Hotel i Rom

Hotel Santa Maria

Pris fra pr. pers.
 
Hotel Santa Maria er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Santa Maria er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Hotel Santa Maria er et af de mest spændende hoteller i Rom. Det ligger midt i det hyggelige kunstnerkvarter Trastevere, blot 2 minutters gang fra den berømte plads Piazza Santa Maria in Trastevere og under 10 minutters gang fra blomstertorvet Campo de' Fiori.

Trastevere er et mylder af maleriske gader og små torvepladser, med hyggelige caféer og restauranter, - og man har ikke nødig at tage helt til Napoli for at se vasketøj, som hænger på tværs af gaderne, - det sørger de lokale beboere også for her i området.

Midt i al denne herlighed finder man Hotel Santa Maria, som blev indrettet i et tidligere kloster i år 2000. Hotellet ligger midt i en stor gård med appelsintræer, som er omgivet af lokale beboelsesejendomme på alle sider. Det giver en helt speciel stemning, - som bare må opleves. Beliggenhed og indretning har medført, at hotellet anbefales i selv de mest prestigefyldte guider over hele verden.

Læs mere om Hotel Santa Maria

Hotellet er indrettet i flere bygninger, og man kommer til den lille reception gennem en stor jernlåge, via en lang brostensbelagt indkørsel. Over alt har man lagt stor vægt på at bibeholde den oprindelige klosterstemning, og selv om flere af bygningerne er nye, har man holdt stilen, og kun anvendt de bedste materialer, samt lagt stor vægt på selv de mindste detaljer.

Den lille hyggelige bar og den imponerende morgenmadsstue, som også bruges til vinsmagninger, finder man i kælderen, under nogle af de gamle huse. Morgenmaden serveres i gårdhaven under appelsintræerne i sommersæsonen. Her finder man også de små lave bygninger, som rummer hotellets værelser og suiter. De er alle opført i klosterstil med overdækkede søjlegange, hvorfra der er adgang til værelserne.

Hotellets medarbejdere prøver på alle måder at opfylde gæsternes behov. Bl.a. stiller hotellet nogle få cykler gratis til rådighed for de gæster, der har lyst til at prøve denne form for transport. Kommer man til Rom i bil, kan den parkeres i den lille garage, som ligger i naboejendommen (pris Eur 15-20,- pr. dag afhængig af bilens størrelse). Har man lyst til en bytur med privat guide, eller en tur i hestevogn, er det også nogen af de ting, som mod betaling kan bestilles i receptionen, og i restauranten finder man også et internetpoint som kan afbenyttes frit.

Alle værelserne har indgang direkte fra de overdækkede søjlegange i gårdhaverne, på nær den suite som ligger på kvisten. Værelserne er rigtig pænt indrettet og er holdt i lyse farver. Der er klinker på alle gulve og væggene er pyntet med dejlige malerier fra lokalområdet. Alle værelser har telefon, satellit TV, air condition, minibar, værdiboks og bad med brus eller kar samt føntørrer og toilet. Alle værelser er ikke-ryger værelser.

Enkeltværelse - her får man stillet et dobbeltværelse til rådighed.
Dobbeltværelse - består af et værelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, samt bad.
Tresengsværelse - består af et værelse med dobbeltseng og enkeltseng, eller tre enkeltsenge, samt bad.
Firsengsværelse - består af et stort værelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge og en sovesofa der kan omdannes til to køjesenge (bedst til børn), samt bad.

Junior suite - består af en opholdsstue og et værelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, samt bad.
Junior suite på kvisten - er i to etager og består af en lille opholdsstue og et dobbeltværelse med skrå vægge på 1. sal samt bad.

Suite på kvisten - ligger på 1. sal og har skrå vægge samt ovenlysvinduer. Den består af en stor aflang opholdsstue med sovesofa og to enkeltsenge, samt et dobbeltværelse. Der er to badeværelser, det ene er med toilet og håndvask og det andet med badekar og brus.
Suite Senior - er i to etager og består af et stort værelse med hems. Der er opholdsstue med dobbeltseng og plads til to ekstra-senge, samt bad. På hemsen, som er i åben forbindelse med stuen er der to enkeltsenge.

Skjul teksten
 
 

Lignende boliger

Worldhotel Ripa

Rom, Lazio

Hotel Regno

Rom, Lazio

Anbefalinger til dig

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Villa I Poggioli

Ameglia, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

search map