Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Fiumicino Lufthavn er Italiens største lufthavn. Den ligger 34 km fra Roms centrum og der er gode togforbindelser til byen, fx både til Termini hovedbanegård og til stationen Trastevere, som ligger lidt syd for centrum. Lufthavnens officielle navn på italiensk er Aeroporto Leonardo da Vinci di Fiumicino.

Kort over Fiumcino 

Klikker du på kortet herunder, kan du få et overblik over byen og se hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Tæt på lufthavnen

Hvis du vil være tæt på lufthavnen og ikke risikere at sidde fast i motorvejskø eller i et forsinket tog, men samtidig ikke vil bruge din sidste eller første nat i Italien på et anonymt lufthavnshotel, er det oplagt i stedet at overnatte i dette lille fiskerleje, som ligger i skyggen af lufthavnen. Det er ganske vist ikke en by, som gør sig meget bemærket i form af seværdigheder og historiske monumenter, men den er dog alligevel betydelig mere autentisk end noget, du finder inde på lufthavnens område.

Læs mere om Fiumicino

Ganske hyggeligt fiskerleje

Fiskerlejet Fiumicino er bygget op omkring en gren til Tiberen. Byen er ganske hyggelig og har mange gode fiskerestauranter - særligt langs Via della Torre Clementina. Byen ligger ud til det Tyrrhenske Hav og har en fin sort (jernholdig) sandstrand, som i sommermånederne er meget populær blandt romerne.

Strandpromenaden mellem de to grene af Tiberens udløb i havet indbyder til en aftenspadsertur, mens du suger de sidste indtryk fra ferien i Italien til dig. Går eventuelt også en tur ned til fyret for enden af Via della Torre Clementina, hvor de lokale ofte sidder og fisker om aftenen.

Har du god tid i Fiumicino kan det anbefales at besøge det arkæologiske område Ostia Antica, som ligger omkring 4 km sydøst for byen. Denne romerske havneby lå engang ved Tiberens udmunding (Ostia kommer fra det latinske ord "ostium" for mund), men aflejringer flyttede siden kystlinjen omkring 3 km væk. I dag har man omhyggeligt udgravet store dele af Ostia Antica, så du kan gå rundt blandt fantastisk velbevarede bygninger og monumenter. Det er en chance for at føle sig tæt på livet i den antikke verden og mærke historiens vingesus.

Hotel eller ferielejlighed i Fiumicino

Du kan bruge søgemaskinen her hos In-Italia Rejser til at få et hurtigt overblik over overnatningsmulighederne i og omkring Fiumicino. Vores udvalg af ferieboliger i Italien er bredt og nøje håndplukket, så hvad enten det er en ferielejelighed eller et hotel, du søger, finder du det her.

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder, er du meget velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med anbefalinger tilpasset dine ønsker.

Transport

Trods stranden og de nærliggende seværdigheder, er det primært beliggenheden tæt ved Rom og ikke mindst Fiumicino Lufthavn, som gør byen interessant. 

Udover de gode togforbindelser ind til hovedstaden, er det nemt at komme de få kilometer over til lufthavnen - enten med taxi eller eventuelt en shuttlebus arrangeret af hotellet.

Skal du til eller fra byen i lejebil, er der motorvej helt frem til lufthavnen. Ad denne kan du hurtigt komme ind mod Rom og videre ud i landet.

Om sommeren afgår der færge til Sardinien fra Fiumicino.

Skjul teksten
 
 

Anbefalinger til dig

Agriturismo Casale Sasso

Cerveteri, Lazio

Villa La Paiola

Vicos√łen, Lazio

search map