Midt i kvarteret Monti, der på forunderlig vis har bevaret sin karakter som folkeligt midt i Roms historiske centrum, ligger denne lejlighed på første etage.
Når du bor i Monti har du altid et stort udvalg af restauranter, caféer og indkøbsmuligheder inden for få minutters gang. Hvis du er rask til bens, kan du uden problemer gå til Pantheon eller Campo de' Fiori på et kvarter, og samtidig har du her fordelen af flere metrostationer i kort afstand. Fra opholdsstuens store vinduer har du udsigt til gaden Via Baccina.
Læs mere om Casa Baccina
Toværelseslejlighed med 2/5 sovepladser
- Lejligheden er ca. 70 m² stor og ligger på første etage (med elevator) og har karakteristiske romerske plankelofter Den består af lille spisestue, badeværelse med bruser og toilet, opholdsstue med to sovesofaer til hver én person og fjernsyn, køkken (med opvaskemaskine) samt soveværelse med dobbeltseng og sovesofa til én person (og fjernsyn) med en suite badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden er udstyret med airconditionsanlæg, fjernsyn, vaskemaskine og trådløs internetadgang.