Denne lejlighed ligger midt i et af Roms mest autentiske kvarterer, hvor der stadig kommer forbavsende få turister i forhold til lignende områder som Trastevere og Campo de' Fiori, men det er jo bare en fordel for os, som har opdaget det.
Her har du aldrig langt til restauranter, caféer eller indkøbsmuligheder, ligesom du har metroen ganske tæt på. Det er sjovt at sammenligne kvarterets centrum for aftenlivet, Piazza Madonna dei Monti, med Piazza Navona: Det første er intimt, uformelt, folkeligt og billigt, den sidste er ...lige det modsatte.
Læs mere om Appartamento Quattro Cantoni
Lejligheden ligger på fjerde etage (med elevator) i en statelig bygning. Den er særdeles typisk italiensk, hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at man var i en almindelig italiensk families hjem. Dette gælder også den pudsige blanding af flotte kunstgenstande, nydelige parketgulve og møbler af svingende smag. Lejligheden har ikke aircondition, men der er store loftsvifter i alle rum.
Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser
- Lejligheden består af opholdsstue med sovesofa til to personer, spisestue en suite med opholdsstuen, åben køkken (4 gasblus, ovn, køleskab, fryser og vaskemaskine), to soveværelser med dobbeltseng en suite (du skal således gennem det første soveværelse for at komme til det andet), hvoraf det første har internt badeværelse med brusekabine og toilet samt yderligere et toilet i forbindelse med stue.