Vi var glade for turen, og nød Rom.
Vi var dog ikke helt tilfredse med hotelværelset, idet det var enormt lydt. Vi kunne om aftenen høre hver gang nogen kom ind ad hoveddøren, og blev flere gange vækket af naboer når de var på toilettet osv. Det gik med ørepropper i, men det bør reelt ikke være nødvendigt.
Fin rengøring.
Rejseperiode | Oktober 2006 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Jimmi, Odense C |
Vi havde en meget dejlig tur.
Vi har jo været der før, men ikke i Volterra - det var et fint hotel (Hotel San Lino), fin betjening og overdådigt morgenbord - aldeles uitaliensk! - og det var en herlig, fredfyldt by med masser at se på og omgivet af skønne bjerge, som man bl.a. havde udsigt til via nogle store glughuller i den gamle bymur, som dannede bagvæg for hotellets terrasse.
Betjeningen på hotellet i Rom var også i top.
Rejseperiode | Oktober 2006 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Ulla, Ærøskøbing |
Vi har lige været i Rom hvor vi boede på Hotel Pisa i 8 dage. Hotellet er velfungerende til en meget rimelig pris. Personlig betjening, service og rengøring var meget tilfredsstillende. Hotellet ligger tæt ved Hovedbanegården og to Metrostationer. Altså rimelig centralt. Det var vores første tur til Rom og vi har set og oplevet rigtig meget. Mange seværdigheder ligger i gå-afstand fra hotellet. Og ved hjælp af Metroen kom vi hurtigt og billigt rundt til andre dele af byen, hvor endnu flere ting ligger i gå afstand! Vi var begunstiget af rigtig fint vejr så det var en rigtig god tur.
Rejseperiode | Maj 2006 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Flemming, Kolding |
Vi havde hjemmefra bestemt os for at vores ophold i Rom, udelukkende skulle helliges de emner vi havde fastlagt, så da vi skulle vælge hotel, drejede det sig ikke om at finde et luksushotel, men et, der først og fremmest havde et værelse af rimelig kvalitet, til overnatning. Vi ankom til Rom lufthavn, Rome Fiumcino, fandt hurtigt et tog, der for 9.5o Euro på en halv time bragte os til trafikknudestedet, Termini.. Her fandt til vores glæde at befinde os lige ude for den gade, Via Giovanni Giolitti som vi skulle gå af for at komme til vores bestemmelsessted Hotel Pisa. Vejen til hotellet var lidt nusset , bl.a. var der spor til en sporvogn i den side af vejen, og der kom jævnligt en sporvogn larmende, men gaden hvor hotellet lå viste sig at være en gade med træer og buske, samt ren og pæn.
Receptionen på Hotel Pisa lå på et andet hotel der lå næsten ved side af. Her var en hvis forvirring med hensyn til værelserne, men vi fik dog henvist et. Da vi kom der op var værelset ikke rengjort efter forrige gæst, men på vores dårlig italiensk fik vi forklaret os, og problemet blev hurtigt løst. Hotel Pisa var bedre end forventet, det var et lille værelse, men der var pænt og rent, og med et venligt personale. . Der var lidt gadestøj tidligt på aftenen, men det blev hurtigt til vane. Morgenmaden, der blev serveret i Hotel Manzoni lige ved siden af Pisa, var helt i orden, rigeligt med friskt brød, juice og kaffe/te. En stor fordel ved hotellets beliggenhed er at det ligger så tæt ved Termini. Her var udgangsstedet for alle seværdigheder, og det kan anbefales at købe et 3 dages kort (11 euro), der kan benyttes til alle offentlig transportmidler.
Vi startede første eftermiddag men en rundtur i Rom, med linie 110, der på 2½ time vidste os de mest besøgte steder, det kostede 13 euro, og det var værd pengene. Der er jo meget at se i denne smukke by og benene blev lidt trætte, så da vi mætte på oplevelse den sidste dag var lidt møre, afsluttede vi besøget i Rom med en tur på Tiberen, hvor vi for bare 2 euro fik 1½ times sejlads. Vi havde en dejlig tur alting gik glat, bortset fra en lommetyvs fjernelse af penge køre- og kreditkort. Det gav dog anledning til at se en Italiensk politi station indefra.
Tilslut en tak til jer på in-italia for god behandling af vores forspørgelser og henvisning til Hotel Pisa.
Rejseperiode | Juni 2005 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Monica, Haslev |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.