Hotellet har en elegance uden sidestykke. Indvendig finder man både reception, loungeområde med baren Agavi og en vinkælder.
Ved indgangen til hotellet træder man virkelig ind i en anden verden - både på godt og ondt: hotellet er i absolut høj klasse, mens omgivelserne uden for hotellets område og i lokalområdet ikke har særlig høj landskabsværdi (dog finder man frugtplantager). Men er man i bil (her er gratis parkering), ligger udflugtsmulighederne inden for få km: kulturbyerne Ravenna og Faenza, forlystelsesparken Mirabilandia, middelalderlandsbyen Brisighella, kanalbyen Comacchio og Adriaterhavskysten. Det kan også lade sig gøre at leje cykler.
Læs mere om Hotel Villa Roncuzzi
Hotellet har en elegance uden sidestykke - indretningen består af en harmonisk blanding af det moderne og det klassiske. Den smukke historiske villa er fra 1800-tallet, mens hotellet først er åbnet i 2006. Efter at have nydt pergolaen med opstammede roser ankommer man til receptionen. Går man til højre, kommer man til et loungeområde med baren Agavi og en vinkælder, mens man til venstre møder den hyggelige morgenmadssal (med buffet) med de store vinduespartier ud mod swimmingpoolen. Hotellet arrangerer også halvpension med en lokal kok, som laver alt fra bunden. Dette aftaler man direkte på stedet fra dag til dag, men kræver min. 5 personer. Der arrangeres også madlavningskurser. Hotellet har ingen elevator.
Dobbeltværelse Deluxe
- Samtlige 12 værelser har deres eget personlige særpræg med fx matchende farver og håndlavede sengetæpper. Værelserne har fladskærm med sat-tv, wi-fi, aircondition, minibar, telefon, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Deluxe-værelserne ligger enten på 1. sal eller i stueplan, og flere har enten veranda eller terrasse. I disse værelser er der ikke mulighed for ekstra opredninger.
Junior Suite
- Samtlige 5 værelser har deres eget personlige særpræg med fx matchende farver og håndlavede sengetæpper. Værelserne, som er større end Deluxe-værelserne, har fladskærm med sat-tv (større end i Deluxe), wi-fi, aircondition, minibar, telefon, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. I disse værelser er der mulighed for op til to ekstra opredninger.
Suite
- Samtlige 5 værelser har deres eget personlige særpræg med fx matchende farver og håndlavede sengetæpper. Værelserne, som er hotellets største og pæneste, har fladskærm med sat-tv (større end i Deluxe), wi-fi, motionscykel, aircondition, minibar, telefon, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser/badekar. I disse værelser er der mulighed for op til to ekstra opredninger.
Stedet drives af et midaldrende ægtepar. Især fruen er meget kunstinteresseret, og har iøvrigt et galleri i Ravenna, hvilket hotellet i høj grad bærer præg af. Værelserne er holdt i gammeldags stil, er smukke og rummelige og det tilhørende badeværelse er pænt stort. Personalet er et kapitel for sig - utroligt opmærksomt, hjælpsomt og venligt. Man kan kun føle sig godt tilpas! Poolområdet er stort og lækkert. Man spiser ganske godt på hotellet, men det kan gøres både billigere og lidt bedre i Russi. Beliggenheden på Lars Tyndsk.. mark er måske mindre spændende - til gengæld er her fredeligt! Mere interessant er det derimod, at hotellet ligger super godt for besøg i de mange spændende, omkring-liggende byer såsom Ravenna, Bologna, Faenza m.fl.
Hotellet i San Pancrazio var ikke 4½-stjernet, som opgivet på jeres hjemmeside, men "kun" 4-stjernet. Det var imidlertid et lille og flot hotel med en dejlig swimmingpool. Hotellet har 25 værelser, som alle er indrettet i forskellig - meget italiensk og for enkeltes vedkommende en smule ekstrem - stil. Der var en udmærket, men dog ikke overvældende morgenmad. Man kunne tilkøbe æg og bacon og friskpresset juice, men det var meget dyrt. Hotellet lå i en slags nyt forstadskvarter til Ravenna (hvortil der var ca. 20 min. kørsel). Der var masser af gravemaskiner i området, som mest bestod af nye lejlighedskomplekser, og der var hverken forretninger eller restauranter/pizzarier i selve San Pancrazio, så et ophold dér kræver i hvert fald en bil. Nærmeste restauranter og pizzeriaer lå i Russi, ca. 5 km væk. Det pizzeria, som hotellet anbefalede i Russi, kan vi imidlertid under ingen omstændigheder anbefale, hvilket vi også har gjort hotellet opmærksom på. Ellers var der masser at se og masser af tilbud i Ravenna, som virkeligt er et besøg værd. Man kunne købe en billet til de 5 største seværdigheder for EUR 8,50, og man fik virkeligt meget for pengene. Der var ikke mange udenlandske turister i området omkring Ravenna.
Afslutningsvis vil vi gerne bemærke, at vi er yderst tilfredse med In-Italia, som vi nu har rejst med for anden gang.