Hotel i Colli sul Velino i Lazio

Relais Villa d'Assio

Pool nummer to Den nærliggende sø Piediluco -og de imponerende menneskeskabte vandfald Cascata delle Marmore Villaen som huser suiterne Prato (græs) og Fuoco (ild) Suite Prato Suite Pratos badeværelse Suite Fuoco
 
Relais Villa d'Assio er ikke tilgængelig i øjeblikket
Relais Villa d'Assio er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Colli sul Velino og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Her vil du knibe dig i armen for at være sikker på, at du ikke drømmer, for Relais Villa d'Assio ligger smukt på landet midt i bjergene og lokker med den perfekte kombination af komfort og natur. Nyd den skønne lavendel og de lange rosmarinhække. Stedets egen restaurant og den store pool med landskabsudsigt er indbydende elementer på stedet. Der er ca. tre km til nærmeste landsby, Colli sul Velino - og regionen Umbrien ligger i baghaven. Hop om bord i det grønne.

Her står oplevelserne i kø

Hvis dit formål med ferien er en kombination af kultur og natur, kan du næsten ikke finde noget mere spændende område end bjergene i den nordlige del af regionen Lazio, hvor du samtidig bor lige på grænsen til Umbrien og ikke langt fra Toscana. Området er indtil videre forholdsvis ukendt blandt danske turister, og jeg er næsten tilbøjelig til at sige heldigvis, for det betyder, at du stadig kan nå at opleve de mange seværdigheder i forholdsvis fred og ro. Du bor tæt på de imponerende Marmorvandfald, søen Piediluco, den døende by Civita di Bagnoregio, de mange etruskerbyer, domkirkebyen Orvieto men også monsterparken Parco dei Mostri. Er du glad for at vandre eller cykle, er Relais Villa d'Assio også et godt udgangspunkt, og selv i vintermånederne, har området meget at byde på.

Læs mere om Relais Villa d'Assio

Restaureret med respekt for det oprindelige

Relais Villa d'Assio er et restaureringsprojekt af en lille 1800-tals landsby med bjerge, kanalen Santa Susanna med fiskeopdræt (dambrug) og naturreservatet Riserva dei Laghi Lungo e Ripasottile til nabo. Der er blot ca. 100 km til Roms pulserende kulturliv, hvis der bliver lidt for stille, men også bekvemt, hvis du vælger at flyve til Rom. Hotellet består af en lille landsby, hvor værelserne er placeret i forskellige bygninger rundt omkring i de gamle gader. Relais Villa d'Assio er også et populært konferencecenter, så der er mulighed for at koble sig på nettet, da der er wi-fi på hele hotellet. Du skal heller ikke blive overrasket, hvis du pludselig befinder dig midt i en italiensk bryllupsfest, for den smukke natur tiltrækker også store italienske familiebegivenheder.

Gode faciliteter for de aktive

Poolen er ikke til at stå for. Kæmpestort bassin, børnepool og jacuzzi står til gæsternes fulde rådighed (mod beskedent tillæg kan du bestille obligatorisk badehætte og store håndklæder til poolen). Hører du til de aktive er der desuden mulighed for at spille tennis, basketball og fodbold. I området finder du også en anlagt natursti, som leder forbi Santa Susanna-floden og den er oplyst i aftentimerne. Hvis musklerne bliver ømme, så kan du mod tillæg nyde en gang massage på stedet. Hotellet har et grill-område, hvor der fra tid til andenarrangeres temaaftener. I restauranten Ristorante Tempe (hvor der også serveres morgenmad) er der mulighed for at stifte bekendtskab med det lokale og regionale køkken, og kokken arbejder ud fra nærhedsprincippet om at benytte lokale råvarer, hjemmebagt brød, olivenolie, vin fra egen produktion og grøntsager fra køkkenhaven.

Komfortable værelser

Værelserne ligger som nævnt spredt ud over den lille landsby. De er alle pænt men enkelt indrettet og har som minimum, aircondition, satellit TV, wi-fi, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. Vi kan ikke garantere nogen særlig form for udsigt.

Suiterne

- For gæster som ønsker kreativitet og livsberigende omgivelser, har hotellet to suiter, der ligger ca. 300 m væk i et roligt hjørne af området, langt fra larm og uro, og tæt på flora og fauna. Suiterne som er indrettet med elementer fra de italienske design-ikoner Kartell og Guzzini, tilbyder i sandhed enestående og særprægede overnatningsmuligheder. Villaen er en genopbygget, antik, romersk villa, og bag suiterne ligger de udtryksfulde rester af den romerske villa Villa del Senatore Romano Quinto Assio helt tilbage fra år 100 e.kr. Der er ikke aircondition i suiterne.

Læs om værelserne på Relais Villa d'Assio

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Relais Villa d'Assio

Læs personlige anmeldelser af Relais Villa d'Assio som ligger i Lazio. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Relais Villa d'Assio. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejligt sted

Her er flot, roligt og dejligt.
Masser af plads på stedet til at nyde sol, pools og afslapning. Superior er nye og flotte værelser

Restauranten er god, men ikke helt oplevelse af, at det er "Mama", som står i køkkenet. Der skal man vælge andre steder

Læs mere

Pia og familie fra Dragør boede på Relais Villa d'Assio i Colli sul Velino fra d. 23. til d. 30. juli 2011.

Vi var meget tilfredse med at holde ferie på Relais Villa D’Assio. Det var et lækkert sted med smuk udsigt og en dejlig pool. Personalet var meget venligt og utrolig serviceminded. Området er et godt område at cykle i og klimaet er ikke så varmt, da det ligger en smule oppe og mellem bjerge, så der vil altid være lidt køligere end i Rom som kun ligger knap 100 km. Denne sommer var vejret jo ”af lave” i det meste af Europa, men vi havde dejligt ”dansk” sommervejr, sol, lidt skyer, 25-28 grader og en dejlig brise og så en enkelt eftermiddag med regn, lyn og torden.
Vi vender helt sikkert tilbage.

Læs mere

Hanne og rejsefælle fra Valby boede på Relais Villa d'Assio i Colli sul Velino fra d. 31. juli til d. 5. august 2010.

Hver gang turen går til Italien, finder vi ferieboligen hos In-Italia. Det gør vi også næste gang. In-Italia har et godt udvalg og er super kompetente.

Turen gik denne gang til Midt- og Syditalien. Vi havde først et par overnatninger på agriturismo La Selvotta, Genzano di Roma. Det er et fint sted, hvor vi blev mødt med stor gæstfrihed. Stedet drives af en svensk/fransk kvinde, hvis svensk far også bor der. Vi spiste på stedets restaurant begge aftener. Det kan klart anbefales. Vi fik et par rigtig gode tip til ture i området. Præsentationen på In-Italias hjemmeside svarede til det, vi fik. Køleskabet på værelses kølede dog ikke særligt godt, men vi blev budt på koldt at drikke, hver gang vi mødte værtinden eller hendes far. Vi fik også et par flasker kold vand med til køreturen syd på + olivenolie. Det var et rart sted at tilbringe et par dage med stort og velholdt poolområde.

Herefter gik turen sydpå til Bacilicata til Trigvigno, La Foresteria di San Leo. Vi havde valgt stedet på grund af lejligheden Terrazza med den meget store terrasse med formidabel panoramaudsigt - og vi blev bestemt ikke skuffede. Det var formidabelt på alle tider af døgnet. Selve lejligheden var også superfin og veludstyret. Værtsparret taler ikke engelsk (men hun taler flydende fransk), men kan man et par gloser på italiensk, går det rigtigt fint. Vi fik fine tips til ture i området. Værtsfamiliens datter var på La Foresteria di San Leo fra om eftermiddagen, og hun taler en smule engelsk. Så hun kunne bistå, når det kneb med at forstå, hvad aftens menu bestod af. Selvom om vi havde valgt en lejlighed, spiste vi på stedet flere gange. Far og datter serverer og mor står for middagen - og den skal have de allerbedste anbefalinger for. Værtsfamilien bor på stedet og de var altid søde, hjælpsomme og imødekommende. Vi havde en fantastisk dejlig uge, det var en lang køretur, men det var det hele værd. Stedet ligger uhyre fredeligt.

Efter en uge i Bacilicata gik turen nord på igen til Lazio, Colli Sul Velino, Relais Villa d'Assio, hvor vi havde 5 overnatninger.

Selve Relais Villa d'Assio er et fint sted med imødekommende og venlig service, udsigten fra poolen er formidabel og området omkring poolen er kæmpestort, velplejet og fint. Vi havde valgt en lejlighed, Casale (familieværelse), fordi der er køkken. Vi nyder at gå på opdagelse i de lokale råvare og tilberede et enkelt måltid, som indtages på terrassen/i haven, mens vi nyder udsigten. Også de åbne vidder, den altdominerende natur og at Casale ligger lidt afsides i forhold til hotellet var tiltrækkende. Men man skal ikke vælge Casale på grund af køkkenet, og/eller, at det ligger lidt afsides. De åbne vidder og den altdominerende natur var på den tid af sommeren noget "amputeret" af de omkringliggende majsmarker. Vi vil anbefale, at man vælger et værelse.


Som In-Italia beskriver Casale, ligger standarden under hotellets standard.

Casale ligger ikke på selve Relais Villa d'Assio' område, men ca. 100 - 150 meter ud af landevejen i en indhegning omkranset af 2½ - 3 meter høje majs på 3 sider og landevejen på den sidste. Det skal bemærkes, at landevejen er relativt befærdet morgen og aften (lokaltrafik). Ikke at det var støjgener, men det var ubehageligt at gå de 100-150 meter af landevejen. Der blev kørt stærkt og den smalle vejkant var tilgroet, så man går på vejen.


Selve Casale var rent og pænt og der bliver gjort rent dagligt, fuldstændigt som på et hotelværelse. Men lugten i Casale er noget ram. Det er den samme som i en gammel kirke i Italien. Vi var nødsaget til at holde vinduerne åben og skabe gennemtræk for at kunne være der. Vi havde også døren åben den første dag/aften, men da vi fik besøg af Il topo (hvilket er naturligt da Casale ligger midt i majsmarken) holdt vi døren lukket - efter at den stakkels lille forskræmte mus var kommet ud. Vi så den ikke siden.


Vi er forberedte på, at køkkentøjet er af en beskeden beskaffenhed, men de få ting der var (2 gryder og 2 stegepander, intet andet), var af en meget ringe kvalitet og stegpanderne er værdiløse. Det ansporede os til at gå ud at spise. Vi kan anbefale den lille bjergby Labro ca. 5 km. fra Relais Villa d'Assio. Der er flere restauranter. Vi fandt en lille restaurant, hvor man kunne sidde ude og nyde den formidable udsigt. Mad og vin var enkel, god og meget billig.

Læs mere

Bedømmelse af Relais Villa d'Assio

Læs mere
 
search map