Grand Hotel Palatino ligger i et af Roms ældste kvarterer, nemlig det gamle, hyggelige kvarter Rione Monti, som i dag er ved at udvikle sig til byens nye Latinerkvarter. Her er du tæt på alt, og der er et godt udvalg af både cafeer og restauranter i lokalområdet. Hotellet ligger på selve Via Cavour, hvor du er blot et stenkast fra metrostationen, men også har flere lokale busruter lige uden for døren. Det tager dig kun et par minutter at gå til Colosseum og Forum Romanum, og hvis vi skal give et lille tips, så skal du også besøge Michelangelos berømte statue af David i kirken San Pietro in Vincoli, som ligger bare 50 meter fra hotellet.
Hvis du er på udkig efter et lille boutiquehotel med ganske få værelser, så er det ikke her du skal bo, for Grand Hotel Palatino er et af byens lidt større hoteller med omkring 200 værelser. Det betyder også, at det ofte benyttes af grupper, eller til konferencer, men der er også rigtig mange individuelle gæster, som vælger at bo netop her. De fleste vælger hotellet på grund af beliggenheden, men også på grund af standarden. Hotellet har en stor reception, lobby og en hyggelig bar, hvor du kan nyde en kølig forfriskning i dagens løb. Der er restaurant på stedet, så hvis du er træt efter dagens udflugt, har du mulighed for at spise din middag her.
Læs mere om Grand Hotel Palatino
Hotel Palatino har ikke mindre end 200 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. De er alle pænt indrettet i klassisk stil og med god komfort. Alle værelser har som minimum aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks (tillæg), wi-fi, telefon samt badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer, og alle er lydisolerede. Enkelte værelser har balkon eller terrasse.
Læs om værelserne på Grand Hotel Palatino