Verner og familie fra Føllenslev boede på Hotel Siena i Rom fra d. 2. til d. 6. september 2009.
Turen var helt igennem vellykket.
Flyveturen forløb særdeles roligt begge veje - som at køre på et stuegulv !
Taxaturen fra lufthavnen til hotellet kostede 50 Euro hver vej og er lidt dyrt men nemt og hurtigt.
Hotel Siena var hyggeligt men lille. Jeg har rejst rigtig meget men har aldrig oplevet en mindre elevator (der var kun plads til én person og én
kuffert) og ej heller mindre badeværelse - specielt brusekabinen, men alt virkede perfekt og der var rent og pænt overalt.
Hotellets beliggenhed er simpelthen perfekt. Når man kommer og fra hotellet og går 200 meter til venstre står man ved den Spanske trappe, går man 200 meter til højre er man ved Trevi fontænen - det kan ikke være bedre.
Personalet var smilende og servicemindede, specielt damen som serverede morgenmaden bevirkede en god start på hver dag.
Min kone og jeg har været i Rom 5 gange tidligere og kender derfor byen ret godt og bliver aldrig træt af den. Vi husker altid at kaste en mønt i Trevifontænen som betyder at man vil vende tilbage til Rom !
På denne tur var vi tre fordi vi ville vise vores søn Rom og han blev særdeles overvældet - nærmest lamslået, specielt da han stod i Peterskirken.
Stort set alle steder var "romerne" venlige, smilene, muntre og servicerede os på bedste vis. Specielt mødte vi et par særdeles underholdende tjenere som godt kunne give ømme "lattermuskler".
Et råd til andre skal være: Ankom IKKE til hotellet før den aftalte tid.
Vi skulle ankomme efter kl. 14.00 men var der kl. 13.30 og jeg tror at vi fik vækket selveste hotelfatter i hans middagssøvn for han var ikke udpræget venlig.
Han viste sig dog fra en meget venligere side senere.
Rom er en pragtfuld by og udmærker sig specielt ved ikke at være ret stor - næste alt er indenfor gå-afstand.
En helt igennem perfekt tur og vær sikker på at vi vender tilbage - også til In-italia !