Rainbow Magicland

Rainbow Magicland er en sand eventyrpark beliggende i Valmontone godt 30 kilometer fra Roms centrum. Her er 35 forlystelser fordelt på 600.000 m² – alt lige fra de vildeste rutsjebaner som ”The Steam Machine” der kører 100 km i timen på 3 sekunder til besøg i det eventyrlige ”Alfe slot”, hvor man også finder et planetarium.

Eventyr, magi og forlystelser

Hele parken er bygget op omkring eventyr og magi med prinsesser, alfer, vikinger, krigere, monstre og meget andet. Her er forlystelser til de modige som La Torre Oscura, hvor man falder 70 meter i frit fald. Og til børn og familier som rutsjebanen L´Olandese volante (Den flyvende hollænder). Her er legeplads til de mindste og selvfølgelig restauranter når sulten melder sig.

For mere information

Parken er åben fra slut maj til slut september. Få mere information på Rainbow Magicland´s egen hjemmeside her