Agriturismo i Ardea i Lazio

Agriturismo Corte in Fiore

Pris fra pr. pers.
Morgenmadssal Reception
 
Agriturismo Corte in Fiore er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Corte in Fiore er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Ardea og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Nu kan du kombinere storbyen med både strand og landlig idyl. Agriturismo Corte in Fiore er et fredfyldt landsted med restaurant og pool, blot 4 km fra havet og tre kvarters togtur fra centrum af Rom!

Hvor er vi? Hvor er Rom? Hvor er stranden?

Man bor på landet syd for Rom omgivet af palmer og store vidder for enden af en blind pinje-allé - og alligevel ligger centrum af Rom lige om hjørnet. Fra Agriturismo Corte in Fiore kan man køre til Campo di Carne (ca. 6 km væk), hvorfra der er direkte tog til Rom (ca. 45 min. til Termini-banegården - sidste afgang fra Termini tilbage til Campo di Carne er ca. 21:00-22:00, så man kan stadig nå at spise sine ravioli på en fortorvsrestaurant i Rom inden hjemrejse). Vil man på strandtur, så er afstanden blot ca. 4 km. Nede ved havet finder man både offentlige og private strande, hvor det er muligt at leje parasoller og liggestole, fx lidoen Bagni Stella, hvor stedet har en rabataftale. Den hyggelige by Anzio ligger ca. 17 km væk. I Anzio er strandene finere og så kan man i sommerhalvåret sejle herfra til øen Ponza. Nærmeste storcenter med bl.a. hypermarkedet Ipercoop ligger i udkanten af Aprilia, ca. 10 km væk.

Læs mere om Agriturismo Corte in Fiore

Landsted par excellence (også for børnene)

Agriturismo Corte in Fiore er meget aktivt producerende. De har både dyrehold (køer, høns, svineracen Cinta Senese, frøer og heste), som kan besøges, hvis børnene synes det kunne være lidt sjovt. Børn vil også kunne fornøje sig på legepladsen, gyngerne, petanquebanen, tennisbanen, forboldbanen og ved den kunstige sø. På stedet producerer de også honning og marmelader samt frugt og grønt, deriblandt kiwier. Endelig har de en fin vinkælder, hvor man kan bestille vinsmagning af masser af lokale vine. Deres egne produkter kan naturligvis købes på stedet og benyttes desuden rigt i køkkenet i restauranten. Ud over restauranten finder man naturligvis reception, gratis parkering og wifi på stedet. Her er ikke elevator.

Restaurant i rustikke omgivelser

Køkkenet er primært baseret på kødretter, men fisk vil også dukke op på menuen fra tid til anden. Desuden laves der ofte pizza i den udendørs stenovn. Restauranten er åben for både overnattende og udefrakommende gæster. Som gæst kan man vælge enten at bestille halvpension med tre retter eller spise a la carte. Om sommeren er restauranten dagligt åben både til frokost og til aftens. Det er også her, der serveres morgenmad (som buffet) - og om sommeren er det muligt at nyde sit morgenmåltid udendørs. Bemærk: Stedet holder ofte bryllupper og andre private arrangementer - dette er dog som regel begrænset til lørdag aften og søndag middag i månederne maj, juni og september. Når der er private arrangementer, må man forvente lidt ekstra leben, men eventuelle festligheder har som udgangspunkt deres udløb senest til midnat.

Værelserne på Agriturismo Corte in Fiore

Værelse Comfort

Værelserne er flotte - og indrettede i varme farver med trælofter i de fleste. De har alle aircondition, wifi (lidt svagt signal på værelserne - bedst i receptionen), lcd sat-tv, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. De 8 Comfort-værelser vender ud bagtil. Ekstra opredning ikke mulig her.

Værelse Superior

Værelserne er flotte - og indrettede i varme farver med trælofter i de fleste. De har alle aircondition, wifi (lidt svagt signal på værelserne - bedst i receptionen), lcd sat-tv, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. De 12 Superior-værelser ligger i stueplan eller på 1. sal. Enkelte værelser har balkon/terrasse. Det er muligt med op til to ekstra opredninger i flere af værelserne, dog ikke i de værelser, der har balkon/terrasse.

Værelse Executive med terrasse

Værelserne er flotte og rummelige - og indrettede i varme farver med trælofter i de fleste. De har alle aircondition, wifi (lidt svagt signal på værelserne - bedst i receptionen), lcd sat-tv, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. De 5 Executive-værelser med stor terrasse ligger i stueplan, hvoraf flere af dem har plads til familier på op til fire personer.

Skjul teksten
 
 

Lignende boliger

Populært i Lazio

search map