Agriturismo i Acquapendente i Lazio

Fattoria Palluccaro

Lejlighed Il Merlo Lejlighed La Colomba Lejlighed Colomba Lejlighed Fagiano Lejlighed Merlo Lejlighed Ghiandaia
 
Fattoria Palluccaro er ikke tilgængelig i øjeblikket
Fattoria Palluccaro er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Acquapendente og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Her er kun få kilometer til søen Lago Bolsena, men skulle man ikke ønske at tage så langt for en dukkert, så er der også pool på 11 x 6 meter på gården.

Egen lille have

Ejerne bor selv på gården, men da den er lige lovlig stor for dem, så har de indrettet fire lejligheder på stedet. Lejlighederne er smagfuldt indrettede og ligger alle i stueetagen med egen lille have med havemøbler. Der findes vaskemaskine til gæsternes brug.

Læs mere om Fattoria Palluccaro

Lejlighederne på Fattoria Palluccaro

Toværelseslejlighed Il Merlo (45 m²)

En hyggelig lille lejlighed bestående af stue med køkkenhjørne og sovesofa til to, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse/toilet.

Treværelseslejlighed Il Fagiano (45 m²)

Lejligheden består af stue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng og badeværelse/toilet. Lejligheden har egen lille loggia med bord og stole.

Treværelseslejlighed La Colomba (60 m²)

Stor og lys lejlighed bestående af stue med køkkenhjørne, pejs og sovesofa til to, to soveværelser med dobbeltseng og badeværelse/toilet.

Treværelseslejlighed La Ghiandaia (80 m²)

Den største lejlighed på gården består af stor stue med køkkenhjørne og sovesofa til to, to soveværelser med dobbeltseng og badeværelse/toilet.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Fattoria Palluccaro

Læs personlige anmeldelser af Fattoria Palluccaro som ligger i Lazio. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Fattoria Palluccaro. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Fattoria Palluccaro

Idyllisk sted med charme og ro

Stedet er fantastisk - masser af plads og komfortabelt
Og kølige værelser der sikrede at man kunne sove på trods af varmen
Værten er charmerende og meget venlig
Bestemt et sted vi ville vælge igen

Læs mere

Total fredeligt

Dejligt sted, centralt og tæt på mange oplevelser. Dejlig is og kaffebar i San Lorenzo og gode indkøbsmuligheder i Acquapendente

Læs mere

Beskedent og charmerende

Meget dejlig bolig med betagende udsigt over Toscana. Charmerende værtsfamilie, der gjorde deres yderste for at imødekomme vores ønsker.

Læs mere

Bedømmelse af Fattoria Palluccaro

Læs mere

Carsten og rejsefællen fra Roskilde boede på Fattoria Palluccaro i Acquapendente fra d. 11. til d. 16. juni 2011 og på Hotel Primavera i Rom fra d. 16. til d. 19. juni 2011.

Vi har kun ros tilovers for jeres fund af steder, det har været super godt.

Fattoria Palluccaro er et dejligt landsted, lejlighederne er lidt mørke og kolde, men rene og pæne. Omgivelserne er pragtfulde og det er en meget sød familie, der ejer stedet. De er meget imødekommende, men har meget svært ved det engelske. I det hele taget var vi forbavsede over, hvor få der kunne engelsk i et område kun 150 km nord for Rom. Selv på restauranterne foregik alt på italiensk - hvilket jo kun er charmerende, når man er ude at rejse. Fattoria Palluccaro ligger i et dejligt område, når man har bil. Der er ikke langt til Bolsena, hvilket er en meget charmerende by, der ligger ved Bolsena sø - et lækkert område. Det eneste minus er at der ikke er muligheder for at gå ture i området omkring Fattoria Palluccaro.

Hotel Primavera i Rom er også pænt og rent og et rigtigt familiehotel. Sønnen kan engelsk, men forældrene kan ikke. Vi fik et værelse i ejendommen på den anden side af vejen. Det var pænt, men ikke ret stort. Det var faktisk kun lørdag nat, at der var meget larm, hvilket er utroligt med den beliggenhed lige op til Plazza del Fiora og to minutters gang fra Plazza Navona. Alt i alt et hyggeligt hotel med en utrolig central beliggenhed i gåafstand fra stort set alle turistattraktioner.

Tak for to rigtig gode ophold - vi kan kun anbefale jer!

Læs mere

Ann og Martin (for ikke at glemme deres to børn) fra København boede på Fattoria Palluccaro i Acquapendente fra d. 25. juli til d. 1. august 2009.

Vi har været 1 uge i Lazio og boet på Fattoria Pallucaro ganske nær Bolsena søen, Umbrien og Toscana. Det var et rigtig dejligt sted at bo med en meget sød værtsfamilie. Manden talte nok gebrokkent engelsk til, at vi sagtens kunne kommunikere om pragtiske ting. B.la gav han os nogle virkeligt gode tips til gode steder at spise! Vi var f.eks nede ved Bolsena søens bred, næsten med tæerne i vandet, og spiste på en dejlig fiskerestaurant, Trattoria da Milo, og inde i Acquapendente spiste vi på Restaurant Toscana på en lille plads ved byens torv. De havde en mere moderne udgave af det italienske (kød)-køkken. Byen var nu også meget hyggelig og italiensk uden at være meget gammel.

Vi er ikke en familie, der kan tilbringe dage ved den i øvrigt dejlige pool, så vi var nødt til at køre ud på ture. Det blev til 1000 km på en uge, især på små, snoede veje, hvilket tog en del tid for os ikke-lokale og utrænede bilister. Når vi ferie-sløve med halvstore børn nød at være længe oppe og dermed stå halvsent op, og vi så skulle køre 1½-2 timer for at komme frem, så ankom vi ca. kl.13, hvor det var meget varm, og butikkerne var lukkede! Vores fejl!!! Vi var meget betagede af vandfaldet i Terni og den lille by Amelia var også et besøg værd! Der er en del, næsten identiske, hyggelige små, gamle byer i området, og selve Bolsena bys gamle del er også hyggelig.

Vi fløj til Rom og må have kørt en omvej, da det tog voldsomt lang tid at nå til Acquapendente! Normalt tager det ca. 1½ time. Man kører fra Rom mod Civitavécchia og Grosseto (altså langs kysten). Efter Tarquinia drejer man ind i landet mod Montalto di Castro, Musignano, Canino,Valentano, Latera og San Lorenzo Nuovo. Derfra kører man mod Acquapendente men ca. 8 km fra byen, er der et højresvingsskilt mod Castel Giórgio. Et stykke opad vejen ligger Fattoria Pallucaro med en port, man kun kan åbne med en fjernbetjening. Vi klatrede over og fik fat i værten, så han kunne åbne, men det er muligt, han reagerer, hvis man bruger hornet.

Inden vi tog afsted, havde vi læst, at sengene var elendige og knirkede, men det kunne vi nu ikke genkende. Alt i alt en dejlig ferie med et godt sted at bo, selvom det krævede en del kørsel.

Læs mere
 
search map