Feriebolig i Lignano i Friuli

Villaggio Los Nidos

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Når det er tid at vælge rejsemål til ferien, er der som regel visse kriterier, som skal opfyldes, og hvoraf nogle er mere vigtige end andre, specielt når hele familien skal være med til at bestemme. Det kan være området, faciliteterne og/eller aktiviteterne som bestemmer, hvor turen går hen.

Hvis du er på udkig efter en hyggelig ferieby nær stranden, hvor du har "det hele og lidt til" - så bør du kigge nærmere på Villaggio Los Nidos. Du kommer samtidig til at bo i byens centrum, som hedder Sabbiadoro (gyldent sand), hvilket også betyder, at du er tæt på byens store udbud af faciliteter.

Du bor i et perfekt område

Villaggio Los Nidos, er et familieejet sted, som ligger i et stort område i Sabbiadoro. Placeringen gør, at du hurtigt og enkelt kan komme til den lange skønne sandstrand og strandpromenaden, som ligger 450 m derfra. Til Piazza Abbazia og Viale Venezia, den lange gågade med butikker og restauranter, er der kun ca. en kilometer.

Men du behøver ikke at gå "så langt" for at få en forfriskning, for på Villaggio Los Nidos er der en bar med terrasse, hvor du foruden drikkevarer også kan bestille et lettere måltid som salat eller pasta, når sulten melder sig omkring frokosttid. Alternativt kan du begive dig "hjemad" og nyde både frokost og siesta på dit private udeområde.

Aldrig et kedeligt øjeblik

På Villaggio Los Nidos er der et stort poolområde, hvor du foruden pool med jacuzzi-afdeling og separat børnepool også finder liggestole og parasoller. I højsæsonen er her forskellig underholdning for børnene, lige som du kan deltage i vandgymnastik og diverse vandlege.

Når du er færdig med at sole dig, behøver du ikke gå langt for at blive underholdt. På Villaggio Los Nidos er der et godt udvalg af aktiviteter for alle familiemedlemmer, og du kan både spille tennis, fodbold og beachvolley. Er det ikke motion nok, kan du altid besøge det lille udendørs motionsrum, hvor der er et par maskiner til din rådighed.

For de mindste er der et par legepladser, hvor de har mulighed for at møde nye venner. Der er også et lille legerum ved receptionen, som gerne passer de yngste gæster.

Der er endnu flere faciliteter på området

Som en ekstra bekvemmelighed, findes der vaskemulighed mod betaling. Hvis du ikke har medbragt din egen cykel, har du mulighed for at leje på stedet efter "først-til-mølle-princippet". Du kan også leje en tennisketcher, barneseng, barnestol m.m. Der er en parkeringsplads pr. lejlighed i området, som for størstedelens vedkommende er bilfrit.

Vælg den lejlighed som passer dig bedst

Du kan vælge mellem at bo i bungalow (Los Nidos), lejlighed (Rondini) og lejlighed i hovedbygningen (Aparthotel Albatros).

Samtlige bungalows ligger i stueplan, mens lejlighederne (Rondini) både kan ligge i stueplan eller på 1. eller 2. sal. Indretningen er enkelt og rustik med hvide stenvægge, klinker og træ. Samtlige har køkkenniche, køl/frys, microbølgeovn, aircondition, wi-fi, satellit TV, værdiboks og hårtørrer. Italiensk kaffemaskine (Mikka) kan lånes i receptionen, så længe lager haves.

Lejlighederne i Aparthotel Albatros findes i to forskellige varianter. De ligner hinanden og det som adskiller dem er møbleringen, hvor Superior er nyere med en moderne indretning og opvaskemaskine. Disse lejligheder (Aparthotel Classic og Aparthotel Superior) har inkluderet morgenmad. Huset er i fire etager med elevator.

Læs om lejlighederne på Villaggio Los Nidos

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn
 

Lignende boliger

Villaggio Lido del Sole

Bibione, Veneto

Appartamenti Leopardi

Bibione, Veneto

Giardini di Altea

Caorle Lido Altanea, Veneto

Anbefalinger til dig

Valbella

Bibione, Veneto

Giardini di Altea

Caorle Lido Altanea, Veneto

Villaggio A Mare

Caorle Lido Altanea, Veneto

Populært i Friuli

search map