uvejr, der kom den ene aften. Men vi lagde nogle klude, som vi fandt, for dørene, og så holdt de det værste ude. Da vi kom var der ikke varmt vand i køkkenet, men det blev repareret allerede næste dag.

Vi er fuldt tilfredse med In-Italia, og Constanza, som tog imod os er bare en perle. Hun havde meget travlt, men tog sig al den tid, vi havde brug for til at fortælle os om byen. Det kunne være fint at fortælle lejere, at der er et udmærket Spar-supermarked lige 100 m. væk på ruten over mod Piazza Navona. Der er fin grøntafdeling, delikatesseafdeling m.m.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Kenneth og hans bedre halvdel fra Brønshøj boede på Terrazza Pantheon i Rom fra d. 8. til d. 13. februar 2008.

Vi kender byen efterhånden, så vi vidste godt hvor vi ville bo, for at få mest glæde af byen. Lejligheden var ok til den nedsatte pris men så heller ikke mere. Lejligheden var stor med micro terrasse der ikke var gjort klar til brug her i vinter. Desuden var opgangen ved at blive renoveret/malet så der var lidt larm fra håndværkere. Dette er kun som information. Dette ødelagde overhovedet ikke turen. Der er absolut intet at klage over . Vi havde en fantastisk tur og en rigtig god lejlighed. Tak for god hurtig service. Ps. Det kunne være rart med lidt lokalinformationer i en mappe i lejligheden f.eks. nærmeste supermarked el. scooterudlejning m.m.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

search map