Historisk højtidelighed i Cormons

Grande Rievocazione Storica - første søndag i september

Denne historiske begivenhed finder sted den første søndag i september måned i byen Comorns. Den afholdes til ære for den store østrigske kejser Massimiliano I af Habsburg. Han ydede stor hjælp til byen i år 1518, efter den blodige krig mod Venedig. Hans statue står stadig på det centrale torv i byen – som et af de eneste monumenter i Italien tilegnet en udenlandsk regent.

Middelalderlig atmosfære

Denne legendariske personlighed mindes hvert år i kraft af en spektakulær dyst, hvor skuespillere iføres rustning og kæmper mod hinanden til hest. Under festivitassen genopleves atmosfæren fra den sene middelalder og tidlige renæssance, hvor folk i kostumer iscenesætter dueller, sang og dans.

Turnering på hesteryg

Her er også et stort marked med fødevarer og håndværk udført på traditionel vis. Efter den traditionelle parade med folk i kostumer og gamle vogne, kommer højdepunktet på dagen; den store turnering på hesteryg! Skuespillere fra Bratislava ifører sig rustninger og udfordrer hinanden med knive og lanser med samme gældende regler som i fortiden. Fra Cormons historiske laug deltager medlemmer i adelige kostumer og fuldt bevæbnede – denne begivenhed anses for at være den mest autentiske af sin slags i Italien. Dagen rundes af med et kæmpe antikt festfyrværkeri, samme som beskrevet af Marco Polo da han vendte hjem fra Østen helt tilbage i anden halvdel af 1200-tallet!