Anmeldelser af Hotel Primavera

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Primavera

Læs personlige anmeldelser af Hotel Primavera som ligger i Rom. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Primavera. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Solvejg og rejsefælle fra Bjert boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 23. til d. 27. september 2012.

Hotellet ligger perfekt med gå-afstand til alt i den gamle bydel. Vi fik gået rigtig meget. Utroligt dejlig by med masser af smalle gader, cafeer, restauranter og butikker og ikke mindst alle de gamle historiske bygninger, piazzaer, fontæner m.m., som man jo er kommet for at se. Tog kun bussen en gang, nemlig på ankomstdagen. Bus nr. 64 går fra banegården mod Peters Pladsen og kører dermed forbi hotellet på vejen: Via Vitorio Emanuelle II, som hotellet også ligger ud til. Vi havde utroligt flot vejr alle dage. 25 til 30 grader om dagen. Og ret pæne temperaturer om natten. Vi var glade for, at have læst, at den store gade Via Fori Imperiali var lukket for trafik om søndagen. Så det var vores første udflugtsmål, efter at have afleveret bagagen på hotellet. Hotellet bestilte taxa til lufthavnen for os. Men det havde måske være unødvendigt, da taxaerne holdt på pladsen Piazza San Pantaleo. Prisen til de 2 lufthavne stod på alle hvide taxaer. Men vi betalte heller ikke mere end den sats. Alt i alt en super tur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Hege og familie af Jessheim i Norge boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 19 til d. 21 juli 2012; og igen fra d. 4 til d. 5. august 2012.

Vi har også i år haft en vidunderlig tur til Italien, og vi er meget glade for at bruge in-Italien! Mange tak for god hjælp og hurtige tilbagemeldinger. Vores olevelse er, at beskrivelserne, billeder og anmeldelser beskriver virkeligheden godt. Det synes vi er meget positivt.

Hotellet havde en vældig central beliggenhed, som passede os godt. Vi har tre børn i alderen 7, 9 og 10 år, så det var vigtigt for os at være i stand til at finde restauranter og hyggelige steder i nærheden. Vi gik til Colosseum og det gik fint, men det blev en dagstur, så vi nåede ikke Peterskirken. Nå, vi kastede mønter i Trevi-fontænen, så vi tager det næste gang. Før vi tog afsted læste vi, at morgenmad ikke var noget at prale af, og det stemte meget godt. Vi havde værelse på 5. sal og måtte tage den charmerende gamle elevator. Det var sjovt for store og små. Hvis vi skal kritisere noget, skal der være bruseren. Der var huller i bruserslangen og løs bruserholder så brusebadet tog sin tid. Konklusionen er, at vi anbefaler dette hotel på det varmeste. Rent, pænt og stille på trods af at det var så centralt. Hyggelig betjening som også talte engelsk. Vi bor gerne på dette hotel næste gang vi skal til Rom.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende -1 voksne, 6 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen
Bodil og familie fra Fredericia boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 17. til d. 21. juli 2012.

Hotel Primavera er et hotel med en fantastisk central beliggenhed. Vi blev modtaget med venlighed og fin service hele vejen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Gro og rejsefæller fra Norge boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 25. til d. 29. april 2012.

Ja, nu er vi vel hjemme efter en fantastisk tur til Rom. Sol fra klar himmel hver dag og godt og varmt! Hotellet var helt OK med en fantastisk venlig vært, der mødte os hver morgen med et smil og venlige ord! Dette er et hotel, som jeg helt sikkert ikke ville have valgt udfra hvad der står på internettet, så derfor er vi meget taknemmelige for, at I foreslog dette for os. Det er rent, ingen luksus, men man har det man har brug for der. Det ligger utrolig centralt - næsten på Piazza Navone, og kort til alle de steder, man ønsker at besøge. Dette er uden tvivl et hotel vi vil vælge igen, næste gang vi tager til Rom! Så tak for hjælpen!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2012
Antal rejsende 6 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen
John og fruen fra Viborg boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 1. til d. 5. april 2012.

Vi har bare været heldige hele vejen igennem ferien, turen, hotellet, beliggenheden og vejret. Turen var naturligvis for kort, da vi ikke nåede alt det vi gerne ville, men det giver anledning til endnu en forlænget weekend dernede – og meget gerne via jer.

Hotellet var med en fantastisk beliggenhed, centralt og venligt, dog lader morgenmaden noget tilbage, hvilket I beskriver korrekt i materialerne, så vi var klar over standarden. Men det kunne slet ikke ødelægge dagen vor oplevelse af den vidunderlige by som Rom er.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jørn og rejsefæller boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 2. til d. 7. oktober 2011.

Jo vi havde en god tur til Rom – en rigtig god tur endda, men vejret var jo også med os. Du efterspørger ideer til hvad I og Jeres italienske samarbejdspartnere (her: Hotel Primavera) kan fremhæve eller nedtone. Det handler jo om når man sælger rejser/ophold at der er så god overensstemmelse - mellem forventninger og det der rent faktisk møder en - som muligt

Problemet er at værelser bookes incl. morgenmad på dette hotel – der er ingen valgmuligheder. Der er ellers masser af cafeer lige rundt om hvor man kan få et dejligt morgenmåltid for ca. 5 euro. pr. par. På hotellet er morgenmaden jo ikke ligefrem attraktiv – men det er ikke noget problem det er velbeskrevet i omtalen af hotellet. Problemet er at der ikke er plads til alle gæster i den lille dagligstue – dvs. man skal stå i kø og vente for at få et i forvejen mindre attraktivt morgenmåltid – ligesom man sidder ved samme bord med fremmede hvor der lige er 2 pladser – og det var fuldstændigt umuligt at vort lille rejseselskab på 4 personer kunne finde plads ved samme bord og under morgenmåltidet planlægge dagens program.

Dette burde fremgå af beskrivelsen, nemlig at i takt med udvidelsen af antallet af værelser er der blevet for lidt plads i morgenmads-restauranten så man skal påregne at stå i kø og vente til der bliver plads for at komme til – ligesom man når man har fået plads skal skynde sig at blive færdig – for der står andre og venter.

For os var dette utilfredsstillende så vi valgte i stedet at få morgenmad på en hyggelig cafe. Mit gode råd er at hotellet giver mulighed for at man kan booke et værelse uden morgenmad og at hotellet ikke booker flere værelser med morgenmad end der er plads til.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Kjeld og hustru fra København Ø boede på Hotel Residence Gajeta i Gaeta fra d. 15. til d. 20. oktober 2011 og på Hotel Primavera i Rom fra d. 20. til d. 23. oktober 2011.

Vi har været der før og kom igen først og fremmest pga den fantastiske beliggenhed. Denne gang fik vi et værelse på 5.sal med en skøn udsigt bl.a. til Peterskirken – desværre lidt for sent: værelset var ikke klar kl. 14.00 som vi var blevet stillet i udsigt i voucheren.

Værelset var helt OK og morgenmaden ligeså – begge dele helt typiske for de tostjernede hoteller vi ellers har boet på i byen. Det bedste var nok transporten til lufthavnen søndag morgen: Vi havde fra andre på In-italias hjemmeside forstået at hotelfamilien kørte gæster til lufthavnen for 40 euro, og det gjorde de! Vores chauffør var den kvindelige del af det ældre ægtepar der sammen med deres søn har hotellet. Hun kom ned, nydeligt bobbet og med sin dametaske, installerede os med kufferter i den store stationcar, steg ind (fyldte ikke meget bag rattet) satte i gang – og forvandlede sig til en 100% italiensk bilist, der på 25 minutter, ofte med 150 km/timen og med overhalinger over fuldt optrukne linjer mmm bragte os til Fiumicino….. – en oplevelse vi ikke ville have undværet!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Anette og familie fra Måløv boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 13. til d. 16. juli 2011.

Vi kendte stedet i Rom - og igen blev vi ikke skuffet. Primavera ligger jo så herligt centralt. De er super søde på hotellet og vi fik et dejlig værelse på 5 sal i år. Så der var en lille udsigt ud over de mange tage og bygninger. Det kunne ikke være bedre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Jan og familien fra Silkeborg boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 28. juni til d. 3. juli 2011.

Det har været en dejlig tur. Vi boede i et værelse på den anden side af hotellet. Roligt og stille og et værelse helt i orden.
Morgenmaden er ikke at skrive hjem om. Men det var vi forberedt på.

Vi fik dog vores egen oplevelse. Hotellet tilbød taxa-kørsel til lufthavnen (Ciampino) søndag morgen kl. 6.00. De skulle have 40 EUR, hvilket jeg protesterede imod, da jeg mente, at den officielt aftalte pris med myndighederne var 30 EUR. ”Nej, det var normalt 35 EUR – og når det var så tidligt var det 40”, blev der svaret. Nå, men vi accepterede pga. ”leveringssikkerheden”.

Søndag morgen kl. 6.00 stod gu’hjælpemig Signora Sena selv på gaden med en Audi A6 Stationcar holdende på tværs af gaden. Hun kørte os den smukkeste vej til lufthavnen. Det var lidt spændende, for med to vejbaner, valgte hun konsekvent i lyskrydsene at holde midt mellem de to, og hun måtte spørge om vej to gange. Så smuk tur, men tidsmæssigt begyndte vi at blive urolige. Men vi kom i lufthavnen, måske med 5 min. længere tid end det tog at tage bussen ind.

Vi skal til Rom igen, men om vi vælger Primavera igen, ved jeg ikke. Vælger vi hotel, vil det være et bud. Det ligger super-centralt, men efter at have været i Rom i september 2010 og nu igen med vores 19-årige datter, vil næste tur nok mere blive et tur, hvor vi ikke går de super-mange kilometer hver dag for at se noget, men hvor vi mere vil være der og suge den dejlige atmosfære til os. Så der vil én af de lejligheder, I tidligere har mailet til os (med tagterasse), nok blive valgt, så vi selv kan kokkere lidt. Vi elsker italienske markeder (grøntsager) og at lave mad, så det bliver en anden ferie.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Carsten og rejsefællen fra Roskilde boede på Fattoria Palluccaro i Acquapendente fra d. 11. til d. 16. juni 2011 og på Hotel Primavera i Rom fra d. 16. til d. 19. juni 2011.

Vi har kun ros tilovers for jeres fund af steder, det har været super godt.

Fattoria Palluccaro er et dejligt landsted, lejlighederne er lidt mørke og kolde, men rene og pæne. Omgivelserne er pragtfulde og det er en meget sød familie, der ejer stedet. De er meget imødekommende, men har meget svært ved det engelske. I det hele taget var vi forbavsede over, hvor få der kunne engelsk i et område kun 150 km nord for Rom. Selv på restauranterne foregik alt på italiensk - hvilket jo kun er charmerende, når man er ude at rejse. Fattoria Palluccaro ligger i et dejligt område, når man har bil. Der er ikke langt til Bolsena, hvilket er en meget charmerende by, der ligger ved Bolsena sø - et lækkert område. Det eneste minus er at der ikke er muligheder for at gå ture i området omkring Fattoria Palluccaro.

Hotel Primavera i Rom er også pænt og rent og et rigtigt familiehotel. Sønnen kan engelsk, men forældrene kan ikke. Vi fik et værelse i ejendommen på den anden side af vejen. Det var pænt, men ikke ret stort. Det var faktisk kun lørdag nat, at der var meget larm, hvilket er utroligt med den beliggenhed lige op til Plazza del Fiora og to minutters gang fra Plazza Navona. Alt i alt et hyggeligt hotel med en utrolig central beliggenhed i gåafstand fra stort set alle turistattraktioner.

Tak for to rigtig gode ophold - vi kan kun anbefale jer!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map