I hjertet af det betagende Roms centrum finder vi Dimora Crociferi. Mange af de imponerende seværdigheder ligger i behagelig gåafstand herfra og den smukke Trevi Fontæne ligger praktisk talt lige om hjørnet. I nærheden findes spisesteder og caféer, men også mange shoppingmuligheder.
Lejligheden ligger på 3. sal i en ejendom uden elevator i Via Crociferi. Lejligheden er hyggeligt, men ret enkelt møbleret og er udstyret med aircondition, vaskemaskine, opvaskemaskine, satellit fjernsyn og telefon. Træbjælkerne i loftet skaber en hyggelig stemning.
Læs mere om Dimora Crociferi
Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser (3. sal)
- Lejligheden består af spisestue samt køkken med opvaskemaskine og gaskomfur med ovn, stor opholdsstue, soveværelse med dobbeltseng med eget en-suite badeværelse (karbad) og et soveværelse med 2 enkeltsenge og eget lille toilet med bruser. Det er muligt at få to ekstra sovepladser i lejligheden.
Lejligheden lå meget centralt og vi havde et dejligt ophold bortset fra:
At bruseren på det ene badeværelse var defekt toiletlåget på det andet badeværelse var defekt, samt opvaskemaskinen var også defekt (nederste kurv manglede hjul) Bruseren blev repareret under opholdet, så det var godt.
Vi er også kommet hjem med en del kløende stik på kroppen (nogen af os) og er bange for vi har fået væggelus med hjem, men her er vi altså ikke sikre... Stik på steder som er dækket af tøj, sandsynliggør i hvert fald insekter i sengene og ikke ophold ude.
Der manglede også vinglas. Der var generelt for få glas
Vi havde en rigtig god tur - Rom er en fantastisk by.
Tak for hjælpen med lejligheden. Den var perfekt og lå lige hvor den skulle. Servicen var helt i top - både hjemmefra og ved nøglepersonen - Costanca.
Vi vil helt klart anbefale jer til andre.
Vi har allerede anbefalet In-Italia til venner - turen, lejligheden (god modtagelse) og specielt Ravello og Hotel Parsifal var super!
Vi har ingen klager, kun gode minder og vender gerne tilbage :-)
Har I været glade for byen og området?
- Pragtfuldt område, meget, meget centralt beliggende midt i en meget dejlig storby.....
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
- God lejlighed, med en super beliggenhed. Dog bør der være service m.v. til 6 personer, når lejligheden også er beregnet til 6 personer.....
- En alm. radio evt. med CD-afspiller savnede vi, ligesom vi savnede en brugsvejledning (min. på engelsk) til TV m.v.
Har I tips til de næstkommende?
- Hvis I ankommer med fly til Leonardo da Vinci, og hvis I er 4, så tag en af de offentlige taxa'er direkte fra lufthavnen og til lejligheden. Pris EUR 40,00 (vi gav EUR 45,00 incl. bagage og drikkepenge). Exprestoget koster EUR 11,00 pr. person til Termini.....
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
- Husk at det koster fra 1 EUR og op til dobbelt pris at sætte sig ned.....
- God service, både fra kontoret i København og fra den lokale mand i Rom...
Ja - vi kan kun sige at vores tur gik perfekt og da det var vores første besøg i Rom var det en stor oplevelse.
Vi fløj fra Hamburg og havde hjemmefra arrangeret kørsel fra lufthavnen til Rom med en såkaldt limousineservice. Der stod således en chauffør og ventede på os i lufthavnen og kørte os direkte til lejligheden hvor vi mødtes med den nøgleansvarlige - super service til den nette sum af EUR 45,-.
I beskrivelsen af lejligheden stod der at Trevifontænen stort set lå om hjørnet, og vi var noget spændte på både lejligheden beskaffenhed og afstanden til det berømte springvand. Men vi blev kun positivt overraskede - Trevifontænen lå faktisk om hjørnet - eller et stenkast kunne man også sige. Lejligheden på 3.sal var perfekt til os (2 par)med 2 soveværelser og 2 badeværelser. Det fungerede fint med de hyggelige rum - og morgenmaden blev indtaget i den hyggelige spisestue. Der var pænt rent og lejligheden havde faktisk en bedre standard end vi havde forventet. Eneste lille anke var at det i perioder kneb med det varme vand i bruseren.
Afstandene i Rom var mindre end vi havde troet, så efter at have taget bussen til og fra Peterskirken gik vi stort set fra sted til sted. Så fik vi jo også set meget mere. Selvfølgelig var vi fascinerede af de kendte seværdigheder, men også stemningen i de forskellige områder og piazzaer gjorde det til en rigtig god oplevelse.
Vi havde allieret os med et par gode bøger om Rom, og ikke mindst bogen Romerske spisesteder gjorde at vi om aftenen fik nogle rigtig gode madoplevelser - og måske kom uden om de første og bedste turistfælder.
Det blev næsten en fast tradition med at afslutte dagen og aftenen ved Trevifontænen og se det liv der udspiller sig der. Lidt ærgerligt med alt det "bras" der falbydes af energiske gadesælgere - men når man først havde afvist dem 5-10 gange kunne man nyde det sidste af aftenen.
Traditionen tro kastede vi (som alle andre) mønter i fontænen - og håber allerede på at vende tilbage. Næste gang også i en lejlighed og måske med en lille terrase..
ps. Vi arrangerede også kørsel til lufthavnen med Limousineservicen. Præcis kl. 07.00 holdt han som aftalt, og ventede uden for vores dør.
Vi har haft nogle fantastiske dage i Rom.
Rom er en spændende by og der er mange ting at se. Vi boede rigtig godt og centralt, alt hvad vi foretog os, gik vi rundt til. Lejligheden var meget fin til 6 personer. Vi benyttede køkkenet til at lave et godt morgenmåltid, hvor de øvrige måltider indtog vi ude i byen. Badeværelserne var der dog kun det ene som kunne benyttes (et til 6 personer er lige ved at give pres på). Kloakken var stoppet, så alt sejlede og lugtede da vi prøvede at benytte det, så det holdt vi hurtig op med. Vi ringede til kontoret i Rom og anmeldte fejlen, det blev dog ikke lavet før vi var rejst derfra mandag. Servicen fra kontoret var helt i orden, de var hurtige til at komme med nøglen da vi ankom og vi fik en god information. Samtidig fik vi på afrejsedagen mulighed for at stille vores kufferter på kontoret, da vi ikke skulle flyve hjem før kl. 21.30, dejligt vi ikke skulle have dem med rundt hele dagen.
Vi så de forskellige attraktioner som man skal se når man kommer til Rom, Peters Kirken, Colloseum, Den spanske trappe, Trevifontænen, de mange kirker, Pantheon, de mange spændende gader, butikker, mennesker og ikke mindst Trastevere. Her gik vi rundt i gaderne, satte os på en fortovscafe og indtog en enkelt øl, gik ind på de lokale spisesteder og fik en fanstastisk oplevelse, både på madsiden og betjeningen. Vi havde bogen "Spis i det gamle Rom" af Per Pallesen med og brugte nogle af hans forslag.
Den eneste kritik vi har er at betjeningen i butikkerne er meget dårlig, man føler at vi er til besvær, man kommer ind i en butik og vil handle. Der var butikker som gik glip af en god handel, da vi 3 kvinder kommer ind i bla. en skobutik og de ikke viste initiativ til at ville handle med os, ærgerligt, ærgerligt for dem, vi køber vores sko i Danmark.
Vi er alle opsat på at skulle til Rom igen og vil også have jeres adresse i tankerne, også i forhold til at anbefale andre. Vi havde ingen dårlige oplevelser med lommetyve eller andet, og vi mener måske nok at man skal være opmærksomme, men at det nok mest er i busser og metroer, som vi jo ikke benyttede.
Tak for denne gang.