Disse ferielejligheder ligger i dejlige, grønne omgivelser, i et af Ricciones mest mondæne kvarterer, ca. 2 km fra byens gode sandstrande.
Stedet adskiller sig i høj grad fra områdets øvrige ferielejligheder, både i kraft af dets dejlige, fredfyldte beliggenhed og lejlighedernes indretning. Alle lejligheder er nemlig forskelligt indrettet alt efter ejerens egen smag - som ikke nødvendigvis er god. Til gengæld er udendørs området dejligt og præget af en frodig have med tilhørende svømmebassin, hvor man nok mest vil opholde sig i de lune og varme måneder.
Læs mere om Residence I Lecci
Til lejlighederne hører der ubevogtet privat parkering. Det er muligt at leje cykler tæt på lejlighederne. I umiddelbar nærhed finder du også indkøbsmuligheder samt restauranter.
Etværelseslejlighederne er rummelige, og består af opholdsstue med køkkenhjørne (4 kogeplader, køleskab, fryser og ovn) og natområde med dobbeltseng eller 2 sovesofaer, hver til en person samt badeværelse med toilet og bruser. I lejligheden er der desuden tv. Til alle lejligheder hører der udeplads med bord og stole.
Toværelseslejlighederne er rummelige og består af opholdsstue med køkkenhjørne (4 kogeplader, køleskab, fryser og ovn) og natområde med dobbeltseng eller 2 sovesofaer, hver til en person, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. I lejligheden er der desuden tv. Til alle lejligheder hører der udeplads med bord og stole.