Rejser til Cerenova

Cerenova ligger langs Det tyrrenske Hav, eller for nu at sige det mere klart: ved kysten mellem Rom (40 km) og Civitavecchia (35 km). Man kan næsten komme hele vejen med tog til Cerenova fra Rom. Man skal enten stå af på Marina di Cerveteri, eller man kan vælge at stå af på Ladispoli.

Byen blev planlagt i 1970'erne som sommerresidens og er kendt for den gode infrastruktur og balancen mellem grønne områder og beboelse. Næsten hver bygning har adgang til et stort svømmebassin. På 1,3 km² findes nemlig 35 svømmebassiner, 13 tennisbaner, 3 idrætscenter, windsurf, minigolf, bowling, pubs, spisesteder og diverse indkøbsmuligheder på tre forskellige indkøbscenter, apotek, post, bank samt diskotek.

Byens strand er af vulkansk oprindelse, sandet er derfor ret mørkt og lidt groft, da det indeholder jern i rigt omfang. Denne slags sand bruges faktisk som kur mod reumatismerne, og du vil sikkert se badegæster, der graver sig under sandet.

Området er rigt på spor efter den etruskiske tid, for ikke at tale om de mange spor efter den romerske civilisation, som findes hele vejen rundt. Det er besøg værd at kør hen til Cerveteri (ca. 4 km) og nyde en aperitif eller et glas vin om aftenen i den gamle by. Blandt andre udflugter kan vi nævne Bracciano-søen, borgen i Santa Severa og naturligvis Rom.



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Cerenova