Vi nød rigtig vores tur til Rom, men har dog lige nogle kommentarer vedr.:
Terrassen kunne godt have været bedre rengjort ved modtagelsen, og møblerne udendørs trænger til en udskiftning, (meget hårde og ujævne, turde dårligt stille ting på bordet, da vi var bange for at det kunne vælte). Ligeledes kunne vi ikke se hvordan vi kunne sidde på stolene som hørte til spisebordet i køkkenet.
Men når det er sagt, så nød vi vores lejlighed, og ikke mindst beliggenheden som er perfekt for centrum af byen. Vi blev også glædelig overrasket da vi konstaterede at der var en opvaskemaskine. Personalet som vi havde kontakt med vedr. lejligheden var også flinke og imødekommende, så alt i alt kan vi kun anbefale Jer til andre.
Rejseperiode | September 2009 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Ulla, Fredericia |
Det har igen været en super oplevelse at benytte jeres service. Rom er skøn, lejligheden perfekt med skyggefuld terrasse.
Der var lidt uklarhed ved ankomsten til Rom og kontakten til kontoret for nøgle. Jeg skulle via 3 telefonnumre før jeg fik fat i den nøgleansvarlige, selvom det var en fredag formiddag kl 11. Men da den ansvarlige var på opgaven var servicen uovertruffen.
Rejseperiode | Juli 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Niels, Brabrand |
Vi havde en fantastisk tur til Rom. Det var 3. gang vi var der, så byen var jo ikke "ny" for os, men lige så fantastisk dejlig som vi huskede, og måske endda endnu fantastiskere. Rom er bare helt speciel.
Der er ikke noget at klage over, beliggenhed var god og lejligheden super, vi havde stor glæde af terrassen, hvor vi opholdt os både morgen og aften.
Eneste skår var, at vi i lufthavnen - og det gik stærkt, - blev kontaktet af en taxa chauffør, og kom til at betale 75 eur. Vi var ikke helt skarpe på, at holde os til de hvide vogne. Vi havde endda læst om det. (det ødelagde dog ikke noget:)
Helt klart vi vender tilbage engang i fremtiden, skal dog lige runde Venedig først.
Rejseperiode | Maj 2009 |
Antal rejsende | 3 voksne |
Navn | Susanne Vibeke, Køge |
Vi havde en helt igennem dejlig uge i Rom. Dejlig lejlighed, centralt beliggende og i gåafstand til Spanske Trappe og Trevi. Stærkt vanedannende!!
Rejseperiode | April 2009 |
Antal rejsende | 3 voksne |
Navn | Peder, Odder |
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne, 1 barn |
Navn | Achim, Schwerte |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.