Feriebolig i Rom

Terrazza Marche

 
Terrazza Marche er ikke tilgængelig i øjeblikket
Terrazza Marche er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Denne velholdte lejlighed ligger i en flot bygning med en yderst elegant opgang og en god elevator.

Godt udstyret

Lejligheden er udstyret med aircondition, opvaskemaskine, vaskemaskine, fladskærmsfjernsyn med DVD-afspiller og en stor terrasse.

Læs mere om Terrazza Marche

Fireværelseslejlighed med 6 sovepladser:
- Lejligheden består af opholdsstue, spisestue, et soveværelse med to enkeltsenge og eget badeværelse med karbad, bruser og toilet samt to soveværelser med dobbeltseng og en suite badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden har en stor terrasse (omkring 50 m²) med bord, stole, parasol og mange planter, buske og mindre træer.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Terrazza Marche

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Marche som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Marche. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 5 anmeldelser fra Terrazza Marche

Super god lejlighed til god pris

Vi boede seks personer i lejligheden i en uge og vi har været meget tilfredse. Lejligheden er ikke spritny, men pæn og ren. Der er rigtigt gode værelser med eget badeværelse, fint køkken, aircondition og den store terrasse er skønt. Vi vil klart anbefale denne lejlighed.

Læs mere

Meget nedslidt, manglende nøgler, men super beliggenhed.

Hej.

Allerførst er denne lejlighed romantisk, superfint beliggende, rolige omgivelser, tæt på centrum, og vi ville ikke betænke os på at benytte den igen.

Når det er sagt, er der nogle simple ting der kunne gøres bedre:
1) Vi fik 2 sæt nøgler til 6 personer. Dørene skulle låses op med nøgler indefra, så af brandhensyn skulle der være en nøgle i lejligheden hvis der var et menneske derinde. Altså en nøgle til de 5 øvrige personer. Det duer ikke og skabte mange logistiske problemer.
2) Det undrede os, at der sad et stort skilt over køkkenvasken, at der ikke måtte skylles tallerkner af for madvarer i vasken. Så startede vi opvaskemaskinen og løb spildevandet løb op i køkkenvasken. Nu forstod vi at skiltningen i realiteten var en advarsel om, at køkkenafløbet ikke fungerede efter hensigten, og et blik på "svupperen" og kemikalierne under vasken underbyggede denne konklusion. En blikkenslager fik hul igennem 4 meter nede af faldstammen, og så gik det lidt igen men det drillede dagligt.
3) Det kom bag på os, at vi for at få nøglerne skulle betale 3-4 Euro pr. person pr. døgn i turistskat til udlejer. Dette fremgik ikke af vores vouncher.
4) Vi fik ikke karbad, idet "propperne" i badekar manglede.


Læs mere

Lækker lejlighed

Super dejlig lejlighed, med en fantastisk beliggenhed i et roligt område og mange gode spisesteder i nærområdet.
Lejligheden var pæn ren.
Servicen var i top! Parasollen var defekt, men blev skiftet allerede dagen efter. Det samme gjaldt køle/fryseskab.
Dog mangler der en høj barnestol, eller muligheden for at leje en.
Nogle af havehynderne trænger til udskiftning!
En perfekt lejlighed til 6 personer med en skøn tagterrasse, som vi kan anbefale!
En overraskelse var, at der var mulighed for internetopkobling!

Læs mere

Dejlig lejlighed med stor terrasse - god til tre generationer eller tre vennepar

Vi (min mand og jeg samt vores to teenagebørn og mine forældre) var i Rom i 4 dage og boede i lejligheden på Terrazza Marche. Lejligheden fungerer rigtigt godt til tre generationer, idet der til hvert soveværelse er et badeværelse/toilet. Lejligheden er lys og rummelig med et køkken (der ganske vist ikke er stort, men hvor der er hvad der skal være - inklusive opvaskemaskine!) Lejligheden ligger centralt lige ved den Spanske Trappe i et godt kvarter. Der er en Spar-købmand lige rundt om hjørnet, hvor man kan købe brød, pølse, ost osv.

Lejlighedens vigtigste "rum" er nok den store terrasse. Dog blev vi skuffede over, at der ikke var de parasoller, som man kunne se på billederne på hjemmesiden (dette er vi i særskilt kontakt med In-Italia om). Den lokale rejsekonsulent lovede os at skaffe parasoller, idet jeg anførte, at det var vigtigt for os - der var 35 grader midt i juli i Rom!). Vi ville gerne sidde og spise frokost på terrassen. Men parasollerne nåede ikke at komme i løbet af de 4 dage, vi havde lejligheden, så vi spiste frokost indenfor - lidt ærgerligt.

Lejligheden var ikke færdig-rengjort, da vi kom til den aftalte tid, så vi ventede ude på terrassen mens to søde rengøringsdamer knoklede. Det var ok med ventetiden, det var bare en halv times tid.

Vi kom fra Toscana, hvor vi havde lejet en bil. Vi valgte at parkere den i et overvåget parkeringshus, de dage, hvor vi var i Rom. Det fungerede fint.

Vi vil samlet set gerne anbefale lejligheden til andre (men håber for andre, at der kommer parasoller, ellers er terrassen simpelt hen for varm om sommeren.)

Læs mere

God beliggenhed, rummelig lejlighed, men "nusset" og trænger til maling m.v.

Stor rummelig lejlighed med tre separate soveværelser og tre badeværelser, lille stue, ok spisestue og lille køkken. Den stor tag terrasse er et kæmpe plus. Beliggenheden er god. Ca 5 minutters gang fra den Spanske trappe. Mange gode restauranter i gaderne omkring og supermarked i gaden Via Toscana som løber parallelt med Via Marche. Taxa holdeplads for enden af Via Marche var et stort pluds, også da vi skulle til lufthavnen. (Masser af taxaer kl. 07:00).

Lejligheden var ikke ordentlig ren - faktisk var den beskidt. Den trængte i den grad til en hovedrengøring.

Som andre gæster har nævnt oplevede vi også problemer med parasollen. Den var i stykker, revnet og virkede ikke. Det er ikke i orden når man ikke kan undvære en parasol på terrassen. Der er meget varmt når solen står på. Puder til havemøblerne var i en ringe kvalitet.

Ved ankomst krævede udlejer ekstra 20€ for udlevering af nøglen. Det var vi ikke oplyst om men det måtte vi betale for at få nøglen. Slutrengøringen kostede €60. Det er alt for dyrt set i forhold til at lejligheden absolut ikke var ren.

Aircondition på det ene værelse virkede ikke. På et andet kunne det ikke indstilles. en fjernbetjening til aircondition var i stykker, ligesom flere af sengelamperne var knækket i stikket.

Det skal retfærdigvis nævnes at vi ikke kontaktede In Italia vedr diverse manglerne - vi orkede ikke bøvlet og valgte i stedet blot at nyde de 5 dage vi havde i Rom, med en denne lejlighed som et rimeligt udgangspunkt. Men det ændre ikke ved oplevelsen af at lejligheden ikke levede op til forventningerne.

3 stjerner pga beliggenheden og den store tag terrasse ellers var det kun blevet en 2'er herfra.

Det skal siges at vi har booket feriebolig hos In Italia 5 gange tidligere. Kvaliteten af tidligere lejligheder har været væsentligt bedre end denne.

Læs mere

Lotte og familie fra Esbjerg boede på Terrazza Marche i Rom fra d. 16. til d. 23. oktober 2012.

Vi havde en dejlig uge i Terrazza Marche. Vi blev godt modtaget, alle var søde og hjælpsomme. Terrassen er meget dejlig. Der er ingen kaffemaskine, så til danske gæster vil jeg anbefale at medbringe en kaffetragt ;-). Ellers mangler der ikke noget. Vi blev glæderligt overrasket over at der var internet i lejligheden. Der er en lille ’despar’ købmand med frisk brød tæt på, ligesom gode restauranter og pizzaria mm. Det tager ca 10 min at gå til den spanske trappe.

Desværre havde vi en dag ingen vand i lejligheden!! Åbenbart et problem de har i huset. Vi ringede til kontakt nummeret og de prøvede at undersøge og sendte en person ud til os sidst på eftermiddagen. På det tidspunkt var vandet vendt tilbage.

Læs mere
 
search map