Feriebolig i Rom

Appartamento Apostoli Penthouse

 
Appartamento Apostoli Penthouse er ikke tilgængelig i øjeblikket
Appartamento Apostoli Penthouse er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Rom og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Denne store, meget lyse lejlighed er i grunden to lejligheder, men da de meget ofte udlejes samlet, har vi valgt at præsentere dem som sådan. Og selv om der er tale om to lejligheder, så er der plads til alle deres gæster omkring spisebordet, i sofaarrangementet og på terrassen i den største lejlighed.

Centralt og højt oppe

Vi befinder os midt i Rom (450 meter til Trevi-fontænen og 700 meter til Pantheon) på 4. etage af en flot gammel bygning. Der er elevator, men helt fri for motion bliver du nu ikke, for turen fra den til lejligheden byder både på trin ned og trin op. Lejlighederne er naboer og deres indgangsdøre ligger 10-15 meter fra hinanden på samme gang. De er begge præsentable og meget lyse, og så byder de på al moderne komfort: aircondition, opvaskemaskine, trådløst internet, vaskemaskine, satellitfjernsyn og DVD-afspiller. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er ni sovepladser, men lejligheden udlejes kun til otte personer.

Læs mere om Appartamento Apostoli Penthouse

Den store lejlighed
- Lejligheden består af stor stue med sofaarrangement, åbent køkken med to keramiske kogeblus, ovn, brødrister, elkedel, opvaskemaskine og køleskab med frostboks og stort spisebord, der med lidt god vilje kan bruges af 8 personer. I forbindelse med stuen er der en alkove med en lille seng (ca. 160 cm lang) bag et gardin og et badeværelse med bruser og wc. Fra stuen har du adgang til et soveværelse med dobbeltseng og internt badeværelse med bruser og wc samt til et andet soveværelse med to enkeltsenge. Fra stuen kan du også komme ud på lejlighedens terrasse, hvor du finder et stenbord med bænke (også i sten), der er stort til lejlighedens gæster.

Den lille lejlighed
- Lejligheden består af stue med to franske balkoner, spisebordsarrangement og sovesofa til to personer, lille separat køkken (to keramiske kogeblus, ovn, lille køleskab med isboks og opvaskemaskine) i forbindelse med stuen, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med brusekabine og wc.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Appartamento Apostoli Penthouse

Læs personlige anmeldelser af Appartamento Apostoli Penthouse som ligger i Rom. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Appartamento Apostoli Penthouse. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Appartamento Apostoli Penthouse

Penthouselejligheder

Der er tale om to lejligheder, den ene med soveværelse med dobbeltseng + værelse med to enkeltsenge. Desuden stue med køkken og sovesofa. Der er tre badeværelser med wc og brus, meget flotte hvis man ikke kigger alt for godt efter i sømmene. Terrassen er ret lille, men der er dog en del formiddagssol i oktober (og sikkert mere om sommeren). Beliggenheden er fin med gåafstand til det meste og i en rolig gade klos op ad Corsoen.
Der mangler ordentlige knive til at skære kød og brød, ordentligt køkkenudstyr, en brugsanvisning til vaskemaskinen og fyret. Den anden lejlighed var jeg ikke så meget i, men det bør være således, at der udleveres nøgler til begge lejligheder, hvis de udlejes samlet. Så kan alle få glæde af tagterrassen.

Læs mere

Dejligt centralt beliggende lejlighed

Vi boede 4 vennepar i lejlighederne Appartamento Apostoli Penthouse.
Lejlighederne lå dejligt centralt tæt på Fontani Di Trevi, og var et dejligt udgangspunkt for vore ture. Det var perfekt, da vi var så mange der var afsted, og det fungerede fint. Særligt den store lejlighed var dejligt lys, og det var perfekt med den store balkon, som vi alle kunne sidde på, om morgenen til morgenmad, og når vi kom hjem om aftenen.

Læs mere

Fantastisk centralt beliggende lejlighed med skøn tagterrasse

Vi var syv voksne på en femdages tur til Rom, og denne lejlighed er den perfekte ramme, hvis man ønsker gåafstand til en række af de vigtigste seværdigheder.
Lejligheden var dejlig med fornuftig indretning til op til i hvert fald 8 sovende, og ønskes lidt mere privatliv passer den perfekt til tre par.

Læs mere

En perfekt familieferie centralt i ROM

Vi har før haft positive oplevelser med In Italia og valgte derfor at bestille ferielejligheder i Rom gennem dem. Vi blev ikke skuffet. Fantastiske lejligheder med en perfekt beliggenhed. Og den tilhørende terrasse var bare prikken over i'et. Vi kunne gå til alle seværdigheder. Der var fredelige omgivelser. Der var fri wi fi til teen-agerne. Bygningen, Lejlighederne lå i, var et gammelt palads ganske spændende.

Der er ikke noget at beklage sig over. Den nøgleansvarlige var på pletten og gav mange gode tips.

Det ville måske være praktisk, hvis der lå en lille mappe med de mest nødvendige oplysninger, bl.a det nærmeste supermarked. Men det finder man jo ud af, så bare et yderligere plus. Vi roser jer til alle, der gider høre på det
Hilsen
Birgit Sommer samt de øvrige 6 familiemedlemmer.

Læs mere
 
search map