Hvis du ikke har lyst til at bo lige midt i Roms travle gader, eller blot har brug for en overnatning på vej til eller fra lufthavnen, så er La Villetta Suite et rigtig godt alternativ. Det kan også være, at du har lyst til at tilbringe din ferie i de små hyggelige landsbyer i vinområdet Castelli Romani. Det er også her paven har sin sommerresidens Castel Gandolfo, som kun ligger 8 km fra La Villetta Suite. Villaen ligger kun 1 km fra Ciampino Lufthavn og 300 meter fra togstationen, hvorfra du kan køre til Roms centrum på et kvarter.
La Villetta er et afslappet sted med en venlig værtsfamilie, og det ligger i et stille område af Ciampino. Det er det perfekte sted til et kort besøg, hvis du kun er et smut forbi Rom og skal flyve videre fra Ciampino. Det bedste ved La Villetta er nok den charmerende have med både terrasse og en lille swimmingpool.
I sommersæsonen bliver morgenmaden serveret på terrassen, så du kan starte din dag med de berusende dufte fra de mange blomster i haven. Hvis vejret ikke er til dette, serveres morgenmaden på dit værelse eller i spisestuen. Om dagen er terrassen og poolområdet åbent for dig, og hvis du hellere vil ligge og slappe af end at hoppe i vandet, er der også liggestole. Parkering er enkel og gratis (på gaden), og der er gratis internet i hele villaen.
Læs mere om La Villetta Suite
La Villetta er en mindre privat villa, som kun indeholder 6 værelser i alt. Værelserne er hyggelige og elegant indrettet og tilbyder aircondition, sattelit-TV, WiFi, minibar og et privat badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer.
Vi boede å La Viletta Suite to nætter på vej hjem fra Italien. Stedet blev valgt ud fra, at der var mulighed for parkering, og det var tæt på en togstation, som havde forbindelse til Rom. Der er ikke restauranter i umiddelbar nærhed, den nærmeste ligger cirka 10 minutter væk. Værelset var rent og fungerede fint til to overnatninger, hvor vi allerede ikke opholdte os særlig meget på hotellet. En hyggelig lille have. Morgenmaden var god. Man kunne høre flyene lidt, og så var der lidt lydt mellem værelserne, ellers et roligt område.