Hotel Scacciapensieri er et dejligt tre-stjernet hotel centralt beliggende i byen Nettuno - blot et stenkast fra Lazios skønne brede sandstrande. I Nettunos historiske vugge kan man i gåafstand nemt besøge Santa Maria Goretti-kirken og byens borganlæg fra middelalderen.
Der er en stor restaurant på stedet med plads til ca. 200 spisende gæster. Køkkenet byder på typiske italienske retter baseret på gode friske råvarer. Derudover er der en indendørs hyggelig bar og i sommerhalvåret en udendørs bar, hvor der arrangeres pianobar. Af andre aktiviteter på stedet er det værd at fremhæve jacuzzi, solterrasse, tennis, fodbold og vandsport ved stranden mod betaling.
Læs mere om Hotel Scacciapensieri
Hotellets 69 værelser er lyse og pænt indrettede, og har alle de mest gængse faciliteter som tv, minibar, værdiboks, aircondition, telefon, føntørrer og eget badeværelse med toilet og bruser. Mange af værelserne har udsigt til Middelhavet.