Anmeldelser af Casa San Lorenzo

 
Casa San Lorenzo er ikke tilgængelig i øjeblikket
Casa San Lorenzo er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Casa San Lorenzo

Læs personlige anmeldelser af Casa San Lorenzo som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Casa San Lorenzo. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Mette og familien fra Tune boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 13. til d. 27. juli 2011.

Vi har haft en fantastisk tur til Rom. Selve lejligheden fungerer helt fint. Der er dog en del glade mennesker i gaderne til langt ud på natten i området. Det offentligt transportsystem fungerer super og det er bare at kaste sigt ud i det. Det kan anbefales at købe et kort over buslinierne.

Tak for super information lige fra vores bestilling til vores afrejse. Rom er nok ikke besøgt for sidste gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Maja og rejsefællerne fra Randers boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 22. til d. 27. april 2011.

Jo tak, turen har været fantastisk. Rom er jo se-værdig.

Opholdet i Casa San Lorenzo har været fint. Selve San Lorenzo var en spændende og meget lokal bydel, hvilket gjorde at man fik et særligt indtryk af den italienske mentalitet. Her var de bedste spisesteder til en god pris, og altid liv i gaderne. Menukortene havde dog ikke engelsk oversættelse, så det kunne nogle gange være svært at finde ud af, hvad det egentlig var man bestilte før det stod på bordet. Men spændende og udfordrende.

Selve lejligheden var meget enkel, men der var det man skulle bruge. Dog var dobbeltsengen beregnet for et par, der er vant til at sove sammen, da det næsten var som at ligge i vandseng, når den ene vendte sig. Vi løste problemet ved, at den anden part sov på sovesofaen i stuen. Så fik vi sovet alle sammen.

Et par gange tog vi sporvognslinien 19, som kører gennem flere bydele i Rom og ud til Vatikanet. Man skal dog lige være opmærksom på, hvor man står på, når det ikke er endestationen. Vi kørte i forkert retning begge gange, så måtte vi tilbage igen. Men vi fik da set og lært en masse. Og da vi skulle hjem, havde vi fundet ud af, hvordan det hele fungerede.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Jørgen og familie fra Aalborg boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 15. til d. 22. april 2011.

Ros: En rar og venlig vært. En pæn og enkel lejlighed
Ris: Lejligheden ligger i nærheden af nogle barer, hvor folk holder til udenfor og larmer hver aften fra 11-05. vinduerne kan f.eks. ikke stå åbne om natten. Bygningerne i området er dårligt vedligeholdte. Der er grafitti og affald i overflod og ofte en stank af urin.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Lars og familien fra Jelling boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 5. til d. 10. oktober 2010.

Turen til Rom var helt perfekt, vejret var med os, lejligheden var klar, og selv om vi kom 1½ time før oplyst, dukkede værten op med nøglen og informationer om lejligheden 15 minutter efter vi havde ringet.

Lejligheden er som beskrevet, der er det der skal være og alt fungerer, og forskelligheden i glas kopper og tallerkener er jo ikke kritisk for indtagelse af de måltider der indtages i lejligheden.

Området omkring lejligheden er spændende med masser af liv, det er primært italienere der færdes i området, det har en positiv indflydelse på madens kvalitet og pris, der er mange små hyggelige restauranter at vælge imellem, den nærmeste 20 meter fra fordøren (Sanlollo) er mere end et besøg værd. Der er mange små butikker af alle slags i området, så frisk brød er det eneste der er lidt vanskeligt at finde, der er en stor bagerbutik ganske tæt på lejligheden, men bageren har kun kager og sødt brød, inde i byen og i Spar supermarked ved Termini banegården (gå afstand fra lejligheden) kan der købes brød.
Vi valgte at tage en sightseeing bus den første dag, så vi fik overblikket over byen og de største seværdigheder, derefter brugte vi bybusser, med et kort over byen og busruterne, er det nemt billigt og effektivt at bruge bussen. Prisen for en 75 minutters bilet er 1 euro. Bus nr. 71 kører til San Lorenzo, få gader fra lejligheden.

Vi valgte at udfordre de meget aktive sælgere af guidede ture ved Vatikanet og gå selv, den meget lange kø til Peterskirken var overstået på 15 minutter, entreen til selve kirken er gratis. Kuplen er med lang kø og betaling, det undlod vi. Vatikan museet, her var ventetiden 5 minutter, det Sixtinske kapel der er hovedattraktionen i Vatikan museet, var overfyldt med mennesker, og emsige kustoder råbte kontinuerligt at vi ikke måtte fotografere, og vi skulle være stille. Vores anbefaling er, hvis ikke interessen for skulpturer og malerier er stor, drop museet og nyd de storslåede dekorationer og udsmykninger i byen i øvrigt. Husk at gå væk fra hovedstrøgene og ind i de små gader, overalt er der historie. Priserne i Rom er som i alle andre storbyer fra direkte uforskammet nær de store attraktioner til direkte billigt i de små gader. Kvaliteten af produkter og service følger ikke prisen op, tvært imod.

Vi siger tak til in-italia for en hurtig og effektiv kommunikation i forbindelse med bestillingen af vores rejse, og for velfungerende og informativ service på hjemmesiden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Vibeke fra Horsens boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 13. til d. 17. juni 2010.

Blot en kort tilbagemelding fra vores Rom-tur:
- vi er meget glade for Rom og for universitets-området, hvor Casa San Loranzo ligger
- opholdsstedet levede fuldt op til vores krav - vi har været der før, og ved, at der er en del gade-støj, men det synes vi kun er en charme. Stor ros til Massimo for altid at have lejligheden klar - også når vi dukker op før tiden.

Det er ikke sidste gang, vi vil anvende in-italia, da alt altid fungerer rigtig godt - tak for det :-).

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Henrik og familie fra Odense C boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 10. til d. 17. oktober 2009.

Vi rejste med 2 børn på 12 og 15 år og havde en super god tur til Rom, som jo er en pragtfuld by at støve rundt i. Vi fandt flere små gode markeder, hvor der blev shoppet hatte, tørklæder, bælte og solbriller. Vi boede helt perfekt i et spændende studenter kvarter med masser af små butikker i nærheden. Vi synes det er skønt at bo i lejlighed, så kan vi købe lækre italienske specialiteter og selv lave mad ind imellem. Vi var helt tilfreds med lejligheden, der indeholdt det nødvendige udstyr.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Karen og familie fra Lundby boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 28. november til d. 4. december 2008.

Da det jo efterhånden er blevet "vores" lejlighed, er det vel ikke nødvendigt at skrive, at vi er "vilde" med området og byen. Lejligheden kunne være perfekt, men som nævnt efter vores sidste besøg (Feb. 2008), kræver det tålmodighed at indtage eksempelvis morgenmaden i køkkenet. Der er stadig kun én kniv, en teske. Brødkniven vi købte ved sidste ophold var der heldigvis, thermokanden vi købte ved vores første besøg er ødelagt, så er man en familie med børn, som måske kunne have brug for et måltid hjemme, er det ikke godt nok.

Samtidig har vi for første gang oplevet, at lejligheden ikke var så rengjort som sædvanligt. Efter disse lidt sure opstød, vil jeg understrege, at ovennævnte ikke vil kunne holde os væk fra kvarteret (lejligheden). Alle som rejser til Rom ved jo, at man traver dagen lang. Vejen ind til centrum er måske ikke den mest spændende, så det kan anbefales at købe et ugekort til bus og sporvogn, for så er det intet problem at bo udenfor "muren".

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Kim og familien fra Kolding boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 12. til d. 16. februar 2008.

Alt i alt en god tur. Det ville have været rart hvis vi på forhånd var orienteret om at der var meget larm i gaderne hvor lejligheden var placeret. Ved forespørgslen fik vi fortalt at det kun var i weekenden. Men det var hver aften.
Relæet slog fra hvis vi benyttede flere elektricke apperater.
Eller var den ok.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2008
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Iben og venner fra København S boede på Casa San Lorenzo i Rom fra d. 6. til d. 12. november 2007.

Vi har været rigtig glade for vores tur til Rom.
Lejligheden i Casa San Lorenzo passede lige i vores kram, dejlig beliggenhed midt i studenterkvarteret med masser af restauranter og caféer, små forretninger og endda et lille marked ret tæt på. Der er selvfølgelig en del larm nede på gaden om aftenen og natten, men vi gik jo bare ned og deltog, så for os var det ikke et problem. Den offentlige transport i Rom er rigtig god, så vi købte ugebilletter (CIS) til 16 euro og så kunne vi ellers myldre rundt med bus, sporvogn, regionaltog og metro. Vi købte et offentligt transportkort i Termini til 6 euro, og på det er det meget tydeligt, hvor langt vi kunne køre på billetterne. Man har iøvrigt ændret ugebilletten, så man kan rejse ubegrænset i metro, da jeg var der sidste år, kunne man kun køre i metro 1 gang på den. Vi tog en taxa da vi kom fra Termini, fordi det var blevet mørkt, og det blev 25 euro, så vi tager bus 71 mod Tiburtina fra Via Fillippo Turati næste gang! Vi blev ikke snydt af taxaen, det er bare dyrt med taxa i Rom. Da vi skulle hjem, tog vi også 71 til Termini. Bussen starter fra Stazione Tiburtina 5.30, og den var ved vores stop 5.40. Vi nåede faktisk Leonardo da Vinci Expressen 5.52 og var i lufthavnen en halv time senere. Vi fandt aldrig ud af, hvad værtens navn var, men han var meget hjælpsom, og taler et forståeligt engelsk. Vores bagage var forsinket i lufthavnen, så vi ventede en time, og vi ringede og aftalte at vi ringede igen når vi var på Termini. Han fortalte også hvilke busser vi kunne bruge til de forskellige seværdigheder. Vi nåede ikke dem alle, men det gør vi bare næste gang! Han ville ikke have depositum, fordi han ville ikke komme ind igen inden vi rejste, så vi skulle bare lægge penge på bordet til rengøring. Vi er vilde med markeder, så bartenderen på caféen fortalte om markedet i Via Sannio, og søndag tog vi så til Porta Portese. Jeg fik stjålet min mobiltelefon på det marked sidste år, så vi havde kun kontanter på os, og ingen mobil eller kreditkort. Vi kommer tilbage i april 2009, har vi allerede aftalt! Vi kunne dog godt tænke os at der var et stort spejl, så vi kunne se hvordan vi så ud i alt vores nye tøj, og så ville det også være rart med en radio, fordi MTV spiller ikke ret meget musik om aftenen. Det kan vi dog sagtens leve uden, så vi vender som sagt frygteligt tilbage i april 2009 ( vi skal lige spare op ) og nyder Rom endnu en gang!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 4 Næste side
 

Lignende boliger

search map