Meget charmerende lejlighed og med en super beliggenhed. Også dejligt, at vinduer og skodder var meget effektive ( det er et "fest/gå i byen-område" og når folk er gået hjem, så starter opbygningen af markedet, men vi var slet ikke generet af støjen). Campo dei Fiori byder jo på vidunderlige indkøbsmuligheder, men der er også et fint supermarked ganske tæt på - i Via dei Pettinari ( på højre side, når man ad Via dei Gubbonari går ned mod Ponte Sisto). Og i Pettinari ligger også en skøn skoforretning, som har damesko/støvler i "skandinaviske ( store) størrelser.
Et godt råd, når man går rundt på Campo dei Fiori: Stå altid langt inde under parasolerne! Vi oplevede "aflevering" fra en due, det sprøjtede ud over os og vi måtte gå hjem og vaske os og skifte tøj ! Men så var jo fint at bo så tæt på.
Vi var der i maj måned og prøvede at få en lejlighed med (tag) terrasse, men det lykkedes ikke. Når man er i Rom i sommertiden, så er det - i hvert fald for os - utrolig dejligt at have sin egen terrasse.
Der er så mange dejlige spisesteder- også tæt på- , men vores råd er: undgå selve Campo dei Fiori - det er turistfælder med dårlig og dyr mad! Fint at sidde lige uden for sin gadedør og få en godnatcàffe med en grappa eller andet, men maden skal man ikke byde sig selv.
Rejseperiode | Maj 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Steen, København S |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.