Feriebolig i Rom

Residence San Pietro

Lejl. Raffaello Reception Lejl. Borromini
 
Residence San Pietro er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence San Pietro er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Vi befinder os blot 150 m fra Peterspladsen, hvor Residence San Pietro åbnede i 2001.

Lokal beboelse

San Pietro ligger i en stor lukket gård, med en lille gårdhave og en imponerende palme. Området er præget af lokal beboelse, så der er både indkøbsmuligheder, cafeéer og restauranter i umiddelbar nærhed, lige som et af byens teatre er nærmeste nabo.

Læs mere om Residence San Pietro

Reception

Der er reception som har åbent kl. 9-13 og 15:30-19:30 fra mandag til fredag og fra kl. 9-13 om lørdagen. Uden for åbningstiderne kan man altid hente hjælp på det nærliggende Hotel San Pietro. Kommer man i bil, er det muligt at bestille plads (mod betaling) i en stor underjordisk garage som hører til komplekset.

Busstop lige uden for døren

Residence San Pietro ligger på Trastevere-siden, så det er nemt at komme til alle Roms spændende attraktioner. Bus nr. 64 som kører gennem centrum ca. hvert 5. minut (stazione Termini - stazione San Pietro), stopper lige uden for døren, så lettere kan det ikke blive. Stazione San Pietro ligger ca. 200 m fra stedet, så kommer man med fly til lufthavnen Fiumicino, kan man være fremme på blot ca. 50 min. med èt skift på stazione Trastevere.

Pænt indrettet

Der er 5 forskellige typer lejligheder, som alle er pænt og klassisk indrettet. Alle lejligheder har køkken med to eller fire kogeplader, køleskab med frys, satellitfjernsyn og telefon. De fleste af lejlighederne udlejes til turister, men der er også enkelte, som udlejes på månedsbasis.

Lejlighederne på Residence San Pietro

Toværelseslejlighed Raffaelo med 2/4 sovepladser

Lejlighederne (der er hele 12 af dem) er på 54 m², og består af en stor opholdsstue m. køkkenhjørne, spiseplads, samt dobbeltseng og to lænestole. Stort værelse med garderobeskab og en tredie seng, samt mulighed for ekstra opredning. Der er bad med brus og toilet

Toværelseslejlighed Maderno med 2/4 sovepladser

Lejlighederne (der er to af dem) er på 44 m², og består af en stor opholdsstue m. køkkenhjørne, spiseplads og dobbelt sovesofa. Soveværelse med dobbeltseng og stort garderobeskab. Der er bad med brus og toilet.

Toværelseslejlighed Bernini med 3/5 sovepladser

Lejligheden er på ialt 54 m², og består af en opholdsstue m. køkkenhjørne, spiseplads og dobbelt sovesofa. Soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng, samt stort garderobeskab. Der er bad med kar og toilet.

Treværelseslejlighed Bramante med 3/6 sovepladser

Lejlighederne (der er to af dem) er på 65 m², og består af en opholdsstue m. køkkenhjørne, spiseplads og dobbelt sovesofa. Soveværelse med dobbeltseng og stort garderobeskab. Værelse med enkeltseng samt mulighed for en ekstra opredning. Der er badeværelse med bruser og toilet.

Treværelseslejlighed Borromini med 4/6 sovepladser

Lejlighederne (der er to af dem) er på 66 m², og består af en stor opholdsstue m. køkkenhjørne, spiseplads og dobbelt sovesofa. Soveværelse med dobbeltseng og stort garderobeskab. Værelse med to enkeltsenge. Der er bad med brus og toilet.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Residence San Pietro

Læs personlige anmeldelser af Residence San Pietro som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence San Pietro. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Residence San Pietro

Residence San Pietro ophold

Vi var meget tilfredse med vores ophold i Residence San Pietro, dog vil vi
gerne sige at der manglede et bord ude på tagterrassen, der var dog 5 stole
og da vi ikke ville slæbe bordet fra stuen ud og ind....kunne det måske være en
fordel for fremtidige "gæster" at der kom et bord derud og stå....?
Ja men ellers har vi ikke noget negativt at indvende...skøn beliggenhed, tæt på
Vatikanet , tæt på tog stationen...gode spisesteder lige rundt om hjørnet...god plads
til 5 voksne....alt i alt meget tilfredsstillende...
mvh
F.T.Rasmussen og Familie.

Læs mere

Centralt og stille

Vi har nydt at bo på Residence San Pietro. Der er forbavsende roligt når man tager i betragtning hvor centralt det ligger. I receptionen er der god hjælp at hente. Kvinden i receptionen taler et usædvanligt godt engelsk og er meget tjenstvillig. Det gælder både mht lejligheden og mulighederne i nærområdet.
Det eneste, der mangler er en terrasse, altan eller et stykke af gårdhaven, hvor man kan sætte sig med sin kaffe og en bog. Det er ikke muligt.

Læs mere

god ferie i Rom

Det var nogle gode lejligheder og gode busforbindelser til centrum af Rom.

Læs mere

Benny og rejsefælle fra Odense s boede på Residence San Pietro i Rom fra d. 7. til d. 13. maj 2011.

Residence San Pietro er et godt sted med udmærkede lejligheder som ligger roligt inde i en pæn gård, og hvor vi næsten nabo til Vatikanet med Peterskirken, osv. – dvs. gå afstand til en af de største attraktioner i Rom. Der er udmærkede busforbindelser ind til de øvrige attraktioner og spisesteder i centrum af Rom. Ude i umiddelbar nærhed af Residence San Pietro er der ikke mange spisesteder som er værd at nævne, men som sagt - det er nemt at tage bussen. Det er også nemt at komme til og fra Lufthavnen til Residence San Pietro – der går togforbindelser lige i nærheden.

Alt i alt et udmærket sted i Rom.

Læs mere

Lone og familien fra Århus C boede på Residence San Pietro i Rom fra d. 10. til d. 14. oktober 2010.

Mange tak, det var koldt at komme hjem.
Vi har haft en helt fantastisk tur! Vi var afsted fra søndag den 10.10 - torsdag den 14.10.2010.
Lejlighederne var tip, top og vi har besluttet, at næste gang, vi skal til Rom, for det skal vi, der vil vi igen bo i lejlighed 33, der har den skønneste terrasse, hvor vi havde fornøjelsen af at kunne sidde ude den første aften til kl. 23.00.
Vi håber naboerne kunne sove for os.

Der var rengøring hver dag og selvom det var en lejlighed, fik vi også skiftet håndklæder. Det er ikke håndklæder, som vi kender dem, men de fungerede forbavsende godt.
Min gamle far gik til bageren hver morgen, han fik efterhånden næsten et personligt forhold til bageren.
Der er et rigtigt godt supermarked, også lige i nærheden.
Første aften spiste vi på Vittoria næsten lige overfor lejlighedskomplekset, det kan varmt anbefales.

Vi valgte at tage en busguided tur den første dag, og det kan varmt anbefales, så danner man sig ligesom et overblik, og kan jo stå af og på, som man har lyst til. Peterskirken og Pladsen ligger jo i baghaven! Den første dag var der så meget kø, ca. 5 timer og der blev vi nærmest overfaldt af guider, der kom og tilbød, at vi kunne komme med dem, så kunne vi komme foran i køen osv., og det ville kun kst. 40 Euro pr. mand.
Et godt tip er, som vi gjorde, i stedet at stå op om morgenen tidligt, vi var ved kirken kl. 8 og der kunne vi gå direkte ind og det var gratis!
Næsten ingen mennesker, så vi havde god plads til at opleve den fantastiske kirke.

Bus nr. 64 kører lige foran døren og den kører mange steder rundt, brug den. Men husk at købe billet inden I stiger ind i bussen.
Vi fandt ikke ud af det, da vi kørte fra banegården den første dag og der kom kontrollører på. Det er en udfordring, når de ikke forstår engelsk, og vi ikke forstår italiensk, bussen er fyldt, vi er 9 og mange kufferter!!!
Vi slap med at betale bøde, men det holdt hårdt.

Vi nåede desværre ikke at komme ind i Vatikanet, men det gør vi næste gang.
Men i området lige omkring, dvs. når man er kommet gennem "porten" efter at have krydset Peterspladsen, ligger der en del hyggelige restauranter. Det opdagde vi først den sidste dag. 2. gade på ve. hånd efter man er kommet gennem "porten" kan varmt anbefales, et rigtigt hyggeligt område.

Vi troede, at taxaerne var dyre, men det er ganske billigt.
De har lidt besvær med at køre helt op til lejlighederne, da gaden er ensrettet, så vi valgte altid bare at sige, at de skulle stoppe ved Peterspladsen og så skulle vi jo bare lige igennem tunnelen og så var vi hjemme.

En helt fantastisk tur, og vi kommer igen og meget gerne til de samme lejligheder.
Vi fik en rigtig god service, da vi kom og følte os meget velkomne.

Rigtig god tur til alle jer, der tager derned.

Læs mere

Tinus Frode og Sinne fra Dyssegård boede på Residence San Pietro i Rom fra d. 21. til d. 28. april 2010.


Vi vil gerne sige 1000 tak for den gode service vi har fået i forbindelse med vores rejse til Rom. Vi blev meget positivt overrasket over at blive kontaktet af en af jeres konsulenter dagen før vores afrejse, blot for at informere os om situationen hvis vi alligevel ikke kom afsted pga. askeskyen. Tilsvarende ringede I næste morgen (afrejsedagen) blot for at sikre jer at alt var ok. Tak for det!

Vi havde en rigtig god ferie og vi var så heldige at vi fik opgraderet vores lejlighed pga. de mange afbud de havde modtaget, så vi fik en 3 værelses lejlighed og der var sat en barneseng ind med sengetøj som aftalt. Lejlighedens standard var tilfredsstillende, der var pænt og rent, sengene var gode og med lidt kreativitet, var det ikke noget problem at lave mad med de sparsomme køkkenredskaber. Vi rejste med vores lille søn på 14 måneder trods mange skeptiske advarsler om at Rom ikke er for små børn og klapvogne. Vi valgte at leje en lejlighed fremfor et hotelværelse, så vi havde mulighed for at lave mad selv og være "hjemme" en gang imellem, hvilket vi var rigtig glade for. Lejligheden/komplekset Residence San Pietro var absolut velegnet til en børnefamilie og der var både plads i elevatoren og i lejligheden til klapvognen som er af dansk størrelse! (Teutonia Mistral DK) Hvis blot man har lidt tålmodighed, og er indforstået med at gå en lille omvej fordi klapvognen ikke kan komme igennem de tætparkeret biler, så var det absolut ingen hindring at have barn og klapvogn med. Vi fik da både set Colosseum og Palatinerhøjen samt Forum Romanum! Man skal blot være obs på en ting; ikke mange metrostationer har elevatorer, så tag de gode vandresko med :o)

Læs mere
 
search map