Anmeldelser af Hotel Primavera

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Primavera

Læs personlige anmeldelser af Hotel Primavera som ligger i Rom. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Primavera. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Henning og medrejsende fra København K boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 6. til d. 9. juli 2007.

Vi har været rigtig godt tilfredse med det hotel (Primavera) som I var behjælpelige med at finde. Det lå rigtig godt, lige om hjørnet fra Piazza Navona, og var et hjerteligt sted, med rigtig søde mennesker. Vi havde jo en lidt lang tur derned (flyaflysninger og -forsinkelser), men trods meget sen ankomst, blev vi modtaget med et smil af natportieren, der sødt bød os velkommen og fik os på plads i værelset.
Vi var også rigtig glade for din hjælp med at få arrangeret en taxa fra lufthavnen til hotellet. Det skete jo lidt hoved over hals, og fordi vores flyvetur jo endte med at være noget mere omstændelig end forventet og vores ankomst derfor kom til at ske om natten i stedet for eftermiddagen. Vi ankom først til lufthavnen over midnat. Vores fly blev forsinket i Frankfurt og jeg forsøgte at ringe på det angivne mobilnummer til taxa, for at sige, at vores ankomst kunne blive lidt senere end først forventet til Rom. Jeg kom dog ikke i kontakt med nogen og sendte derfor en sms. Om den nåede frem ved jeg ikke. Men taxaen var der i hvert fald stadig, da vi så endelig landede. Og chaufføren var venlig og fik os ud af den på det tidspunkt næsten mennesketomme lufthavn og ind til byen.
Så kort fortalt, har vi været rigtig glade for jeres service, for hotellet og bestemt også for Rom. For mig var det et dejligt gensyn. For den øvrige familie en dejlig ny oplevelse.
Vi vil ikke betænke os på at benytte jer en anden gang. Og til Italien, er vi alle enige om at vi skal igen. Snart :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Gunnar og familie fra Kolding boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 4. til d. 10. juli 2007.

Rom er en herlig by, men man skal være forberedt på larm døgnet rundt. Vores hotel fungerede fint (dog var morgenmaden lidt sparsom). Værtsparret var behjælpelig med stort set alt. Gadelarm var svært at holde ude af rummet, men tilvænning gør meget.
Til de næste gæster kan vi anbefale at have aircondition på værelset. Mht. Pompei og Ostia kan vi anbefale at tage tog/metro. Det er billigt og ikke vanskeligt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn
Martin fra Risskov boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 7. til d. 14. juni 2007.

Jeg var meget tilfreds med turen og opholdet. Hotel Primavera på Piazza san Pantaleo er hyggeligt, fin standard, venlige mennesker, så det kan varmt anbefales. En ting, som dog er værd at nævne er, at mens jeg var der, kom Bush på besøg, og overalt hvor han kommer, bliver der demonstrationer, måske berettiget, men sagen er jo, at demonstrationer også trækker omrejsende bøller til sig, så demonstrationen mod Bush endte på Piazza Navona lige bag hotellet, og dét gik ikke stille af - hæren var sat ind, der blev affyret tåregas, helikoptere cirklede rundt over hovedet på én, og banken ved siden af hotellet fik smadret en rude og en pengeautomat. Værten på hotellet havde adviseret mig om at det kunne blive voldsomt, så også på dette punkt fortjener han ros; nu sker det heldigvis ikke hver dag at Bush kommer til Rom, men jeg syntes lige jeg ville nævne, at der måske er en tendens til at demonstrationer kan ende på Piazza Navona bag hotellet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 1 voksen
Navn
Helle og Olav fra Roslev boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 7. til d. 11. juni 2007.

Tak, vi havde en rigtig dejlig tur til Rom.

Hotellet lå perfekt. Vi kunne faktisk gå til alt hvad vi gerne ville se. Værelset var ok. Det virkede måske lidt spartansk, men der var pænt og rent og badeværelset var fint.

Det eneste vi godt kunne mangle var et lille køleskab på værelset. Det ville have været rart at kunne opbevare lidt kølige drikkevarer, især til om natten. Vi var egentlig ikke klar over, om man kunne drikke vandet fra vandhanen, så det undlod vi at gøre.

Til morgenmad kunne vi godt have brugt lidt ost og måsek et stykke pålæg, men ellers var det også ok.

Alt i alt en god oplevelse, og vi vil bestemt benytte os af jeres hjælp en angen gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jette og medrejsende fra Humlebæk boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 2. til d. 5. juni 2007.

Det var en meget fin tur i Rom.Dejlig by, med masser at se. Kirker , pladser og fontænder overalt. Vores hotel var udmærket. Det lå perfekt. Vi var lidt utilfredse med at der ikke var plads til alle gæsterne ved morgenmaden. Vi måtte vente på at andre var færdige, der var plads til ca 15 og der var ca 25 gæster.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Bente og rejsefællerne fra Gentofte boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 25. til d. 27. maj 2007.

Det var en dejlig tur, og tak for oplysningen om fast pris for taxa fra lufthavnen. Vi var så heldige, at der gik turistfører i chaufføren, og vi blev kørt direkte til døren, så det var en rigtig god start.

Hotellet ligger formidabelt placeret - midt i det hele - så vi travede og travede og travede og fik set rigtig meget, og nok er det slidt, men herligt alligevel, med romersk atmosfære, knirkende elevator, sengene gode, værelset trængte måske til maling men badeværelset var glimrende. Nok en fordel at bo på 5. sal, for romere sover sent, så hvis jeg skal til Rom igen, skal jeg sandelig bo der. Pæn morgenmad, - osten mangler når man er dansker, men vi er jo ude i verden, kaffe/the og brød helt i orden, og morsomt at sidde i - hvad der ellers må være familiens stue.

Som toppen på kransekagen: Hotellet oplyste, at de havde en fast ordning om transport til lufthavnen, da vi skulle rejse. og den besluttede vi os for. Det viste sig at være ”Mama” – og hvilken mageløs chauffør. Snak og fremvisning af Rom også på denne tur på en blanding af engelsk/italiensk – og kropssprog. Det var en lige så god afgang fra Rom.

Vi er alle 3 meget tilfredse.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Charlotte og medrejsende fra Hellerup boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 12. til d. 15. maj 2007.

Turen til Rom og Hotel Primavera gik fint - vi landede i 28 gr. varme og så steg temp. ellers støt og endte på 35 gr. de sidste 2 dage.Vi tog ekspres toget fra Leonardo Da Vinci lufthavnen ind til Hovedbanegården (Termini) - prisen var €11,- pr person. Fra Termini tog vi bus 64 for €1,- pr. person, bussen holder 2 min. gang fra Hotellet. Bus 64 kører ogå til Vatikanet/Sct. Peters Kirken. Sporvogn 8 (500 m. fra Hotellet) kører til Trastevere.
Udenfor Vatikanet kan man tage Metroen til bl.a. den Spanske trappe og de dyre gader/forretninger deromkring.
Bus, sporvogn og metro koster alle € 1,- pr. voksen person, billetterne købes i avis og tobaks kiosker.
Hotellet var så billigt, at det er umuligt at klage over noget som helst -.men jeg har nogle kommentarer:
Morgenmaden var absolut minimal - vi fik en kaffe/te, 1 bolle hver og så var der en lille kurv med marmelade, honning og nutella - lidt frugt ville have været fantstisk!! Desuden serverede de langtids holdbar mælk til den gode kaffe, dét var temmelig dårligt! Vi spiste der kun den første morgen, de andre dage fandt vi en lille hyggelig café nede ad gaden - billigt og godt!
Vores dobbeltværelse var meget spartansk, men der manglede intet - fin udsigt fra gangen V/elevatoren over byens tage og udsigt ned på gaden fra vores værelse. Dobbeltsengen var ligesom en dobbelt gæsteseng med en meget tynd madras. Tæppet var tudse gammelt og puderne virkelig hårde - men det var rent.
Badeværelset var også rent, bortset fra brusekabinen, der var en del mug på væggene og på det nederste af badeforhænget, bruseren var istykker - håndklæderne var gamle og slidte, men rene. Der var hår- tørrer og 2 små stykker sæbe - der blev ikke lagt yderligere sæbe i de dage vi var der. Hvor om alt er, vi kunne sagtens leve med det og har da også anbefalet andre, at benytte sig af Hotel Primavera der ligger så centralt som overhovedet muligt, eksempelvis 100 m fra Pantheon). Hotellet er udelukkende 2 stjernet fordi det ligger så centralt!
Desværre måtte jeg erkende, at det nok var min allersidste storby- ferie. Min sygdom egner sig ikke til travle fyldte byer - alle offentlige transportmidler er proppet til briste- punktet og jeg er helt afhængig af at kunne sidde ned - dét lykkedes ikke altid. En kørestol ville have været umulig at have med - der er ikke mange ramper i Rom og der er ganske enkelt ikke plads i metro/ bus til en kørestol.
De bedste hilsner og tak for god service mht booking af Hotel.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helene og ___ fra Ballerup boede på Hotel Primavera i Rom fra d. 10. til d. 14. maj 2007.

Vi havde en skøn tur, og logiet var helt fint. Der kunne vi godt finde på at bo igen, og det var nemt at booke gennem jer, god service med det kort, I sendte med bekræftelsen, tak.

I flyet på vej derned blev vi meget positivt overraskede over, at Sterling tilbød en returbillet til deres Sterlingbus, som kørte fra lufthavnen til Termini, for 100 kroner. Vi havde nemlig talt om, hvorvidt vi skulle tage derind med offentlige busser eller med en dyr taxa og med et var det problem løst :-) Hvis det er noget, Sterling altid gør, vil jeg anbefale, at det bliver sagt videre til andre rejsende.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map