Hotel Empire Palace Hotel ligger centralt i området mellem stationen Termini og Den Spanske Trappe og kun få minutters gang fra Villa Borghese.
Hotellet består af 113 værelser og bygningen, det ligger i, har tidligere tilhørt en adelig venetiansk familie, hvilket man fornemmer, når man træder ind i gårdhaven, hvor der, når vejret tillader det, serveres lette måltider og drinks. Der findes desuden bar og gourmet restaurant på hotellet.
Læs mere om Hotel Empire Palace
Værelserne er indrettet i klassisk stil (mellem 25 m² og 35 m²) og råder alle over alle moderne komfort som aircondition, minibar, fjernsyn, telefon, sikkerhedsboks samt badeværelse med toilet og brus eller karbad.
Læs om værelserne på Hotel Empire Palace
Dette var et lille hyggeligt hotel. Vi fik god service i receptionen, og værelserne var fine, rene og velholdte. Vi havde bestilt ophold med morgenmad, og morgenmaden var også helt okay. Stille og roligt område med nogle små cafeer i nærheden. Der er forholdsvist kort vej til metroen og du kan gå til flere af de store seværdigheder.
Dog vil vi næste gang vælge et hotel noget nærmere centrum. Da min mand er lidt dårligt gående, og vi måtte tage taxa tilbage til vores hotel (op ad bakke/højen), når vi var ude at op opleve skønne Rom.
Men vi har fået en god oplevelse med at rejse med in.italia. Gør det gerne igen. Så ros til jer.
Hilsen Lis-Merete Bjerre-Christensen og Per Bülow.
Min 13-årig datter og jeg besøgte Rom i en forlænget weekend og det viste sig at være rigtig skønt. Desuden var der strålende sol og 30 grader. Hotellet er beliggende ca. 10 minutters gå-gang fra central stationen Termini, i et roligt område og med små, lokale restauranter rundt om hjørnet og dømme ud fra den mængde som spiste der, så var det meget populært.
Der lå også en lille købmand i nærheden.
Vi fik et værelse på 4 sal i gården, hvor hotellet havde et udendørs opholdsområde Her var stille og vi sov meget godt. Værelset var ganske normal med en dobbeltseng, to natborde, et skrivebord, stol, mini-bar og TV. I entreen var der et mindre klædeskab og en pengeboks.
Badeværelset var stort og rumlig brusebad med god pres. Der var søbe, shampoo, ansigts servietter og masser af håndklæder.
Desværre må hotellet ikke benytte sig af klimaanlæg frem til slut-april, så det var ret varmt i værelset, da det var usædvanligt varmt på denne årstid.
Morgenmaden var god: brød, havregryn, cornflakes, frugt, yoghurt, juice. Min datter spiser glutenfrit og fik glutenfrie boller, så det var intet problem. Heldigvis er det nemt at spise glutenfrit i Italien.
Personalet på hotellet var søde og imødekommende, så det var vi meget glade for.
Turen til den spanske trappe tog omkring 10-15 min.
Hvis du vil bo midt i centrum, så skal du vælge et andet hotel, men for os var det her perfekt da der var kort transport til centrum, og man boede i et stille kvarter.
Man kan med fordel tage taxa til Colosseum, som koster omkring 8 euro
Egentligt et dejligt hotel med en fin beliggenhed, men noget af personalet - i dette tilfælde barmanden og servetricen ved morgenbordet - har en noget mærkværdig opførsel og kundefjendsk attitude.