Rejser til Torre Pedrera

Gæstfri badeby

Torre Pedrera er en dejlig familievenlig badeby ca. 5 kilometer nord for Rimini med brede sandstrande, der i sommersæsonen byder på masser af muligheder.

Her er en vanddybde, som egner sig fortrinligt til småbørnsbadning, da man skal temmelig langt ud før vandet bliver dybt, og understrømme skal man også langt ud for at opleve. Her er naturligvis livredningsservice i højsæsonen i dagtimerne.

Kort over Torre Pedrera

Klikker du på kortet, kan du blandt andet se placeringen af ferieboliger i området og afstande til lufthavne.

Fuld af liv i de varmeste måneder

Badebyen Torre Pedrera er fuld af liv i månederne juli og august med en blanding af børnefamilier og unge mennesker, hvorimod juni og starten af september som regel er forbeholdt et lidt mere stille klientel. Om vinteren er her ca. 10.000 fastboende. Sommersæsonen byder her på masser af muligheder for underholdning, restaurantbesøg, barer og butikker af alle slags, også dagligvarer.

Lad bilen stå

Vil man ind til selve Rimini by tager det ca. 40 minutter med bybusserne som kører på strandpromenaden næsten hele døgnet. Har man selv bil med, bør man lade den stå i højsæsonen, med mindre man beslutter at tage på udflugt i nogle af de mange middelalderbyer – mange stadig med tilhørende borge – mellem 15 og 30 km inde i landet.

Hvorfor vælge Torre Pedrera?

Man skal vælge Torre Pedrera til sin ferie, for den traditionelle og velkendte imødekommenhed og gæstfrihed fra folk her i området, kendt som romagnoli, af regionens navn Romagna, som dækker over hele området af Emilia-Romagna som går ud til havet hele vejen fra Cesena og keramikbyen Faenza inde i landet.

Fornyelse

Man har her forstået at forny de engang så nedslidte strukturer og levn fra Mussolini´s berømte badekolonier for børn i efterkrigstiden, som stadig kan ses hele vejen ned langs kysten, i dag omdannet til skoler, privathospitaler og institutter, og opbygget en bydel af mere eller mindre nyopførte og restaurerede bygninger, til hoteller, residences og privatboliger.

Oplevelser

Værd at besøge i området er Italia in Miniatura – 273 miniaturer af berømte italienske og europæiske bygninger i skala 1:25 og en replika af Canal Grande i Venedig blandt mange andre ting. Og selvfølgelig skal man også aflægge Riminis historiske bycentrum et besøg, med Fellini Museet, Arco d´Augusto og Ponte dei Mille broen fra Romertiden.



Hoteller, ferielejligheder og villaer i Torre Pedrera

I en populær badeby som Torre Pedrera finder man et stort udbud af ferieboliger. Det sværeste er at finde netop den bolig, som passer bedst til ens ønsker og behov. Hos Escapeaway Rejser er dette nemt. Du skal blot bruge søgemaskinen øverst her på siden, hvor vi har samlet alle vores håndplukkede hoteller, ferielejeligheder og villaer i badebyen. 

Er du på udkig efter en bestemt form for bolig, kan du med fordel bruge søgemaskinens filter. Her kan du også angive andre ønsker i forhold til for eksempel beliggenhed, prisniveau og faciliteter. 

Lufthavne

Nærmeste lufthavn ligger ved Rimini. Denne benyttes af en stribe charter- og ruteflyselskaber, men har dog i skrivende stund ikke direkte forbindelser til Danmark. Det er der derimod normalt til Bologna Lufthavn, som er en af de andre lufthavne inden for rækkevidde af Torre Pedrera. 

Du kan ved at søge efter 'Fly & ophold' øverst her på siden selv finde den flyforbindelse, der passer bedst til din ferie. Vælger du at bestille flyrejse og feriebolig (samt evt. billeje) som en samlet pakke hos Escapeaway, er din rejse dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. Det giver dig ferie med ekstra tryghed.

Udflugter med guide

Ønsker du at udforske regionens seværdigheder i selskab med en lokalkendt guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af spændende udflugter i Emilia-Romagna, som du kan booke allerede hjemmefra. Udvalget inkluderer alt fra vandreture til ture i luksusbus, hvor fællesnævneren er de dygtige, certificerede guider, som på levende vis fortæller om områdets historie og seværdigheder.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Torre Pedrera