Skøn beliggenhed lige i strandkanten. Lejligheden var bestemt ikke noget særligt, men en dejlig stor altan.
Da vi ankom skulle de først til at rede op og finde ekstra seng, ekstra stol til terassen osv. Der var kun gjort klar til 3 personer, og vi kom altså 5 personer. Det var lidt irriterende, at det ikke var klar ved ankomsten. De var meget dårlige til engelsk, og generelt kunne deres service niveau og venlighed trænge til at blive bedre. Vi nød det, men det er ikke et sted, som vi vil besøge igen.
Rejseperiode | Juli 2012 |
Antal rejsende | 2 voksne, 1 barn |
Navn | Karl Roesen, Fredericia |
Vores lejlighed, Suite with Beach View, super lækker stor overdækket terrasse ca 25 m2, med fantastisk udsigt ud over strand og hav ?. Selve lejligheden var fin, med god indretning til 4 pers. Køkkenet var meget småt, men ok. Stort badeværelse. Generelt perfekt.
Personalet var dog ikke serviceminded. Ikke fordi vi brugte dem, men et "Velkommen" ville have været fint. Det samme ville en lille velkomstmappe med div oplysninger have været. Specielt, når personalet ikke vidste hvor vi kunne finde et supermarked!! Der ligger dog en lille butik ca 1 km derfra, og ellers skal man ca 10 km til et (dansk) supermarked. Wi-Fi findes kun i receptionen. End ikke et "Farvel og tak" fik vi med.
Super lækker sandstrand, med 2 faste solsenge og parasol til lejligheden. Selve beliggenheden kræver bil, hvis man vil væk fra området. Der er ca 5 km til Anzio.
Generelt fint sted, hvis man bare skal slappe af, og kan klare sig selv
Rejseperiode | Juli 2012 |
Antal rejsende | 3 voksne |
Navn | Jan, Odder |
Absolut et skønt sted med lækker badestrand, venligt og imødekommende personale, dejlig roligt sted uden larmende scootere, nemt at tage til Rom med regionaltoget - det eneste man måske kunne ønske sig er: lidt mere by i gåafstand.
Alt i alt en god oplevelse.
Rejseperiode | Oktober 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Vivi, Skovlunde |
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Øystein |
Vi syntes at stranden ved Anzio var perfekt. T-village var lidt slidt og boligtilbehøret var mangelfuldt. Men personalet var hjælpsomt.
Området var meget kedeligt, men det vidste vi på forhånd.
Rejseperiode | Juli 2009 |
Antal rejsende | 3 voksne, 1 barn |
Navn | Ann Mette, Frederiksberg |
Fsva. Anzio kan jeg oplyse, at vi flygtede væk fra hotellet efter 3 dage. Den børnevenlige strand har man i jeres rejsebeskrivelse glemt at orientere om er en surferstrand med konstant høje bølger og understrøm. Et stenkast fra Anzio - jeg ved ikke - men jeg kan i hvert tilfælde ikke kaste 5,5 km med en sten. Byen var meget meget hyggelig og havde alt hvad vi kunne ønske os - ligeså utiltalende synes vi hotellet og dets omgivelser var (nabo til en byggeplads på stranden mv). Ejerne af stedet fremkom fuldstændig uinteresserede i deres gæster og var på alle måder en modsætning til italienere generelt.
Tja, alt i alt en udmærket ferie men desværre levede stederne ikke helt op til hvad vi havde forventet.
Rejseperiode | Juni 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Rasmus, Frederiksberg |
Tusind tak for en uforglemmelig ferie. Det var langt bedre, end vores forventninger.
T-Village er det perfekte sted til en ferie med og uden børn. Vi boede i en skøn lejlighed med en fantastisk udsigt ud over Middelhavet. Vi blev rigtig gode venner med familien, der ejer steder og spiste næsten alle vores måltider i restauranten. Til trods for de forholdsvis lave priser, var maden udsøgt! Især deres frittata di mare, uhm, selv ungerne spiste blæksprutter.
Hver dag gik børnene i Mini club hos Tamara, som virkelig forstod at underholde ungerne med tegning, leg og badeturen. Vi kunne så slænge os i liggestolene og slappe af!
Området ved Anzio byder på masser af naturoplevelser, seværdigheder for alle aldre og skønne, brede sandstrande, så langt øjet rækker. Og så er priser lavere end i de populære og mere turistede områder som Ligurien, Toscana og Veneto.
Vi besøgte naturparker, bjergbyer, kystbyer og øen Ponza. Billedsmukt!
Vi tager tilbage næste år, men en uge er for lidt! To eller tre uger, så børnene bliver bedre til italiensk!
Rejseperiode | Juni 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Tine, København K |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.