Agriturismo il Tesoro ligger i det smukke område Alta Tuscia. Den gode beliggenhed betyder, at man kan besøge mange spændende kulturbyer i Toscana, Lazio og Umbrien. Den nærmeste by med indkøbsmuligheder, seværdigheder, caféer og restauranter er Acquapendente, som ligger omtrent 6 kilometer herfra.
Selve gården er på 40 hektar og ligger på en bakketop knap 500 meter over havets overflade, så udsigten over det omgivende landskab er flot. Hvis man holder af historiske omgivelser, smuk natur og god mad og vin, så er Alta Tuscia et fortrinligt valg.
Læs mere om Agriturismo Il Tesoro
Agriturismo il Tesoro blev bygget i 1932, og den nyligt foretagne renovering har ikke berøvet gården dens klassiske atmosfære. Ved siden af de to gamle huse lå lageret, som er blevet renoveret og udvidet, så det fungerer både som mødesal og spisested, der benyttes især af busgrupper, der standser her for at få en smagning af gårdens produkter (olivenolie, friske grøntsager, marmelade, bønner, kikærter, osv.). Derudover finder man parkering, reception og svømmebassin.
Her findes der i alt tre toværelseslejligheder og en etværelseslejlighed. Alle lejlighederne er udstyret med antikke møbler, badeværelse med toilet og bruser, fjernsyn og køkken med mikrobølgeovn.
ligger i stueetagen og består af et stort rum med køkkenhjørne, dobbeltseng, sofa samt et badeværelse med toilet og bruser.
ligger i stueetagen og består af opholdsstue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og brus.
Lejligheden ligger på første sal og består af opholdsstue med køkkenhjørne og sofa, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser.
Lejligheden ligger på første sal og består af opholdsstue med et godt køkkenhjørne og sofa, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser.
Det er egentlig lejlighederne Zaffito og Rubino, som slås sammen og lejes samlet til en mere favorable pris. På denne måde har man til rådighed to soværelser med eget bad, hele terrassen for sig selv og mulighed for at benytte den ene sofa i det ene spisekøkken som soveplads.