Anmeldelser af Ca' degli Equi Bed & Breakfast

Dobbeltværelse
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Ca' degli Equi Bed & Breakfast

Læs personlige anmeldelser af Ca' degli Equi Bed & Breakfast som ligger i Rom. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Ca' degli Equi Bed & Breakfast. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Godt sted til prisen

Fint værelse, som fungerede perfekt.
Kvarteret var mere storbyagtigt end de andre dele af Rom.

Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Dobbeltværelse
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Skønne dage i Rom

Vi tilbragte 4 dejlige dage i Rom inden vores ferie forsatte med 7 dage i Firenze området. B&B ligger tæt på Termini banegården i et kvarter som ved første øjekast virker nedslidt og lidt trist, masser af grafitti og lukkede skodder, Nørrebro's agtig! Men så ud på aftenen sker forvandlingen; et væld af små butikker, restauranter, barer og iscaffer åbner og det myldre med glade mennesker. Man spiser godt i området og til en billig penge. Selve B&B ligger på 2. sal med vinduer ud mod gaden og forvendt derfor en del støj om aftenen, der er mulighed for aircondition og man kan derfor lukke vinduet, hvilket er en stor fordel ( vi bor normalt ude på landet og er derfor måske lidt sarte vedr. støj ;-) ) Værelset og badværelse har en god størrelse og er rent og pænt. Massimo og hans kone er meget søde og hjælpsomme; gode råd vedr. div. busser, metro og restaurenter. Morgenmaden er for os danskere ikke noget specielt; en sød croissant, tvebakke-agtig brødskiver, smør, marmelade, juice, mælk og en knaldende god kaffe, men mæt skal man nok blive. Desværre serveres morgenmaden først fra kl. 8.30, men så er det godt at der lige på den anden side af vejen er en lille caffe som åbner kl. 7. Der kan man for 1-2 € købe en god kop kaffe som kan nydes ved et af de små borde mens man betragter kvarteret vågne og vente på sin morgenmad.
Vi kan helt klart anbefale Ca' degli Equi Bed & Breakfast til alle som gerne vil til Rom.

Anbefaling til kommende gæster

Et godt tip hvis man ønsker at besøge de fleste seværdigheder i Rom er at købe et OMNIA Vatican & Rome Pass. Det er et "tur-pass" som gælder i 3 døgn og som giver mulighed for at bruge alle offentlige transport midler gratis, mulighed for tur med en åben turistbus som køre i fast rutefart rundt i Rom, stå af og på som du lyster til og så indeholder passet adgang til div. kirker og museer her i blandt vatikanet. I vatikanet og i vatikanmuseet slipper man for de lange køer ved billet køb og sikkerheds check. Kortet koster 90 € hvilket er ca. 230 kr. dyrer end hvis man betalte for hver enkelt ting, men man slipper for at bruge sin ferie på at stå i kø og vente i f.eks. vatikanet. Kortet kan købes på internetter og skal så afhentes på et af tre steder i Rom, f.eks. ved Domkirken.

Vedr. bilkørsel i Italien og Rom. Der er overhovedet ikke noget at være bange for. Italienerne er meget mere hensynsfulde end danske bilister. Skal du krydse vognbaner, blinker man bare og køre og så holder de tilbage. Kan du ikke finde vej og har brug for at se på skiltene så holder du bare ind til siden, tænder katastrofeblinket og tager dig den tid du skal bruge uden at nogen beklager sig. I det hele taget er katastrofeblinket brugt til mangt og meget, spøjse parkeringer f.eks. Men vær opmærksom på at italienerne ikke er så gode til at blinke hvis de f.eks. skal ud af en rundkørsel og rundkørsler er der mange af. Vedr. skiltning skal man lige vænne sig til at skiltene er drejet så bilisten bedre kan læse dem men det gør at pilens retning, for os, virker forkert. Og kør lige ud indtil du møder det næste skilt, selvom du måske skal igennem 3 rundkørsler og div. kryds inden den by du køre imod igen dukker op på et skilt. Go tur ;-)
Og vedr. billeje i Italien: Vi lejede bil i 7 dage hos Maggiore, afhentede bilen i Rom, Termini station og afleverede i Firenzes lufthavn. Ingen sprogproblemer, alle talte engelsk. En del venten ved udleveringen i Rom men ellers forløb alt efter planen. Desværre havde vores GPS en løs forbindelse men det var til st leve med. Vi bestilte bilen under deres tilbud Maggiore Full, kan helt klart anbefales, alt incl. forsikring, km, skat, GPS, ekstra føre og lign. og meget billigere end hvis vi havde benyttet deres alm priser, også billigere end div. booking firmaer. Vi betalte ca. 2800 kr. for en næsten ny Peugeot 308 diesel, super bil. Og ingen problemer med aflevering og ingen efter-regninger. Så drop booking firmaerne og lej direkte.

Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Dobbeltværelse
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Centralt, venligt og meget rent

B&B ca 15 min gang fra Termini stationen i det levende San Lorenzo kavarter, Roms univesitets kvarter. Værelserne er af passende størrelse og meget rene. Der er mange unge i kvarteret, og derfor også en masse natteaktivitet fra restauranter og barer. Men da Ca`degli Equi har aircondition på værelserne, er dette ikke et problem. Værtsparet er venlige og manden taler engelsk. Morgenmaden er ikke specielt interessant, men kaffen er ok.
Bemærk den lidt mærkelige check-in tid mellem 17 og 18.

Anbefaling til kommende gæster

Prøv at spise ægte romersk på Formula Uno oppe af gaden. Fantastisk mad til få penge. Prøv også øl- og drinksbaren ved markedspladsen ved siden af kirken. Dejlig stemning på udendøres terrasse, og et super venligt personale, der også taler engelsk.

In-Italia's kommentar

I virkeligheden er tidsrummet for check-in ikke begrænset til mellem 17.00 og 18.00. Faktisk kan man ankomme størstedelen af dagen, man skal bare altid (selv hvis man kommer mellem 17.00 og 18.00) ringe til ejeren fra lufthavnen, så vil man blive modtaget ved ankomsten.

Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Ca' degli Equi Bed & Breakfast
Tresengsværelse
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2013
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Anita og rejsefællerne fra Hadsund boede på Ca' degli Equi Bed & Breakfast i Rom fra d. 18. til d. 24. september 2011.

Vi havde en fin tur til Rom, og Ca`degli Equi Bed & Breakfast var udmærket, vi vender tilbage når vi skal have bestilt til sommer hvor vi igen vil tilbage til Toscana, vi har rejst meget i Italien men første gang med jer og det blev ikke sidste gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Anita og rejsefællen fra Ringkøbing boede på Ca' degli Equi Bed & Breakfast i Rom fra d. 22. til d. 25. september 2011.

Vi havde nogle rigtig dejlige sensommerdage i Rom.

Ca' degli Equi ligger rigtig godt i et område nær universitetet. Området er anderledes, fordi der er mange yngre mennesker og det giver lidt billigere priser på de mange restaurationer - som laver god og velsmagende mad :-) Det tager 15 minutter at gå fra Roma Temini (hovedbanegården), hvor du ankommer med bussen fra lufthavnen. Det eneste vi manglede var noget lødigt morgenmad, som Skandinavmaver er vant til. Kaffen var fin, men tvebakkerne og croissanten holdt ikke så længe. Men så var der heldigvis andre muligheder på de mange cafeer.

Værelserne er fine og badeforholdene er lige så. Det I skal være opmærksomme på er at der er liv i gaderne til langt ud på aftenen på grund af den yngre befolkning. Det er ikke generende. Men Airconditionen bliver anvendt om natten, da vinduet desværre er nødvendigt at være lukket. Så en fantastisk weekend med sensommeren og mange kilometer i benene (kun 73 km på 3 dage ;-))

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Svend og hustru fra Holbæk boede på Ca' degli Equi Bed & Breakfast i Rom fra d. 1. til d. 9. april 2011.

Dette B&B kan absolut anbefales, værelser og bad er pæne og velholdte,sengene er gode og samarbejdet med udlejer er formidabelt.
Yderligere er placeringen lige i hjertet af det ægte rom og midt imellem mange gode spisesteder med god mad til rimelige priser, Dette B&B kan absolut anbefales og vi tar gerne igen hertil.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Sara og rejsefællerne fra København N boede på Ca' degli Equi Bed & Breakfast i Rom fra d. 16. til d. 20. oktober 2010.

Som flere andre har skrevet ligger dette Bed and Breakfast lidt 'afsides' i forhold til det helt centrale (og meget turistede) Rom, men der tager ca. 20 min. at gå til Colosseum og der er to effektive busruter lige i nærheden. Massimo der tog imod os som aftalt fortalte os at det ikke kunne betale sig at købe fleredagsbuskort og han fik ret. De fleste dage brugte vi maks 2 billetter pr. person (1 euro pr. stk) og et 3-dages kort koster 11 euro.

Området var, da vi lærte det lidt at kende, rigtigt hyggeligt. Små gode cafeer, lokale supermarkeder og rigtigt gode restauranter fyldt med italienere ;-) En stor oplevelse i San Lorenzo kvarteret var en smuttur til den kæmpe, kæmpe store kirkegård der ligger for enden af Via Tibutina. Vi så kun en brøkdel af området men det var IMPONERENDE!

En af dagene gik vi igennem Roms chinatown (sidegaderne paralel med Termini på den anden side af sporet), op til den fantastiske Basilica di Santa Maria Maggiore en af Roms syv hovedkirker, og derefter videre til Chiesa di Santa Maria della Vittoria. Vi sluttede den 'hellige tur' af med et besøg i krypten på Santa Maria della Concezione dei Cappuccini, hvor væggene er udssmykket med skeletrester og kranier fra hundrevis af munke - spændende og et dejligt gys for både store og små. Kirke og krypt ligger ved Via Veneto og herfra er man tæt på 'det hele'. Lige præcis denne tur har jeg valgt at beskrive fordi jeg syns det var så imponerende hvad man kunne nå til fods på en formiddag!

Afslutningsvis må jeg sige at vores Bed and Breakfast absolut levede op til forventningerne og er en rigtig, rigtig god deal til prisen!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2010
Antal rejsende 5 voksne, 2 børn
Navn
Evelyn og rejsefællen fra Odense C boede på Ca' degli Equi Bed & Breakfast i Rom fra d. 19. til d. 23. september 2010.

Vi har været meget tilfredse med vores ophold i Rom.

Opholdssted: Det var rigtig hyggeligt at bo i en almindelig lejlighed (bed & breakfast) i en almindelig opgang og et almindeligt romersk miljø i stedet for i et turistmiljø. Værelset var fint, der var rent og pænt, og alt fungeredse som det skulle.

Området er et studenter- og bohemekvarter (Via degli Equi) - enormt charmerende og levende, fra aften til langt ud på natten, med gode restauranter i hvert andet hus. Det er meget centralt i forhold til centrum, til fods og med bus, sporvogn m.m.

Rom er jo en fantastisk by - pompøs, elegant, med de store perspektiver både verdsligt og åndeligt, men samtidig med de små intime cafeer og de hyggelige sidegader. Du vælger selv - vi valgte at gå meget og opleve atmosfæren i byen med de fantastiske bygninger og parker, kunstværker alle vegne - skønhed overalt.

Jeg tror ikke vi har andre tips end: gå rundt - og tag dig god tid.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode December 2010
Antal rejsende 3 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 4 Næste side
 

Lignende boliger

Hotel Colosseum

Rom, Lazio

Hotel Rimini

Rom, Lazio

Anbefalinger til dig

Hotel Maga Circe

San Felice Circeo, Lazio

Agriturismo Fonte di Papa

Marcigliana, Lazio

search map