Denne dejlige etværelsslejlighed ligger midt i Roms historiske centrum med Pantheon, Campo de' Fiori, Piazza Navona og uendelig meget mere i kort gåafstand.
Det er en spændende lejlighed, som med sit karakteristiske gamle bemalede kasseloft og sine parketgulve har rammerne og potentialet til at være eksklusiv luksus, men som - heldigvis for os der også ser på prisen - er forblevet en ganske almindelig lejlighed med et godt møblement, i stor udstrækning endda antikt, til priser, der let kan konkurrere med hotellerne i turistklassen. Lejligheden ligger på tredje etage af en pæn ejendom med portner og elevator.
Læs mere om Appartamento Gesù Primo
Etværelseslejlighed med 2/4 sovepladser
- Lejligheden er ca. 40 m² stor og består af stue med dobbeltseng, sovesofa med to sovepladser og fladskærmsfjernsyn, separat køkken (fire gasblus, ovn og køleskab) samt badeværelse med badekar (med tilhørende bruser) og toilet. Lejligheden er desuden udstyret med vaskemaskine.
Velfungerende, ren og pæn lejlighed i gammel og velholdt bygning.