Det kan være svært at få styr på beskrivelsen af denne charmerende lejlighed, der ligger midt i Roms historiske centrum med kort afstand til såvel Piazza Navona, Campo de' Fiori og Pantheon som kvarteret omkring Corsoen med alle dens lækre butikker, for slet ikke at tale om alle de gode spisesteder...
Vi befinder os på fjerde etage (med elevator) i Via del Gesù, helt oppe under taget, hvorfor lofterne er prægede af de for Rom så typiske fritliggende bjælker og planker. Lejligheden har en forhøjning over og ved siden af køkkenet, hvor dobbeltsengen er placeret. Du sover altså på en slags piedestal. Indretningen og møblementet er ganske personligt med god smag. Her er aircondition, fladskærmsfjernsyn, vaskemaskine og opvaskemaskine.
Læs mere om Appartamento Gesù Secondo
Etværelseslejlighed med 2/4 sovepladser
- Lejligheden består af stor stue med spisebord, sovesofa til to personer samt forhøjning i det ene hjørne, hvorpå du finder en dobbeltseng, separat køkken (2 elplader, opvaskemaskine, mikrobølgeovn og vaskemaskine) samt badeværelse med bruser og toilet.
Denne lille lejlighed er perfekt til den lille familie. Den ligger meget centralt og har de nødvendige fornødenheder til at spise hjemme, hvis man har lyst. Der er rent og nydeligt.
Alt var som beskrevet på hjemmesiden om denne lejlighed. Meget behageligt.
Den centrale beliggenhed gør, at det er ment at komme til mange af Roms seværdigheder på forholdsvis kort tid.
Når vi skal til Rom igen, er denne lejlighed helt afgjort med i vores overvejelser.
Charmerende lejlighed med et utraditionelt layout og en beliggenhed der ikke fås meget bedre. Vi nød at kunne gå rundt til alle Rom's seværdigheder og i området ligger der masser af gode restauranter.
Hvis vi skal pege på noget som kunne være bedre, er det størrelsen på sengen som nok mere er 1½ mands end to mands, men det går jo nok i Rom ;-)
Ved ankomsten blev vi mødt af udlejers repræsentant præcis som aftalt, og fik en god og fyldestgørende gennemgang af lejligheden.
Alt i alt A+ til både In Italia og bureauet i Rom.
Hyggelig utraditionel lejlighed i rolig privat opgang via vis Pantheon - med 1-15 minutters gang til alt - måske 20-25 minutter til Den Spanske Trappe og Vatikanet - men ellers alt inden for gå-afstand.
Øvrige praktiske oplysninger - 5 minutter og 10 euro med Taxa fra stationen, spar evt. "omvejen" omkring stationen og lufthavnsbussen (12 euro for 2) og tag en taxa direkte fra/til lufthavnen - fastpris 48 euro - Carrefour minimarked lige neden for døren i samme gade - åben alle dage.
Lejligheden er fin, og servicen helt i top - vi blev mødt af vores kontakt ude på vejen, og han gjorde meget ud af at vise os, hvordan det hele fungerede, samt at vi hele tiden kunne kontakte dem, hvis der var problemer eller spørgsmål. Udmærkede sovepladser til fire personer og et fint lille køkken.
Lejligheden ligger rigtig godt i forhold til alle attraktionerne. Det var godt der var en meget lille elevator, men den var der. Manglede at aircondition var up to date. Måtte køle, når vi ikke var hjemme, og derfor var nætterne meget varme - vi åbnede dog vinduet og dermed også for støjen udenfor.
Vi manglede en tagterrasse.
Vi fik god service fra rejsebureau.
Alt gik bare pefekt, det var en super lejlighed og fantastisk beliggenhed.
Det hele forløb som smurt i olie, eneste problem var at ferien var for kort !