Hotel Esquilino ligger i en statelig bygning fra 1920. Hotellet ligger i centrum på Piazza Esquilino, lige over for basilikaen Santa Maria Maggiore. Den ellers gode beliggenhed er desværre ødelagt af den kontinuerlige trafik på Via Cavour. I gåafstand finder man seværdigheder som Trevifontænen og Den Spanske Trappe, ligesom hovedbanegården Termini, hvorfra man hurtigt kommer til lufthavnen Leonardo da Vinci (Fiumicino), ligger tæt på hotellet.
Hotellets døgnreception ligger på bygningens første sal, og der er elevator i bygningen. Ejendommens opgang er lidt mørk, men ikke usikker. De 21 værelser er fordelt på to etager og er alle udstyret med telefon, satellitfjernsyn, pengeskab, aircondition, minibar samt badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. Der findes endvidere en lille morgenmadrestaurant, hvor der serveres kaffe og lidt brød efter italiensk tradition.
Læs mere om Hotel Esquilino
Der er både enkeltværelser, dobbeltværelser, tresengs – og firesengsværelser på hotellet, og det er således meget velegnet til grupper, der sætter pris på den centrale beliggenhed. Der er ikke konferencelokaler, men mod bestilling kan man anvende morgenmadsrestauranten til møder.