Denne hyggelige og velholdte lejlighed befinder sig i kvarteret mellem Campo de' Fiori og Piazza Navona i den lille gade Vicolo della Cancelleria.
Dette er på ingen måde en lejlighed, der går 13 på dusinet af, tværtimod er den charmerende varm og intim, et oplagt valg til ophold i vinterhalvåret. Alle lejlighedens gulve er således i nogle meget tykke rustikke klinker, der mest af alt minder om håndstrøgne mursten (eller er det faktisk mursten?), og dens lofter er i mørkt træ med fritliggende bjælker. Dens indretning og møblement er gennemført smagfuldt og af god kvalitet. Lejligheden er udstyret med aircondition, satellitfjernsyn, dvd-afspiller og internetforbindelse.
Læs mere om Appartamento Cancelleria
Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser
- Lejligheden består af entré, stor stue med skrivebord, sofabord og en sovesofa til to personer, som går over i et åbent køkken (4 gasblus, ovn, opvaskemaskine og køleskab) med et spisebord udformet som en slags høj bardisk med tilhørende barstole, soveværelse med dobbeltseng og internt badeværelse med karbad (med tilhørende bruser) og toilet, soveværelse med dobbeltseng og yderligere et badeværelse med karbad (med tilhørende bruser) og toilet i forbindelse med entréen.
Lejligheden levede med hensyn til indretning og udstyr op til forventningerne. Dvs. udstyret er ret spartansk, f.eks. var der kun 3 vinglas til 4 personer. Men det var vi blevet forberedt på. Beliggenheden nogenlunde midt mellem Piazza Navona og Campo dei Fiori kun man dårligt forestille sig bedre.
Det eneste, vi ikke er tilfredse med, er den måde ankomsten forløb på. Vi ringede, som vi skulle, fra lufthavnen til den nøgleansvarlige og fik efter et par forsøg kontakt. Den pågældende anbefalede os varmt at tage en taxi og bad os om at ringe igen, når vi var 10 minutter fra lejligheden. Det gjorde vi så, men nu bad den nøgleansvarlige os om at ringe igen, når vi var fremme ved lejligheden. Vi blev læsset af og ringede igen, men nu blev der ikke svaret på nummeret. Måtte så ringe til Rome Sweet Home og fik her stillet i udsigt, at der hurtigt ville komme en person. Men den ankomstprocedure, der er lagt op til fra In-Italias side, er det ikke godt nok, at det ender med, at vi står 4 mennesker på gaden med vor bagage og ikke ved, hvornår vi kan forvente at blive lukket ind i lejligheden. Den nøgle ansvarlige mente åbenbart, at bedre at vi ventede på hende end omvendt. Det er en kedelig måde at begynde opholdet på.
God lejlighed med fuld indrettet køkken og godt wifi i stuen (kunne ikke nå til soveværelserne). Lejligheden er ren og pæn. Det eneste minus var at der var nogle små skader på møblerne som vi ikke var informeret om.
Fed lejlighed med næsten alt. Dog virkede opvaskemaskinen ikke.
Hyggeligt kvarter med restuanter og hyggelig gader tæt på alt.
Appartemento Cancellaria ligger helt perfekt, når man gerne vil opleve Rom fantastiske historie, kulturelt, arkitektonisk og kirkehistorisk. Det hele ligger inden for gangafstand. Lejligheden bliver et dejligt sted at hvile trætte ben.
Lejligheden ligger i en af de smalle gader, hvor spisestederne ligger som perler på en snor. Besøg i september er så perfekt, når man gerne vil nyde godt af solen og de stadigt lune aftener.
Vi havde en forrygende tur til Rom!
Da vi ankom til lufthavnen, ringede jeg til den nøgleansvarlige. Hun anbefalede, at vi tog en taxa ind (vi var jo 4 mennesker), og fortalte os en max. pris, vi skulle give. Få minutter efter vores ankomst til Vicolo Della Cancelleria, dukkede hun smilende op. Ved gennemgang af lejligheden oplyste hun, at termostaten til bruseren desværre var gået i stykker, og at de ikke havde nået at reparere det. Vandtemperaturen var således en anelse for høj, når vi skulle i bad. Derudover havde den tidligere lejer klaget over udfald i wifi’en, hvilket vi også konstaterede i ugens løb.
Efterfølgende gennemgik hun Rom med os på den vis, at hun indkredsede de ting, hun mente, vi ville se. Hun viste os gode spisesteder – med angivelse af prisniveauer, samt gav os indikatorer for, hvilken tid det tog at gå rundt i byen. Hun oplyste os også om, at der ville være demonstration om lørdagen, og at vi skulle holde os væk fra regeringsbygningerne. Alt i alt var det en fantastisk gennemgang, som vi fik meget glæde af!
Lejlighedens beliggenhed er helt fantastisk, og vores oplevelser med in-Italia har udelukkende være positive.
Skal der være en lille ”bøvs”, er det, at man betaler €70 for rengøring. Generelt vil jeg sige, at beløbet er fair nok, men kvaliteten af rengøringen var manglende. Der var beskidt flere steder i lejligheden. Vi måtte starte med at rengøre køleskabet og ovnen. De var decideret ulækre. I ovnen var der sågar gammelt madpapir. Det var ikke så lækkert ?
Da vi skulle retur til lufthavnen, sørgede jeres lokale kontaktperson for en taxa til os – lige til det aftalte tidspunkt