Agriturismo i Marcigliana i Lazio

Agriturismo Fonte di Papa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Et landsted med pool og lejligheder på dagsbasis blot ca. 20 km fra Peterskirken og Colosseum. Behøver vi at sige mere? Skønne Agriturismo Fonte di Papa er også lig med grønne omgivelser, lejligheder med privat terrasse, rideskole og gåafstand til spisested.

Nyttige afstande ...

Selv om man bor i egen lejlighed med køkken, vil mange alligevel gerne ud og spise under ferien. Her er det nemt, for lige ved siden af Agriturismo Fonte di Papa ligger der en restaurant/pizzeria, så man kan tage sig et glas vin uden at skulle bekymre sig om køreturen hjem igen. Denne restaurant er åben fredag-lørdag-søndag. Nærmeste by er Monterotondo, der ligger ca. 5 km væk, mens det nærmeste supermarked blot ligger ca. 1½ km væk. Det er også fra Monterotondo, man kan tage toget direkte til Rom - der er dog kun ca. 2½ km til togstationen. Turen fra Monterotondo til Roma Tiburtina tager ca. 30 minutter. Sidste hjemrejse er ca. 23:00-00:00. Når man opholder sig på Fonte di Papa, kan man høre toget passere ca. 300 m væk.

Læs mere om Agriturismo Fonte di Papa

Swimmingpool og smukt anlagt have

De grønne arealer byder på eksotiske og århundredegamle træer. I et hjørne af haven finder man den ovale pool - den er ikke så stor og blot 130 cm dyb, men alligevel prikken over i'et i haven. Længere bagtil finder man rideskolen med åbne egne og hestefold. Her er det muligt mod tillæg at tage ridetimer. Det er ikke muligt at medbringe kæledyr på stedet, da de har heste og to løsgående hunde, der er gode som dagen er lang. Bemærk at der en gang imellem i weekenderne kan være private arrangementer i deres gildesal, som ligger for sig. På de dage kan poolen være optaget i en rum tid.

Indbydende lejligheder med terrasse

Stedets fire lejligheder ligger alle i stueplan og har privat, møbleret udeområde. Derudover har stedet også nogle indkvarteringsmuligheder uden udeområde, som In-Italia har valgt ikke at formidle. Lejlighederne har adgang til en fælles grill i haven. Derudover har lejlighederne også adgang til et fælles vaskeri.

Lejlighederne på Agriturismo Fonte di Papa

Studiolejlighed m. balkon/terrasse

Denne lejlighed ligger i stueplan med direkte adgang til en stor og hyggelig, møbleret terrasse med blomster og udsigt over haven. Naboterrassen tilhører værterne selv. Lejligheden er en etværelses med hems og består af opholdsrum med køkkenhjørne (mikrobølgeovn, toster, køleskab, 2 gasblus), spiseplads og dobbeltsovesofa. Derudover er der hems med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Der er desuden sat-tv og wifi (mod tillæg), som dækker bedst på udearealerne.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Agriturismo Le Magnolie

Loreto Aprutino, Abruzzo

Agriturismo La Vigna

Torrita di Siena, Toscana

La Ferriera

Loro Ciuffenna, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa La Paiola

Vicosøen, Lazio

Fattoria Palluccaro

Acquapendente, Lazio

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien
search map