Rejser til Genzano di Roma

Blomsterfest, vin og smukt udsigt

Nyd udsigten over den vulkaniske Nemi-sø og de bølgende Albaner-bjerge for så at falde ind i den italienske atmosfære som byen oser af. Du er omgivet af Frascati vindistrikt og Rom ligger kun 30 km. herfra.

Byen ligger i området Castelli Romani på et lavt plateau, fra hvilket der er udsigt mod Nemisøen.

Borgen

Dens oprindelse går tilbage til år 1100, hvor den blot bestod af få huse bygget omkring Santa Maria della Cima - kirken. Byen var på dens ene side omgivet af forsvarsmure, mens den del der vender ud imod søen var nemmere at forsvare, og derfor ikke behøvede en forsvarsmur. I 1235 byggede Cistercensenemunke en stor borg, og byen udviklede sig efterfølgende omkring denne. I 1427 gav Pave Martino d. 5. munkene tilladelse til at sælge Genzano-borgen samt den nærliggende Nemi-borg til Fyrsten af Colonna. I 1563 solgte Marcantonio Colonna ,som besejerede tyrkerne, den til Fabrizio de’ Massimi, som nogle år efter solgte den videre til Giuliano d. 1 Cesarini. Fra det tidspunkt var det Cesarini-familien, og senere Sforza-familien, som herskede i byen.

Seværdigheder

Byplanen, den karakteristiske ”tridente” (trefork), blev derfor udført i to omgange, den første i 1700-tallet og senere i 1800-tallet. Boulevarden af elmetræer, som stammer fra 1800-tallet, fører den besøgende som kommer fra Rom, op til byen. Et besøg til byen bør inkludere Palazzo Sforza-Cesarini og dens engelske have, Domkirken og byens fontæner. Sidst men ikke mindst bør man unde sig selv at besøge en af byens vinstuer!

Begivenheder:

- Infiorata: Spektakulær blomsterudsmykning i juni måned, på Corpus Domini-dag (2. søndag efter Pinse Søndag). Byens gader dekoreres med gigantiske blomsterfigurer, fra ca. 350.000 blomster!
- Festa del Vino Novello: I november måned fejres den nye vin og der er rigelige muligheder i byen for at smage den. Vinen serveres med lækkert surdejsbrød og de lokale charcuteriprodukter. Der er musik i gaden, og der arrangeres guidede ture gennem byen. I området produceres to D.O.C. hvidvine: Colli Lanuvini og Castellli Romani.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Genzano di Roma