Anmeldelser af Hotel Primavera

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Primavera

Læs personlige anmeldelser af Hotel Primavera som ligger i Rom. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Primavera. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Lene og rejsefællen fra Søborg boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 29. maj til d. 2. juni 2011.

Turen gik forrygende godt. Hotellet ligget jo perfekt, Særlig når vi fik værelse væk fra gaden. En lille detalje. Det kunne være dejligt hvis morgenmad var tidigere end kl,. 8.00

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jette, familien og vennerne fra Frederikssund boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 20. til d. 23. maj 2011.

Absolut arrivederci! Man kan ikke besøge Rom for tit – det er en skøn, skøn by, med sin dytten og båtten og den karakteristiske dudi-dudi-dudi, når der er udrykninger. Kirkernes stilhed og storhed. Gelaterierne med et udvalg af de skønneste italienske is – med smage af grøn æble, citron, jordbær, nødder og meget, meget mere. Spisestederne hvor maden nydes i selskab med en skøn italiensk rødvin – for hvidvinen har vi jo lige nydt på vinbaren i den lille brostensbelagte gade om hjørnet.

Hotel Primavera var prima! Vi boede ikke på selve hotellet, men på den anden side af gaden, hvor vi fik en hel etage med vores 4 værelser – så familien var samlet. Morgenmaden var mere end vi forventede. Et par friske boller og div. marmelader og honning, samt lidt indpakket tørristet brød. Vi ved jo, at italienerne ikke gør så meget ud af dette måltid, så det var positivt – for os – at der var friske boller. Sødt, sødt personale, og fine engelsk sprogskaber hos værten. Intet dårligt at sige om hotellet. Det skal absolut fremhæves at beliggenheden var i top, når man vil gå rundt til de forskellige seværdigheder i løbet af et par dage. Vi er rimelig overbeviste om, at vi vil booke Hotel Primavera igen næste gang.

In-italia, tak for endnu engang, at have hjulpet os, til et fint overnatningssted på vores tur til Italien.
Næste gang er det Verona – hvor operaen AIDA skal opleves (august måned).

Ciao

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 7 voksne, 2 børn
Navn
Hans og Anne Marie fra Risskov boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 12. til d. 17. maj 2011.

Hotel, Primavera levede op til vores forventninger, centralt beliggende, elevator, fin rengøring, og Ok morgenmad. Der er som beskrevet uro fra gaden. Men ikke noget voldsomt forstyrrende. Flinke værtspar. Da der jo findes præcise takster for overnatning og takster for morgenmad, aircom m.m., kunne det også være dejligt at der blev oplyst, transport takst til og fra lufthavn. For Taxa, og for Hotel Primavera’s afhentning. Transport priser for Taxa og for Hotellets kørsel, var meget svingende, afhængig af, hvem man spurgte. Transport priser til/fra Chiampino, var fra 30 til 60 euro.

Ellers, alt i alt en god oplevelse, vi vender gerne tilbage til Hotel Primavera i Rom.

In-Italia's kommentar

Vi er leveringsdygtige i det korrekte svar på spørgsmålet om taxi, for der er kommunalt fastsatte tariffer for transporten til/fra lufthavnen til/fra hvilketsomhelst sted inden for De Aurelianske Mure. For Ciampino er prisen 30 euro, for Fiumicino er den 40 euro.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bent og rejsefælle fra Randers NV boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 21. til d. 28. april 2011.

Hotel Primavera har en god beliggenhed, tæt på bus 64, 70 og 40, tæt på de charmerende kvarterer omkring Campo de' Fiori og Marsmarken. Hotellet skønnes af os at være bedre end Hotel Aurelia, som vi boede på sidste år, idet der er bedre forhold omkring morgenmaden (man skal ikke stå i kø eller spise med udsigt til utålmodige gæsters trippen). Det eneste minus er, at det var lidt svært at få skiftet håndklæder. Venlig og snaksom betjening ved morgenmaden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Karsten og familien fra Lynge boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 19. til d. 24. oktober 2010.

Jeres service har været fin. Hotellet var rent og pænt, men der var lidt omkring service. Alt i alt OK i betragtning af at der kun var to stjerner. Hotellets placering er perfekt!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Ida og Julie fra Østerbro boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 16. til d. 19. juli 2010, og på B&B Morelli 49 i Napoli fra d. 19. til d. 21. juli 2010, på Palazzo Vingius i Minori fra d. 21. til d. 23. juli 2010, på Residence Santa Barbara i Cefalù fra d. 24. til d. 30. juli 2010 og på San Demetrio Hotel i Catania fra d. 30. til d. 31. juli 2010.

I nat kom vi hjem fra vores drømmerejse i Italien. Vi vil blot sige tusind tak for super god service og for at I har fundet de helt perfekte steder til os! I har lige ramt plet! Vi blev forelsket i alle de steder, vi rejste; Rom, Napoli, Amalfikysten, Sicilien - alle steder med hver deres charme.

Vi havde en fantastisk rejse og vi har mødt så mange dejlige mennesker. Vi har allerede anbefalet jer til andre og vil bestemt bruge jer igen på vores næste rejse til Italien. Det var fantastiske steder, vi boede - lige os - meget autentisk! Vi savner det allerede!!!

Har I tips til de næstkommende? Brug ikke mere end 2 dage i Napoli. Byen i sig selv er ikke noget særligt, men et fint sted at overnatte, hvis man gerne vil bruge en dag i Pompei og på Capri, som vi gjorde. Alle vores overnatningssteder er klart anbefalesesværdige!! Vær opmærksom på at syditalienerene og sicilienerne snakker meget begrænset engelsk eller slet intet. Tegnesprog og minipalør har for os været en stor hjælp :-)
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? smukt, autentisk og FANTASTISK mennesker!!! Hvornår kan vi flytte derned???

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Hanne og familien fra Hadsund boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 27. til d. 30. juni 2010.

Vi startede i Rom, hvor vi var 3 dage. Vi var 4 voksne - vores drenge på 20 år var med.
Vi boede på Hotel Primavera, som er et rigtig godt hotel drevet af en familie med søn, mor og bedstemor. Vi kan kun anbefale hotellet til andre rejsende, da det ligger meget centralt i Rom og lige ved Navona Pladsen, som er rigtig hyggelig – specielt om aftenen.
Vi havde ikke tidligere besøgt Rom, men blev positiv overrasket over at de seværdigheder, vi gerne ville se, lå inden for gåafstand fra vores hotel. Vi så Peterskirken, Forum Romanum, Trevi
Fontænen, Den Spanske Trappe, Pantheon.
Efter besøget i Rom lejede vi en bil og tog videre til Toscana, hvor vi boede i Montecatini Terme og Viareggio. Alt i alt en rigtig god ferie til Italien, som vi gerne og helt sikkert besøger igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 9 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map