Rejser til Lazio

Med Rom - "hele verdens hovedstad" i spidsen, er Lazio en region, som dagligt besøges af tusindvis af mennesker fra netop hele verden. Men det er måske ikke så mærkeligt, for alle veje føre jo som bekendt til Rom. Book din rejse til Lazio med Escapeaway i dag!

Ud over de enorme mængder af kultur, historie og arkitektur som netop Rom byder på, kan du på en rejse til regionen Lazio også nyde de dejlige sandstrande, de hyggelige kystbyer, det smukke grønne bagland med vinmarker og pittoreske byer på de fine grønne bakker, hvor cypresser i snorlige rækker peger lige op i himlen. Hvor meget du end måtte ønske det, så kommer du ikke uden om den historie og kultur, som Lazio byder på, men regionen har som sagt også mange andre attraktioner.

Vi begynder med Rom

På trods af det faktum, at Rom er en stor, pulserende og til tider larmende by, er den både let overskuelig og har masser af charme, og her taler jeg først og fremmest om byens historiske centrum. Rom er unik, og der findes ingen steder i verden som man kan sammenligne med "Den evige stad", Turister fra hele verden strømmer hertil, unge som gamle, og du bør rejse til Rom mindst én gang i dit liv. Vi er helt overbeviste om, at du bliver overvældet af de fantastiske historiske bygningsværker og de imponerende kirker, med Peterskirken på en absolut førsteplads.

Men også af den afslappende atmosfære og de hyggelige udendørs caféer og restauranter, som du finder overalt i byens gader og på de pittoreske torvepladser. Når man taler om mad i Italien, glemmer man ofte, at romerne er dygtige kokke, og at de, som alle andre italienere, har deres helt egne og meget stolte traditioner. Her kan du nyde specialiteter som saltimbocca alla romana, scaloppina (kalv) med forskellige saucer, carciofi alla romana (artiskokker på romersk vis) og friterede grøntsager, for ikke at glemme de lækre pastaretter som spaghetti all'amatriciana og spaghetti carbonara.

>> Læs mere og book storbyferie i Rom

Få en god oplevelse på landet

Som sagt er der en sand overflod af seværdigheder, ikke bare i Roms historiske centrum, men også uden for de gamle bymure, og for at opleve dem alle, kræver det mere end en lang weekend. Oplandet er kuperet, lidt goldt mod syd og grønt mod nord, og de smukke hvedemarker lyser op som gule prikker ofte flankeret af cypresser. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan de romerske soldater bevægede sig hen over markerne på deres vej tilbage til byen efter deres togter. Ude på landet ligger der også en masse skjulte og ofte ukendte småbyer, som absolut er et besøg værd.

Og så er der altid en masse steder, som kommer før andre, og her kan vi nævne Civita Castellana og Falerii Novi i Viterboprovinsen og Calcata, som er en pittoresk lille by oppe på en høj med fantastiske udsigter. Lige uden for rom ligger Tivoli og Villa d'Este, et palads med en stor parklignende have, som er med på UNESCO's liste over Verdensarv. Her kan du nemt få en hel dag til at gå, og strejfe rundt blandt imponerende fontæner, og hvis du medbringer en pic nic kurv med gode oste, brød og vin, kan du slå dig ned i parken og nyde udsigten. Der går busser fra Rom, så du kan lade bilen stå.

Andre seværdige steder er søen Lago di Bolsena, som er dannet af et vulkankrater og byder på klart vand og naturskønne omgivelser. Og så er vi nødt til at nævne byen Civita di Bagnoregio, som sikkert kommer til at brænde sig fast på din nethinde, selv efter du er kommet hjem. Denne vidunderlige lille by, som også kaldes "den døende by" blev grundlagt af etruskerne for mere end 2.500 år siden. Den ligger højt oppe på et plateau med vidunderlige udsigter. Her føles det virkelig som om tiden står stille.

>> Læs om ophold på Agriturismo i Italien her

Se solen gå ned over havet

Udenfor Rom er der en skøn lang kyststrækning med små badebyer og dejlige sandstrande. Den der er tættest på Rom ligger i byen Ostia, som du kan køre til med tog. I Tarquinia, Cerveteri og Tuscania finder du en masse spændende ting fra Etruskerne, som var bosat netop her for ca. 2.600 år siden. I dag har alle tre byer et middelalderligt præg. Som en kuriositet kan vi nævne, at Dronning Margrethes bedstefar den svenske konge Gustav VI Adolf, ofte rejste netop hertil på grund af sin store arkæologiske interesse.

Syd for storbyen ligger de dejlige kystbyer Anzio, Nettuno, Sabaudia og Terracina, for ikke at glemme Sperlonga, en lille hyggelig by med hvidkalkede huse og en dejlig strand. Er du mere til ø-liv, kan du tage båden som sejler til den lille ø Ponza med sine vulkanske klipper og grotter. Du har altså mulighed for at kombinere sol og badeliv med kultur og historie. Hvis du vælger at tage en tur ud til kysten, så husk, at her kan du smovse i friske fisk og skaldyr, som de er verdensmestre i at tilberede.

Book din rejse til Lazio med Escapeaway

Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Lazio. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, direkte til enten Fiumicino eller den mindre Ciampino lufthavn. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Lazio, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs også om transport til og fra lufthavnene i Rom

Rejsemål i Lazio

  • Gæstebedømmelser 9,4
    Rom
    112 hoteller
    Rom - eller Den Evige Stad, som den også kaldes - har noget for alle. Uanset om du er interesseret i kultur og historie, fantastisk shopping og ikke mindst kulinariske oplevelser, så finder du det her. Byen har så mange enestående seværdigheder, ... at det er svært at vide, hvor man skal starte. Peterskirken, Det Sixtinske Kapel, Colosseum...og alle gaderne, pladserne og restauranterne - Rom er en by, man aldrig bliver træt af. Læs mere
  • Gaeta
    2 hoteller
    Den gamle havneby Gæta, hvis middelaldercentrum er helt domineret af normannerslottet, har meget at byde på for dig, som er historisk interesseret. Samtidig er byen dog også et godt udgangspunkt for en ferie med aktive oplevelser i smuk natur.
  • Gæstebedømmelser 8,3
    Grottaferrata
    2 hoteller
    Grottaferrata, som ligger knap 20 km fra Rom, regnes for et af regionens mere elegante og eftertragtede boligområder. Det skyldes ikke mindst nærheden til den italienske hovedstad. Bor du i Grottaferrata er det da også oplagt at udforske Roms ... seværdigheder. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 9,1
    Sperlonga
    2 hoteller
    Sperlonga er en stemningsfuld badeby mellem Rom og Napoli. De hvidkalkede huse, smalle gyder og trappegader har givet Sperlonga en plads på listen over de smukkeste landsbyer i Italien. Læg dertil den dejlige strand, og du har en perfekt feriedestination.
  • Terracina
    2 hoteller
    Med sin smukke beliggenhed ved kysten kun et par timers kørsel fra hovedstaden Rom, sit hyggelige historiske centrum, sin charmerende havnefront og sine mange gode restauranter er Terracina et oplagt rejsemål i Lazio-regionen.
  • Bolsena
    1 hotel
    En rejse til Bolsena er naturligvis først og fremmest en mulighed for at nyde en afslappende ferie ved søen af samme navn. Denne karakterfulde by er dog også et glimrende udgangspunkt for at udforske resten af det centrale Italien.

Populære hoteller i Lazio

Italien, Lazio, Rom
8,6
Meget godt
1670 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
8,5
Meget godt
2911 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
8,8
Meget godt
707 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby

Seværdigheder

Her har vi udvalgt nogle af de seværdigheder, som du kan se og opleve i din ferie i Lazio og Rom. Beskrivelserne er ment som inspiration til din rejse, og vi tager forbehold for eventuelle fejl. Hvis du vil læse mere om andre seværdigheder i regionen Lazio, så anbefaler jeg, at du besøger vores blogg, hvor du finder interessante artikler om vores rejsemål. Rigtig god fornøjelse, og god tur!

La bella Roma

Først og fremmest er Rom en kæmpe seværdighed i sig selv, ja næsten som ét stort museum, men det vi kommer til at nævne er de steder, som vi mener, at du bør have besøgt mindst én gang i livet. Vi begynder med Rom og den charmerende bydel Trastevere, hvor du bør tilbringe en aften på en af områdets hyggelige restauranter, hvoraf mange har udendørsservering. I Trastevere, som kommer fra latin - Trans Tiberim - dvs. på den anden side af floden Tiberen, finder du en masse pittoreske gader, torvepladser og gamle kirker. Her kommer lokalbefolkningen gerne, og det kan du ikke undgå at bemærke. I Trastevere finder du også det store kendte loppemarked Porta Portese, som har åbent hver søndag morgen, og hvor du finder alt mellem himmel og jord. Men du skal passe på din taske, for der er en del langfingrede typer i området. Det er OK at prutte om priserne, og iblandt kan du nok komme helt ned på halvdelen af de oprindelige priser.

I Rom skal du også besøge Vatikanstaten og Peterskirken, og er du interesseret i at kigge ind i Det sixtinske Kapel med Michelangelos verdensberømte fresker, anbefaler vi at vælge en af de organiserede ture som tilbydes. Ellers kan du komme til at vente flere timer i kø, men du kan også bestille billetter på Vatikanets hjemmeside, så undgår du køen. Piazza Navona, Pantheon, Campo dei Fiori, Trevifontænen og Den spanske Trappe taler for sig selv, og skal besøges. Det samme gælder gaden Via del Corso, som begynder ved Piazza Venezia, hvor Mussolini holdt sine berømte taler, og som slutter ved Piazza del Popolo med de to kirker. Via del Corso og de berømte sidegader som Via Condotti er stedet for dig, som elsker at shoppe. Forum Rmanum, Capitol og Colosseum er også med på listen over steder som må besøges, og det samme gælder kirken Santa Maria in Cosmedin, hvor du finder den berømte "Bocca della Veritá".

Udenfor byens mure

Udenfor centrum kan du bl.a. besøge byen Tivoli og poeten Horatius landsted, samt kejser Hadrians villa fra år 118 og 138. På pladsen lå der faktisk en endnu ældre villa fra 100-tallet f.Kr. Den store park Villa d'Este bør du heller ikke gå glip af, og det samme gælder mange af de små hyggelige byer ude på landet. Skal du besøge en kystby, vil vi anbefale Sperlonga, som ligger nord for Rom og har et meget hyggeligt lille historisk centrum. Har du tid tilovers, kan du også besøge den gamle romerske hærvej Via Appia Antica, som var en af de vigtigste veje syd for Rom, og som ikke bare forbinder Rom med Syditalien og Sicilien, men også med Grækenland, Lilleasien og Nordafrika. Det var censoren Appius Claudius Caecus, som lod den første strækning belægge med de karakteristiske sten allerede i år 312 f.Kr. og her på Via Appia finder du også mange af byens berømte Katakomber. Vi er naturligvis også nødt til at nævne den gamle romerske havneby Ostia Antica, som minder meget om Pompeji, og som kan nås på en halv time med tog fra Rom.

Information og fakta

Jeg har sammesat lidt fakta og information om Lazio bl.a. geografi, befolkning, historie og klima, og det er tænkt som inspiration til din næste ferie i Lazio. Hvis du vil have flere informationer og inspiration anbefaler jeg, at du besøger vores rejse-blog, hvor du fnder interessante artikler om alle vore rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Lazio med det latinske navn Latium, er en region, som ligger midt i Italien med Rom som hovedstad. I hele regionen er der i alt 5,8 millioner indbyggere, hvoraf hovedparten er bosat i Rom. Regionen er inddelt i fem provinser, Rieti, Rom, Frosinone, Latina og Viterbo. Lazio grænser op til flere af landets øvrige regioner. Du har Toscana mod nordvest, Umbrien i nord, Le Marche i nordøst, Molise i øst og Campania i syd. Udenfor ligger det Tyrrenske hav. 26% består af bjerge, 54% af bakker og 20% af fladt landskab.

Klima og vejr

Den bedste årstid til et besøg i Rom pga. klimaet er april, maj, september og oktober. Juli og august kan blive rigtig varme, og så passer det bedst med et besøg ved havet, hvor det lufter lidt mere og så det smukke indland med bjerge og bakker.

Historie

Roms historie hører i sagens natur sammen med Lazios, og Rom byder som sagt på uanede mængder af historie, som strækker sig flere tusind år tilbage. Selv flere hundrede sider i en bog ville ikke række til at beskrive selv det mest fundamentale. Det vi kan nævne er, at der findes en del spændende arkæologiske steder du kan besøge i Lazio, men også en masse dejlige middelalderbyer. Flere krige har sat deres præg, ikke bare på landet, men også på regionen, og specielt de romerske krige og anden verdenskrig, hvor Mussolini har efterladt sig spor som bl.a. bydelen EUR uden for Rom og Sabaudia.

Hvad siger gæsterne i Lazio?

9,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 528 anmeldelser