I samarbejde med International Car Company og Auto Mondial Service i Rom tilbyder In-Italia transfer fra Roms lufthavne til centrum og omvendt for de kunder, der bor på hotel eller residence. For dem, der skal bo i lejlighed, tilbyder vi kun transfer fra lufthavnen til centrum, ikke den modsatte vej.
Fra Rom Fiumicino er der tog hver halve time til byens hovedbanegård (Termini), men billetten for en enkelt tur koster mere end 70,- kr. pr. person, og udgør Italiens dyreste togstrækning.
Fra Rom Ciampino kan du i dagtimerne køre med offentlige busser til bycentrum og derfra til dit opholdssted. Det skal dog nævnes, at der kun er gode forbindelser i dagens mest travle timer, og at man ellers er nødt til at tage en taxa alligevel.
International Car Company yder en professionel service både ved ankomst og ved afrejse til en fast pris, så du ikke skal være bekymret for taxameteret i tilfælde af megen trafik.