Rejser til Modena

I en region med berømte rejsemål som Bologna, Parma, Ferrara og Rimini er det måske ikke så underligt, at mange ikke lige ved første øjekast genkender navnet Modena. Kendere af det nordlige Italien vil dog vide, at det er fra denne by nogle af landets mest kendte produkter og personer stammer. Det er således i Modena det legendariske bilmærke Ferrari har hjemme, ligesom den nu afdøde operasanger Luciano Pavarotti gjorde sig sine første erfaringer i byens kor.

Ferrarier, gastronomi og verdensarv

Interesseret du dig det mindste for biler eller design, bør et fast punkt på rejsen til Modena da også være et besøg på det populære Ferrari Museum i den nærliggende landsby Maranello. Det er dog ikke kun folk med benzin i blodet, som rejser til Modena. Byen som ligger på den flade Po-slette, har også i generationer været et anerkendt gastronomisk kraftcenter for regionen.

Der er derfor rig mulighed for at forkæle smagsløgene, når du fordyber dig i det lokale køkkens mange herligheder på byens spisesteder. De spænder lige fra gourmetrestauranter til simple trattoriaer. Her skal du naturligvis prøve byens egen, udsøgte balsamicoeddike, der næsten er sin vægt værd i guld, de lokale trøfler og en mousserende Lambrusco.

Sæt også god tid af til sightseeing i det historiske centrum. Her er en af de mest iøjefaldende attraktioner katedralen, Duomo di Modena, med det store runde, farvede glasvindue i facaden, som kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Ikke så overraskende er katedralen at finde på UNESCO's verdensarvsliste. Derudover vil du på en gåtur rundt i byen også bemærke smukke, gamle bygningsværker som det 86 meter høje tårn Torre Ghirlandina ved siden af katedralen, og Palazzo Ducale, der i dag huser Italiens mest prestigefyldte militærakademi.

Modena har omkring 185.000 indbyggere, så der er altid liv i byens gader. Det kan du blandt opleve på det traditionsrige marked, Albinelli, hvor de talrige stande lokker med friske råvarer og delikatesser. Markedet er en god chance for at få et lille indblik i det lokale hverdagsliv. Det kan også anbefales at slå sig ned på en af de stemningsfulde pladser i den gamle by såsom Piazza Roma eller Piazza Grande for blot at betragte bylivet udspille sig. Her er der desuden et rigt udvalg af restauranter og spændende småbutikker.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de håndplukkede hoteller, du finder i vores program for rejser til Modena.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Modena